Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Økonomi, samfund og love

 Omlægning til fastforrentet lån
Forfatter: 
Dato:  19-01-2012 09:00

Hej HN'ere

 

Jeg kunne godt bruge et godt råd :) Vi skylder i runde tal 1 mil. i kreditforeningen på vores ejendom. Den er købt i 2007, og vi har afdragsfrihed indtil september i år, da jeg har læst indtil i sommers og lige skulle have lidt tid til at finde et job. Nu roder vi så i, om det kan betale sig at lægge vores lån om - for den slags er jo ikke helt billigt, og vi har virkelig svært ved at gennemskue, hvad der er fornuftigt både nu, og på sigt. På sigt vil vi nemlig gerne rive hele hytten ned og bygge et nyt stuehus, det er en tidshorisont på ca. 5 år fra nu, så til den tid skal vi også have lavet om på vores lån.

Problemet er, at vi har et lån med variabel rente, og et rentemax på 6%. Ifølge vores bank er det et rigtig godt lån, og de siger at det ikke kan betale sig at lægge om. Og det har det da måske ret i, men problemet er bare, at den variable rente gør, at vores økonomi jo ændrer sig temmelig meget afhængigt af renten. Vi har - med afdragsfrihed - været oppe og betale 18.000 kr. i kvartalet, og i foråret var vi nede på 7.500 kr. Pt. giver vi 8.500 kr. Og det er altså en forskel, som er til at mærke! Vi har hele tiden sat 5.000 kr. af til kreditforeningen om måneden, men det kommer jo slet ikke til at række når vi skal til at betale afdrag, hvis renten stiger. Selvfølgelig svinger vores fradrag også med renten, men det er jo svært at planlægge sig ud af på forhånd. Og netop i spekulationerne ang. at bygge nyt hus, er det rigtig svært at regne på noget, når vi ikke ved hvad vi skal af med til kreditforeningen hver måned. Indtil videre har vi jo sat rigeligt af, og de penge, der var til overs, har vi betalt ind på vores boliglån i banken. Hvilket jo selvfølgelig også er en fordel, fordi renten her er noget højere.

 

Nå, men nu har vi talt med nykredit om et 3,5 % lån. De kan tilbyde os et lån, hvor vi får en hovedstol på 67.000 kr. mere (og det er vi jo ikke ligefrem vilde med), men til gengæld en fast månedlig ydelse på 4.200 kr. før skat / 5.300 kr. efter skat. En beregning, som jeg selv har lavet for vores nuværende lån hos DLR kredit, viser at omlægning til et 4% lån vil give os en hovedstol på 32.000 kr. mere, og en månedlig ydelse på 4.600 kr. før skat / 6.000 kr. efter skat. Så umiddelbart virker 3,5 % lånet jo som den bedste løsning. Til gengæld kommer vi til at skylde flere penge, og disse penge er spildt, hvis vi alligevel på et senere tidspunkt vil låne til at bygge nyt hus og skal lægge om igen. Og bagsiden er også, at hvis vi vælger nykredit, så skal vi hen og lægge banklån mv. om også, og det koster jo.

Og endnu en ting er, at vi jo stadig sparer en hulens masse penge på vores lån nu, fordi renten er så lav. Så det kan også være vældig dyrt at lægge om nu, hvis nu renten forbliver lav de næste 5 år. @!#$ altså..... Hvad tænker I andre om den slags - og hvilke løsninger har I selv?


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  19-01-2012 09:34

Jeg tror du skal passe på med at ligge dig op af hvad andre gør. Jeg kan godt forstå at der er en hvis tryghed i at andre gør det samme, for så kan det jo ikke være helt ude i skoven. Men hvad der er rigtigt for den ene er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden.

 

Jeg sidder med det her til hverdag og har mange der spørger om hvad de skal gøre. Men sandheden er at der ikke er noget lån der er det bedste, for så ville der jo kun eksistere denne type lån. Så ens valg bør basere sig på bl.a. ens forventning til hvor renten vil bevæge sig hen de næste par år, tidshorisont og risikovillighed.

 

Du skriver at I alligevel skal lave lån om, når I vil bygge nyt stuehus om 5 år. Det behøver I ikke nødvendigvis og har I et lån der er bedre end hvad man kan få til den tid, ville jeg da holde fast i det.

 

Fsva. kursen er det rigtigt at jeres restgæld bliver højere nu og her ved et 3,5 % lån. Til gengæld vil kursen ved en rentestigning falde mere ved 3,5 % lånet (altså restgælden falder), så det kan sagtens ske at det bliver hentet hjem igen. Igen alt efter hvor renten bevæger sig henad.

 

Men vil I have sikkerhed for jeres ydelse, så er der ingen andre muligheder end det fastforrentede lån. Og var det mig ville jeg vælge 3,5 % lånet. Men jeg ville finde en kreditforening der ikke krævede at I flyttede jeres bankfforretbninger. Det plejer ikke at være noget problem, for de vil jo gerne lave forretninger.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar :)
Forfatter: 
Dato:  19-01-2012 11:55

Nett16: Mange tak for dit svar. Problemet er, at vi ikke har andre valgmuligheder, end de to kreditforeninger nævnt herover. Vi har 750 kvm. udebygninger, dvs. foruden stuehuset, så det begrænser det en del. Totalkredit vil godt lege med når vi river stuehuset - og de bygninger, det hænger sammen med, ned. Så ryger vi nemlig under 500 kvm. bygninger, som er deres grænse. Og det er lidt træls, for hvis vi skal vælge nykredit, så skal vi flytte alle vores aktiver derover. Og alternativet DLR skulle vist være ret dyre på deres gebyrer, så det er også træls.

Men det er en god pointe med at kursen jo vil stige tilsvarende mere på 3,5% lånet, og at vi derfor - ved en indfrielse/omlægning - vil komme til at skylde mindre. Men 67.000 kr. oveni er stadig mange penge nu og her. Og det næste er, at der skal en taksator på, som skal værdisætte huset, og så skal de vurdere, hvor mange % belåning vi kan få i kreditforeningen. Og hvis de ikke vil tage det fulde beløb, så er det jo intet værd, hvis vi så skal til at låne mere i banken.


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider