Vi skal muligvis sælge hest til en ordentlig hestehandler. Hvordan med kontrakt og den slags? Jeg kender jo kun denne her fra Heste-nettet, og der er jo også taget forbehold for, at den kan bruges af en professionel hestehandler. Men hvordan med handelsvilkår og den slags. Jeg er helt på den rene med, at alle de oplysninger vi har på hesten, skal stå der, for at der ikke bagefter kan blive noget med hensyn til oplysningspligten, men hvad ellers kan man gøre for at gardere sig, mod de faldgruber, der er ved hestehandel. Vi har aldrig før prøvet at sælge hest, og vil jo nødig snyde nogen, men vil så sandelig heller ikke snydes, når der er ting man kan gøre, for at undgå det. Det skulle jo gerne være en fair handel for begges vedkommende.