Hej, med jer!
En lille historie om islænderen:
Hej med Jer. Mit navn er Lóa og jeg er en 7 årig islandsk hoppe. Jeg bor i Horsens, i en lille stald sammen med mine 2 storesøstre Rollo og Marie. Vores tobenede mor hedder Julie og kommer hverdag for at fodre os og sådan noget. Men hun er altså også ret tit meget strid hun er.
Nu skal i bare høre. Det var fredag aften, og Mor kom ud på folden hvor vi alle 3 gik ude sammen med de sjove uldtotter Mor kalder for får. Mor kaldte højt på os, og selvfølgelig så artig og sød som man er skyndte jeg mig at løbe op til hende, for normalt betyder det mad! Men hun havde ikke mad med, men hun havde et af de der underlig nogen hun putter på os når vi skal ud på tur. Men desværre tog hun ikke mig med, men storesøster Rollo. Æv. De red af sted, og en time senere kom de hjem igen. Heldigvis, for Marie er rigtig dum og strid. Og uldtotterne gad ikke lege ta' fat (bare fordi jeg har længere ben end dem, hrupmf!)
Da Mor havde lukket Rollo ud til os andre igen skyndte jeg mig hen til Rollo, nu sku' der leges! Hurra.
Men næh nej, lidt efter kom Mor og kaldte igen, men med min ting (Mor kalder det hovedtøj tror jeg nok!) og gav mig det på, så trak hun mig om på den anden fold og der så jeg den ting jeg hader allermest i verden. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er stor og skal altid ligge på min ryg. Øv hvor jeg hader den. Mor begyndte at strigle mig, og jeg gad altså ikke ud nu, vi skulle jo lige til at lege. Så jeg begyndte på mine tricks, hihi. Jeg var rigtig slem tror jeg, for Mor blev godt sur og at jeg ikke gad stå stille og at jeg hoppede lidt rundt, hihi. Men den gik ikke, hun fik mig alligevel børstet færdig og så skulle den dumme ting op på min ryg. Øv altså, jeg forsøgte nu altså stadig at være en rigtig bisse, men hun fik spændt den ting ned om min mave, og ved I så hvad hun sagde? At jeg var blevet fed  Og at jeg har en sommervom, hvad er det? Øv altså, dumme Mor.
Så skulle vi af sted, hihi. Det ville jeg bare ikke, så jeg nægtede at gå, men så begyndte Mor med de ben igen, og så blev jeg jo nødt til at gå frem ad. Da jeg så, at Mor ville ride den vej, som er rigtig lang gik jeg i panik. Åh nej, jeg ville altså ikke ud og ride langt. Jeg ville hjem og lege ta fat med Rollo! Så nu skruede jeg altså bissen på! Jeg stejlede rigtig højt, og bakkede ind på en stor græsplæne som Mor siger tilhører nogle onde mennesker! Hun siger at de spiser heste, og at næste gang jeg går der ind på græsset spiser de mig, HJÆÆÆÆLP! Så skulle jeg væk, jeg ville HJEM! Lige nu. Men det ville Mor ikke, så kunne hun altså få lov til at gå selv tænkte jeg! Så jeg stejlede alt det jeg kunne - jeg var faktisk ret stolt af mig selv, for jeg kom rigtig højt op, hihi. Og så hoppede jeg op i luften, det var faktisk rigtig sjovt. Da vi landede igen sad Mor stadig på, og øøøøøøøj hvor var hun gal på mig. Så fik jeg et ordentligt rap i måsen, øv altså. Jeg gad virkelig ikke med, så jeg gik hjem! Så hoppede Mor af mig, det gør hun nogle gange. Hun er altså ret underlig hun er!
Så trak hun mig, hele vejen ned til starten af den lange tur, øv. Så ville hun jo op igen, men det sku' hun altså ik' bestemte jeg mig for. Så jeg begyndte at gå hjem ad. Hihi, og Mor stod med foden i den underlige ting på min ryg og hoppede efter mig, hihi. Så sagde hun nogle ting jeg ikke forstod, noget med "idiot" og "du ryger til hesteslagteren"… Gad vide hvad hun mente med det. Men så begyndte hun igen, og holdt fast i tingen i min mund så jeg ikke kunne gå fremad. Øv altså, så begyndte jeg at stejle lidt igen, hihi det var skægt. Men Mor blev bare gal, og endelig kom hun op igen og så var hun altså sur på mig, så jeg tænkte jeg hellere måtte være sød resten af turen!
Så ville hun som sædvanlig forbi den store ting der ligner træstammer der ligger oven på hinanden, men jeg har luret den af! Det er et farligt monster i forklædning, så jeg skyndte mig at løbe rigtig hurtigt forbi den. Så blev Mor altså sur igen, hun er også så underlig.
Så da vi havde redet lidt rundt skulle vi endelig kom ad den sjove bakke, weeee i fuld galop! Øj Mor grinte, så var hun glad - og så skulle vi måske ned og soppe i vandet, juhuu.
Så red vi igennem skoven og ned til vandet, øj der var højt. Vi skulle også galopere forbi de sjove små ponyer, de er lige så små som Marie er. Men jeg må aldrig snakke med dem, Øv onde Mor.
Så skulle vi endelig ud i vandet, men Mor havde altså ikke set det underlige noget der er brunt og knaser når man går på det, og neden under er der hestespisende monstre! Så det hoppede jeg rigtig flot over, så grinte Mor og sagde at jeg var fjollet, og det bare var noget underligt noget der hed ”tang” - tsk, mødre! De er altså ikke for kloge, det er altså et hestespisende monster!
Så kom vi ud i vandet, og rigtig langt ud og soppede og vandet var rigtig højt, ih det var dejligt. Mor begyndte at grine rigtig meget, og sagde noget med at hendes sko og bukser var helt gennemblødte nu!? Så vi skulle ind igen. Men det var altså rigtig varmt, og så med mit store flotte hår, pyh. Det så Mor heldigvis, og ved i så hvad hun gjorde? Hun lavede en rigtig flot frisure på mig! Hun tog sin hår ting og satte i mig, wauw hvor var jeg bare lækker. Så skulle vi hjemad, op forbi det rigtig farlige sted! Der ligger en hvid kæmpe slange, den er tit ved siden af vejene, de er altså rigtig farlige! Mor ville endda ride rigtig tæt på den, øv. Så skulle vi endelig galopere igen, fuld galop op over bakken i mod skoven, weeee det var altså skægt.
På vejen hjemad stoppede Mor mig, hun sagde hun skulle lige plukke blomster. Tsk Mor altså, og så lige her hvor vi skal galopere! Endelig blev hun færdig, og så sagde hun at sy-rener (hvad er det egentligt? Nogle rensdyr der er blevet syet?) var rigtig flotte til min lyse man 
Så skulle vi endelig galopere, weee vi fik fart på - det var altså rigtig skægt. Og så skridtede vi hele vejen hjem. Endelig kom vi hjem, og jeg kom ud til de andre igen. Så skulle der leges tag-fat indtil Mor kom med maden.
Næste dag, altså om lørdagen, kom Mor igen, og vi skulle igen ud og ride. Æv, så jeg begyndte igen at lave min tricks, men så, så jeg at Fame kom, hurra. Det er nabo hesten, vi er tit på tur sammen og det er rigtig hyggeligt. Så stod jeg selvfølgelig rigtig pænt, for jeg ville jo vise den araber at jeg også kunne stå pænt og være smuk. Og så red vi af sted, op i skoven og alt sådan noget. Og på tilbage vejen skulle vi galopere, og jeg var foran Fame, hihi! Men så overhalede hun mig, æv æv æv. Så løb jeg ind på marken ved siden af og løb alt hvad jeg kunne, men det ville Mor altså ikke så hun forsøgte at stoppe mig men mig og Fame havde det altså lige så skægt, og Fame begyndte at lave bukkespring op i luften, og hendes Mor blev siddende, og jeg har næsten aldrig lavet bukkespring før så jeg ville også lige prøve! Men ups, min Mor landede ude på min hals, hvad var nu det for noget? Jeg har altså ikke en særlig stærk eller lang hals, så hun faldt af. Ih altså Moar! Nu tabte jeg jo til Fame, og jeg kunne ikke engang holde min rytter på. Men jeg viste mig da fra en af mine pæne sider og blev pænt stående ved siden af Mor, hun lød nu lidt sjov, hun blev ved med at sige ”av av av av” hele tiden. Og hendes ene sko lå faktisk ret langt væk. Men Mor kom op igen, og så skridtede vi resten af vejen hjem ad. Mor sad og sagde noget med at hun ikke kunne se ordentligt igen nu, og at hun var træt af altid at falde med hovedet først, hihi. Men hun var ikke sur på mig, heldigvis. Hun sagde at jeg havde været en sød pige i dag, og at det var i orden at jeg havde lavet et bukkespring, for man havde jo lov til at være glad, hihi. Men hun sagde også at hvis jeg endelig skulle gøre noget, om jeg så ikke bare kunne stejle i stedet for - for der kunne hun i det mindste blive siddende, hihi.
Da vi kom hjem rendte jeg ud til uldtotterne med det samme, og legede tagfat og senere på aftenen kom Mor med noget mad til os. Så gav hun os alle sammen et knus og gik inden for, nogle dage er mødre altså dejlige.
Så blev det morgen igen, og søndag. Jeg har ikke set Mor endnu, og det regner. Heldigvis inviterede uldtotterne os ind i deres skur og så stod vi alle 9 der og spiste halm. Det var rigtig hyggeligt, og nu vil vi smutte ud og lege tagfat. Kan i hygge jer,
Vrinsk og mulenuflinger fra Lóa.
Lidt om den:
Islænder
Type: Pony
Oprindelse: Island
Udbredelse: Europa, Amerika
Egenskaber: Ridehest, arbejdshest
Temperament: Godmodig, venlig, samarbejdsvillig, selvstændig - man prøver bevidst at fremavle stolthed og uafhængighed samtidig med, at hesten skal pålidelig og let at omgås.
Farve: Fuks, brun, palomino, skimmel, sort, gul, silver dapple (sølvtonet) - stort set alle farver findes.
Stg: 123cm - 140cm
Islænderen har et kort typisk ponyhoved med store øjne, en kort hals og kraftige skuldre. Ryggen er kraftig med et bredere let hældende kryds. Benene er korte og stærk med små hove. Man og hale er lange og tætte. Islandske heste har, heriblandt skridt, trav og galop, 5 gangarter. Tølt og pas (samme sides ben bevæges samtidig. Denne gangart bruges udelukkende i væddeløb). Islænderen er et stærkt og nøjsomt dyr, der ofte befinder sig bedst ved at gå i løsdriftstald. Den bærer let et voksent menneske, og er meget sikker på benene i stort set alt terræn.
Islænderen er en af Europas ældste hesteracer.
I det 9. århundrede medbragte vikingerne deres heste til Island.
Racen har i mange år kunne bibeholde sit oprindelige udseende, da der på øen i mange århundreder har eksisteret et forbud mod at importere andre hesteracer.
Islænderens forfædre må findes blandt de game skandinaviske racer og heste fra de britiske øer - her i blandt den nu uddøde keltiske pony.
Island er et stort, barsk og tyndtbefolket land, med store floder og øde områder, der uden heste formodentlig ikke havde været muligt at bebo.
Man havde brug for rideheste der var nøjsomme, lette og sikre på benene, stærke og behagelige at ride.
Disse krav opfylder Islænderen til fulde.
*Hvor peberet gror, vokser de gode ponyer* 
*hvorfor sulte, når man kan spise?*
;-D |
