...eller hvem der har fundet på at det kunne være så inspirende og udviklende for en flok stakkels overbebyrdede 2.g'ere at nedskrive otte siders begavede tanker omkring et stk. valgfri bog eller delvis valgfrit historieemne. Eller, og nu kommer den store, kombineret dansk/historie! Wow wowsi! Så er det sku så tværfagligt som det kan blive! Jeg er pt. dybt inspireret!
*Ironi off*
Gu er jeg overhovedet ej, slet ikke, på nogen måde, begejstret, inspireret eller noget som helst i nærheden af det over at skulle skrive den her opgave!
Hvorfoooooooooor, kære Gud..? Tror du ikke jeg er bedøvende ligeglad med hvorfor bogen hedder Den kroniske uskyld? Hvorfor skal jeg skrive 8! siders analyse om det? Det er temmelig enkelt. De kan simpelthen ikke finde nogen trunter der vil smide bukserne for dem. Eller... Det kan de så godt. Bare ikke dem de gerne vil have... SE!!! Nu gør jeg det endda kompliceret for mig selv!
Mit skrivebord ligner efterhånden et bibliotek med alt det spææææændende litteratur jeg har slæbt med hjem fra det rigtige bibliotek. Og vi taler ikke små, søde hestehistorier om Prins og Beuaty der skal på skovtur. Niks. Vi skal her tænke noget så fornemt som "Danske digtere i det 20. århundrede"..!
Øjeblik, bare titlen er så kedelig at jeg lige behøver en morfar...
Gaaab... Nå, nu er jeg så tæt på frisk på det her projekt som man kan blive igen. Hvad har vi ellers, øh bøh... - Aaarg "Dansk litteraturhistorie - Velfærdsstat og kulturkritik". Den er simpelthen SÅ interessant! Eller noget...
Jeg sad fire timer i går og har indtil videre siddet tre stive timer i dag. Og hvor langt jeg er nået? Til side 2! Og det er endda med halvanden linieafstand. HVORDAN når jeg OTTE sider? Er til gengæld rigtig glad for halvanden linieafstand. Rigtig rigtig glad. Begrænser altid mængden af kloge ord der skal nedskrives.
Og når nu at dette pragteksemplar af en opgave skal skrives så man kan få lov at rykke op i 3.g til sommer, så man ikke har spildt 1½ år af sit liv + en hulens masse tid på den her latterlige opgave - så synes jeg altså godt at der kunne blive uddelt gratis the (Forest fruit tak!) og toblerone til de stakkels elever så vi bare har en lille chance for at klare os uden at dø af udtørrethed eller sukkermangel for det er da lidt ondt at det skal gå ud over mine forældres thebeholdning at jeg har fået to fridage (fridage, ha! Det er ligesom læseferie. Det er sku en fornærmelse at skal det en ferie, de aner ikke hvilket pres der ligger på os!) til at skrive den her dumme dumme opgave i.
Minder mig om at der ikke er mere Forest Fruit the. Skal lige have en krise. To sekunder...
Sådan. Må straks jage min mors kæreste ned efter noget. Ellers dør jeg. Og så kommer jeg nok ikke i 3.g. Eller får god karakter i den her opgave. Arg. Se! Alt kan spores ind på den!
Hvorfor er det ikke lige så nemt at skrive sådan en som det er at skrive et indlæg her på HN..? Så havde jeg været færdig for længst.
Nå.. *Rikke sukker dybt*. Jeg vil gå ud og lave dagens 5. kop the og så må jeg hellere komme igang med noget personkarakteristik...
I må ha' en herlig mandag!