D. 26. august 2007 - d. 26. august 2008

^Der er virkelig gået et helt år, selvom jeg synes det er svært at tro.

Jeg vil fortælle vores historie igennem billeder


Da jeg så annoncen på Nathi, var min første tanke...

"Mor, jeg gider ikke køre i bil i 1 time for at se på en grim hest jeg ikke vil ha'!"

"Se dens store grimme øre og dens hoved er alt for stort!"

Men d. 25. august 2007 blev jeg forelsket

... i den grimme ælling, der blev til en smuk svane <3

Visse vasse, den var lidt muskelfattig og for meget græsmave og manglede menneskelig kontakt

D. 26. august 2007 <3 Den dag hun kom hjem til mig

Nok ligner det et uskyldigt billed af en hest der er nysgerrig - men lige præcis dén situation der, har kostet mig alt for mange kampe og tårer og forbandelser langt ud i helvede.

De første ridebilleder af hende - vi red så lang og dyb som muligt.

Hun blev desværre halt efter 1 måned - for vild leg på folden da hun endelig var rask efter 2 uger, havde hun problemer med ryggen - den vilde leg havde sikkert fået skubbet til noget i ryggen på hende. Vi fik en virkelig dygtig kiropraktor ud på hende, og vi har ingen problemer med det mere hun var rask efter endnu 2 uger.


Her begynder det så at gå galt. Hun vil ikke ind i stalden uden der er mindst 4 heste derinde, hun vil ikke stå stille overhovedet og tramper mig ned - fuldstændig ligeglad med hvad jeg gør, hvis hun vil den vej hun har sat sig for, så gjorde hun det.

D. 25. oktober 2007. Få dage før de her billeder blev taget, havde jeg grimen inden under hovedtøjet når jeg red, fordi hun løb fra mig, når jeg lagde grimen om halsen på hende. Jeg var altid hunderæd og dødsens angst for at hun skulle løbe ud på den trafikerede vej - en dag var præcis dét mareridt ved at blive til virkelighed!

Men ridemæssigt var hun som en engel, ligeså snart jeg sad i sadlen. Selvom hun manglede balancen efter at have stået i lidt over et ½ år, var hun overraskende god - hun havde talent

Selvom samlingen ikke altid var 100% var jeg tilfreds - hun skulle bare lytte til mine schenkler og hjælpere...
... hvilket hun også gjorde til UG

Hun var hele min families charmetrold - på ridebanen og folden, for de måtte ikke se hende på stalden, for så ville min mor forbyde mig at omgå hende = salg

D. 20. december 2007. Det her er første gang jeg kunne stå foran hende uden hun skubbede mig væk med mulen - jeg var fuldstændig høj!

Men selvom det gik godt løb hun stadig af med mig. Så vi besluttede os at få en såkaldt hestehvisker ud til hende.

Hun havde stadig travlt med alt muligt andet

D. 12. januar 2008. Men ridningen gik bedre og bedre - her ca. 1 meter.

Vi manglede stadig lidt muskler :/

D. 17. februar 2008. Dressur er på sit højeste!

Musklerne kom hurtigere og hurtigere.

D. 6. april 2008. Musklerne var blevet ekstremt lækre - men hun tabte sig hurtigt

Men vi var færdige med hestehviskeren! Vores bånd var blevet så meget bedre! Vi kunne lege fangeleg sammen! Jeg græd af glæde!

Men selvom hun var for tynd var hun stadig fuld af firspring



D. 11. april 2008. Så begyndte endnu en nedtur - dressuren protestede hun i - stadig tynd.

Jeg kæmpede bravt for at hun gik sådan der - afslappet.

D. 31. maj 2008. Så havde vi en optur på 2 uger - så vi startede lige en travklasse, som jeg synes gik så skide godt!

Jeg havde forestillet mig en hest, der hoppede over alt, men den var så perfekt og vidunderlig!

Jeg begyndte at tude da vi var færdige :i

D. 1. juni 2008. Vi tog ud til en 70 cm spring.

Ligeså eksemplarisk som dagen før

Og ovenikøbet kom den gamle ejer forbi og sagde hej - hun har stadig ikke fortrudt salget til os og hun var så glad for at se Nathi igen.

"Må jeg gerne få min roset nu?" ligner Nathi en der spørger

Hvem skulle tro, at den her søde rolige krikke 3 måneder for inden havde slæbt mig hængende i tøjler og grime om halsen 200 meter?

D. 10. juni 2008. Vi red lang og dyb

Men hun havde tandspidser - så sådan her så det ud det meste af tiden indtil dyrlægen foreslog tandspidser. Vi troede hun tog @!#$ på mig, for det havde hun gjort før.

Men se hvor rolig den så kunne se ud...

... Vi forstod det virkelig ikke.

Men jeg elsker hende og det vil jeg altid gøre. Det her billed siger ikke mere end 1000 ord, men det siger en hel del!

D. 21. juni 2008. Vi drog til endnu et springstævne - en LD som jeg var fuldt ud tilfreds med...

... trods tre stop - jeg havde ikke gået bane, fordi hele stævnet var rykket 1 time tilbage.

D. 31. juli 2008. Vi springer stadig - det går bedre og bedre. Se hvor afslappet hun er, i starten spændte hun op, så snart hun så et spring.

Ingen tvivl om at den elsker at springe <3

Stadig masser af ros skal der til - og jeg kan mærke hun nyder at få ros. På den anden side, hvem gør ikke det

Ca. 100 cm

Vores rekord - 130 cm Fnck hvor jeg elsker den hest <3

D. 1. august 2008. Det går bedre og bedre - vi har bare ingen bane at ride på

Og vi kan virkelig gode øgninger! (jeg kunne selvfølgelig ikke finde det billed hvor hun svæver - men det ser sygt ud!)

Galoppen er blevet meget mere balanceret.

D. 16. august 2008 - sådan som det ser ud i dag - næsten perfekt!

Jeg elsker simpelthen den hest så højt! Vi har lavet alt muligt som alle ville ryste på hovedet af Vi har været på picnic, hvor hun hellere ville have min mad end hendes egen, vi øver regelmæssigt horsemanship, vi går på æblerov sammen og skræmmer gymnasiedrenge fra livet

Hun betyder alt for mig!