Kender i det når det føles som om alting føles.. rigtigt? 
Jeg startede som nogle af jer måske ved i 1w på Frederiksborg Gymnasium i onsdags. Jeg er kommet i en fantastisk klasse og har allerede fået mange rigtig gode venner, og vi er bved at bygge et fint fællesskab op i klassen - SKØNT.
Og så har jeg jo min fantastiske kæreste som jeg har været sammen med i 1½ måneds tid. Så jeg render rundt og er vanvittigt forelsket (og det bliver kun værre 
) samtidig med at jeg har været så heldig at komme i så god en klasse. Det er bare lykke
Nå, ved ikke hvor jeg ville hen med det her? Men jeg er bare glad, og det havde brug for at komme ud 
Andre i lignende situationer? :b
