Så! Sammensætter lige historien:
"Yes"! "Rigtig mange gange tak, mor".
Ninna, en hesteglad pige på 13, styrtede hen til sin mor og gav hende et knus. Nogle få måneder tidligere, var Ninnas mor og far blevet skilt, og Ninna havde været utrøstelig. Moren som havde masse arbejde, havde ikke tid til at tilbringe en meget tid på datteren, men så havde hun besluttet at Ninna, som havde gået til Ridning i 3 år, måtte få en pony.
"Århh tusind tak mor". Moren smilede. Hun følede hun gjorde det rigtige. Senere på ugen, tog Ninna ud til rideskolen, og hun hvidste ikke hvem der skulle være den første der skulle få den gode nyhed at vide.
Men af en gammel vane, gik hun hen til den frække rideskolehoppe, Riza, hendes ynglingspony, som hun nu havde redet på et par gange - og det havde været en drøm. Grunden til at huin kun havde redet den nogle gange, var fordi hendes ridelærer, Tina, var meget påpasselig med hensyn til at eleverne fik prøvet lidt af hvert.
"Så..." sukkede Ninna, mens hun redte fingre igennem Riza's man. ... ".. Nu ka' det være jeg ikke kommer til at ride på dig mere.. - jeg skal nemlig ha' min egen pony", sagde Ninna og smilede ved tanken.
Hun gav hoppen en godbid, og skyndte sig ud, for at fortælle andre den gode nyhed.
"Er det rigtigt?!" Spurgte Mette, Ninnas bedste veninde. "Jep, det er det sgu ! Jeg kan heller ikke fatte det selv !" Straks var der en hel folkemesse foran Ninna, der glad fortalte nyheden videre. "Så nu skal jeg bare ud og kigge på hest !" nærmest råbte hun. "Hvilken rave ? Forhåbentlig en ordentlig en med papirer," sagde Martina, rideskolens snob, med næsen i sky. Jeg trak på skuldrene. "Aner det ikke", sagde jeg. "Bare det er en, der passer til mit temperament og alt det dér. Vi behøver ikke alle at ride konkurrencer og samle pokaler for at det skal være en fornøjelse at ride, Martina !" sagde jeg. Ups, ikke så smart sagt... "Du skal nok få en anden dag," sagde Martinas øjne. Hun behøvede ikke at bruge nogen ord. Med et vendte hun om på hælen, og gik hjem.
"Du skal ikke tage dig af hende" sagde Mette "Hun er bare misundelig! Har du fundet nogle ponyer som du kan komme og prøve?" Spurgte Ninna opmuntrene. "Vi har funder nogle, men jeg tænker virkelig også meget på Riza!" Sagde Ninna "Riza?? Ved du hvad hun koster??" Spurgte Mette. "Nej, jeg ved ikke hvor meget hun koster men, jeg ved at hun er en virkelig god springer! Og hun er også god i dressur! Så min mor ringer til Sissel (Ridelæreren) i aften, og snakker med hende om det, og spørger om hvor meget Riza koster ovs..!" Sagde Ninna. "okey, det lyder da godt! Held og lykke! men jeg må gå nu! Jeg X fingre for dig! Hej hej!" Sagde Mette. "Heeej heej! Vi ses!" Sagde Ninna
Om aftenen, da moren snakkede med Sissel:
Tinna sagde: " Johh... altså... det er jo sådan, at Riza, virkelig er en populær elevhest, og vi ville miste mange elever hvis vi solgte hende".. "Jeg forstår" sagde Ninnas mor. Ninna sad og lyttede med, hvad hendes mor sagde, og det lød ikke særlig positivt.
"Men.." sagde Sissel, "Men jeg ka' da godt komme med ud og se på nogle ponyer, sammen med jer, så i ka' tage den rigtige beslutning. "Det lyder som en god ide", sagde moren begejstret.
Ninna blev fuld af håb, da moren fortalte at Sissel ville med ud se på pony sammen med dem"
"Yes! Godt! Men noget pis at Riza ikke er til salg", sagde Ninna. "Ja, men man ka' jo ik' få hva' man vil ha' hver gang..."!. "Nej... hey moar.. hvor meget må ponyen egentlig koste??" spurgte Ninna.
"Tja, det finder vi ud af. Hvis ponyen er perfekt, og i passer sammen, så er jeg villig til at give meget! Men ikke over 35.000!"
"Nej nej mor", "Så meget har jeg slet ikke tænkt mig"
Næste dag.
Ninna kom tidligt ud på rideskolen, for at snakke med Sissel, om hvad hun syntes hun skulle gå efter!!...
Men Tina var der ikke, så Ninna gik ind i Rizas boks. Den lille hoppe så interesseret på pigen og prustede let. "Det er ærgerligt, Riza, men jeg kan desværre ikke købe dig." Hun klappede hoppen, og gik ind i rytterstuen. Der så hun Martina, som sad og læste i en bog om heste.
Martina så op mod Ninna med sine grå, kolde øjne, men hilste som sædvanligt ikke på Ninna.
Ninna satte sig ved bordet og tog et gammelt wendy blad, som hun sikkert havde læst 117 gange før, op for at kigge det igennem.
"Åh, forresten!" udbrød Martina. "Tina er med mine forældre ude for at hente en hest til mig. Jeg har fået en meget smuk og meget dyr vallak. Han er efter Schwardroneur. Min far har måttet betale 67.000,- for ham." Hun knejsede med nakken og så over på Ninna.
I samme øjeblik hørte de en bil, der knasede mod gruset ude i gården. Det var Tina der kørte ind i sin transport, og Martinas forældre, der kørte ind i deres store BMW. Martina løb ud og hen til hestetransporten. De åbnede den og Martina gik op for at trække en høj, brun vallak ud, en hest med store, opmærksomme øjne, vidt udspilede næsebor og lange ben. Han kiggede omkring sig og vrinskede. Flere heste inde i stalden svarede ham og han så lidt mere beroliget ud. "Han hedder Zephyr, og jeg vil ikke have at nogen rører ham. Han er lidt mere værd end jeres dumme ponyer," sagde Martina til de andre piger i stalden.
Ninna gik hen til Tina, der rakte hende en avis og sagde: "Prøv at læs annoncerne i den her, måske er der noget for dig."
Ninna satte sig ned med avisen og stregede adskillige ponyer under. Så var der en annonce, der faldt i hendes smag, der stod:
Elegant Connemara hoppe sælges, 9 år, 146 cm i stang, springer LA og går LB dressur. God og kærlig. 100 % trafiksikker, gråskimmel, der stadig er mørk, med stjerne. Stort sort hoppeføl ved siden, efter en araberhingst. Pris: 30.000,-. Også andre rideheste og ponyer sælges!
Det lød som en meget spændende hoppe. Men Ninna tvivlede på at hun ville have en hoppe, så hun læste videre, og fandt en anden interessant annonce:
DSP vallak, brun med fire hvide sokker og en bred blis, 142 i stg, 11 år. God skovturs/springhest. Rolig og pålidelig. Sælges meget billigt pga rytters alder, og da vi ikke kan have ham meget længere. Priside:19.000,-
Den sidste hest, som Ninna syntes lød rigtig interessant, var denne her:
Smuk, ung hoppe. 5 år og 144 i stangmål. Hun er en welsh cop/araber og er sort. Meget tillidsfuld hoppe, der går godt dressur og elsker at komme i terrænet. Pris: 15.000,-
Ninna viste annoncerne med de ponyer hun kunne lide til Tina. Tina nikkede. Dem syntes hun rigtig godt om.
"Skal vi tage ud og se på dem i morgen klokken 16?" spurgte Tina og Ninna nikkede begejstret.
Det føltes som om der var evigheder til næste dag. Ninna og hendes mor kom ned på rideskolen og de to og Tina kørte afsted. Den første hest de skulle se på var vallakken. De ankom til en lille ´gård, hvor der gik 4 store heste og en pony på marken udenfor. En pige på en 18-19 år kom ud på gårdspladsen og hilste på dem. Hun hed Maria. Sammen gik de ud og hentede ponyen på marken. Ninnas første tanke var at den var meget rund i det. "Han hedder Aladdin. Jeg har fået Lajka i stedet for." Hun pegede på en stor, rød hoppe. Aladdin havde venlige, mørke øjne og en bred blis. Ninna striglede og sadlede ham op. Maria havde en lille ridebane og der sad Ninna op på Aladdin. Han gik fint til biddet, men gik lidt langsomt. Ninna lagde schenklerne til ham, men han reagerede ikke. Så prøvede hun at bruge hælene lidt, men han gad stadig ikke at gå frem. "Prøv at sparke lidt til ham!" råbte Maria. Det var Ninna ikke vild med, men hun gjorde det og Aladdin gik lidt hurtigere frem. Sådan fortsatte det. Ponyen gad simpelthen ikke. Tina prøvede ham også, men hun syntes heller ikke at han var særligt god. De sagde til Maria at hun ville høre fra dem og kørte videre. I bilen blev de hurtigt enige om at Aladdin ikke var en hest for Ninna. Den næste hest de skulle se på, var den sorte hoppe.
Det var på en stor rideskole tæt på Vejle. Det var en pige og hendes mor der havde haft hoppen sammen. Pigen var meget lille, og virkede nærmest bange for hoppen Sheika. Sheika var stor, slank og smuk. Ninna syntes godt om at ride hende, men mente nu nok at hun var lidt for uerfaren. Tina kunne også rigtig godt lide hoppen og sagde at hun så meget fin ud. Men de ville lige se på den sidste hoppe, og kørte afsted. Det sidste sted var en halvstor gård, hvor der var meget rodet. Der stod et par gamle biler i gårdspladsen og der flød med plastic affald overalt. Der var kun én fold, hvor der stod cirka 15 heste og ponyer af alle størrelser og afskygninger. Ninna så skeptisk op på Tina. En mand på ca 40 år kom ud. Mor så undersøgende på ham.
"Claus!," sagde hun så, meget overrasket. Det ´viste sig at mor og Claus havde gået på gymnasiet sammen og at gården havde været Claus' fars, men at han var død, og nu skulle det hele sælges, da Claus selv var berider på et stort stutteri. Gården lå omkring 10 kilometer fra rideskolen og byen hvor Ninna boede. Connemarahoppen hed Malaya, og var meget smuk. Hun var meget opmærksom og virkede rigtig kærlig. Føllet hed Strawberry. Ninna syntes også at Malaya var en rigtig god ridehest. Hun var blød og smidig med gode, fjedrende bevægelser og en hurtig trav og galop. Ninna fik også lov til at springe på Malaya, der let sprang både 80 og 90 centimeter, og også kom over 110! De besluttede sig for at tage hjem og tænke over hestene, de måtte endelig ikke forhaste sig.
Ninna gik hele weekenden, 5 dage i alt, og tænkte over det. Hun kunne rigtig godt lide Sheika, men var bare helt forelsket i Malaya. Netop som Ninna om søndagen havde besluttet sig for at det skulle være Malaya, kom mor hjem.
"Mor, mor, jeg har besluttet mig!" sagde Nina glad.
"Vent lidt Ninna," sagde mor. "Jeg har en nyhed. Claus og jeg var kærester i 5 år dengang vi var unge, og vi er forelskede igen. Og som du jo ved, kan vi ikke blive boende her i det gamle hus, det er alt for dyrt. Så jeg talte med Claus og vi besluttede at du og jeg skulle flytte ud på gården og så vil han lave det til rideskole. Du får lov til at ride hele tiden," sagde mor. Først blev Ninna lidt ked af det, men så blev hun meget glad, det var jo så fantastisk. Tre uger efter flyttede Ninna og hendes mor ud til Claus. Claus havde fået ryddet meget op, og gården var malet og nykalket. Taget var blevet lavet og der var bygget to ekstra folde. Ninna fik et stort værelse på første sal, hvor hun kunne se ud over hestenes folde. Der var 13 heste i alt. Langsomt men sikkert vænnede Ninna sig til livet på gården. Malaya var den perfekte ridehest. Hun var meget smuk og elegant, men et lille hoved og en stærk muskuløs dressurpræget krop. Hun kendte allerede Ninna rigtig godt og kom vrinskende op til leddet når Ninna kom med mad. Det samme gjorde Strawberry, det store hoppeføl, der ville blive en hest og ikke en pony som sin mor. Strawberry havde lange ben og et sort hoved med en smal stjerneblis. De andre heste på gården var meget forskellige. Der var tre islændere, tre ponyer og fem store heste ud over Malaya og Strawberry.
Hilde var en lille, brun welsh mountain hoppe, på 123 i stang og 15 år. Hun var meget sød, men også ret stædig på sine gamle dage, hvis hun fik sin vilje var hun dog meget nem.
Nibella var en høj, rød connemarahoppe, med blis og sokker. Hun var kun 3 år og ikke tilredet, og også Malayas føl.
Sammy var en brunbroget krydsning, med en tyk, pjusket man og et frækt udtryk i øjnene. Han var en kategori II pony, der elskede at løbe stærkt.
Islænderne hed Silfra, Sóley og Odinn. Gråskimlede Silfra var mor til Sóley, som var en lille rød hoppeplag. Odinn var stor, musegrå og fyrrig.
Azhedi var en stor, brun araberhingst, og Claus' egen hest. Han var desuden far til Strawberry. Ikke andre end Claus kunne komme nær Azhedi. Gazelle var en 162 centimeter høj hoppe på 13 år. Hun var kastanjebrun og havde en særpræget hvid aftegning i panden. Hun var rolig og venlig. Tornado var, på trods og sit navn, sikkerheden selv. En 159 centimeter høj, hvid hannoveraner, der tog alt med en ophøjet ro. Mika var en fin rød hoppe, med smukke elegante bevægelser og en blød, blød mule, men også en meget sensitiv hest. Baron var 175 centimeter i stang og en rigtig kongehest. Store, svævende bevægelser og en lang, velansat hals gjorde at man kunne kende denne mørkebrune hest overalt.
Da Ninna havde boet på gården i en uge, begyndte Claus at have undervisning. Den første gan var det et hold på fire der skulle ride. En lille 10 årig pige, Laura, der skulle ride for første gang fik lov til at ride på Hilde. En voksen mand, og hans kone, Jens og Gitte skulle begge ride. Han havde været ved militæret og havde redet før, men for hende var det første gang. Jens fik (selvfølgelig) Baron og Gitte fik Gazelle. Den sidste var en dreng på 14, Lauras storebror Martin. De var lige flyttet til området. Martin havde redet før og fik således lov til at ride på Sammy.
Det var en blandet flok, og det var et være postyr at komme i gang. Gazelle traskede afsted, lige i hælene på en tydeligt irriteret Hilde. Sammy trippede uroligt, det gik ikke hurtigt nok og hver andet minut stoppede Hilde for at græsse lidt i den primitive ridebanes kant. Baron gik forrest og indhentede de andre med flere runder i løbet af ti minutter. Ninnas bedste veninde kom, lige da det var allerværst. Hun så ldt skeptisk ud, men så så hvor god Claus var. Han gik ved siden af Hilde hele vejen rundt, samtidig med at han bad Gitte om ikke at trække benene op og han fortalte Martin hvordan han skulle berolige Sammy.
Dagen efter skulle de begynde på stalden. Det var en gammel kostald, der aldrig havde været brugt til, nærmest delt op i to rum. Den ene lå lige ud til indgangen til huset, og lige neden for trappen til første sal, hvor Ninna boede. Der var tre bokse, lidt små, men de kunne blive udemærkede. I den ande var der 20 bokse, altså mere end nok.
Claus' venner Torben og Majken ankom. De havde begge heste og havde lovet at hjælpe med stalden. Også Mette og Martin fra dagen før, samt Lisa en pige fra rideskolen kom for at hjælpe. Claus havde kæøbt en masse plader, brædder og låger, men først skulle der ryddes op. Mette, Martin, Lisa og Ninna startede i den lille stald. Pludselig, imens Ninna var ved at smide gamle murbrokker og mugne tæppe ud, udbrød Lisa:
- Se her!
Hun havde fundet en kasse fuld af... Hestebilleder!
På billederne var der nogle smukke heste, på en hvidmalet gård. På et af billederne var der en mand, der holdt en smuk araberhingst, sort med flot knejset hoved.
"Ja, det er så min far", sagde Claus. "Det var dengang det var i hans unge dage", sagde Claus igen, med et smil på læben....
Nogle der vil fortsætte..??
-*Zar*
Når du kigger på dine fødder, behøver du bare
at beslutte dig for hvilken som er den højre, så kan du være sikker på, at den anden er den venstre. 
Citat: Peter Plys... 
Citat: Moine veninde
Hmm... nå: