Hej Kristina.

Nu er jeg jo sønderjyde, så er lidt nysgerrig efter hvor det er?

Men jeg tager det store skridt til August, tager et år op til Bettina Laisbo og arbejder! Og jeg glæder mig.

Jeg tog skridtet og tog i lære i Jylland - hele vejen fra Sjælland. Det var hårdt og jeg klarede den ikke mere end tre måneder. Jeg tror jeg ville have elsket at bo alene, men det at man flytter ind i fremmede menneskers hus og lige pludselig skal være en del af en ny familie, kunne jeg slet ikke vænne mig til.

Held og lykke med det. Det skal nok blive en spændende oplevelse.

Mia - har sendt privatbesked.

Lyder godt nok spændende. Held og lykke!

Sofie - uha, det var lige præcis det svar jeg frygtede at få. Det er netop det jeg tror bliver svært.

Men ja, man kan jo håbe at på at hver enkelt situation er individuel. Og at alle reagerer forskelligt.

Det kommer jo også meget an på miljøet

Hvordan var den familie du var hos?

Altså jeg tog på efterskole 350km fra mit hjem, det var super fedt.

Også har jeg arbejdet i stalden 50km fra mit hjem også hvor jeg boede selv, det var også kanon!

Syntes klart du skal tage springet

Kristina: Det er det da helt sikkert. Hende jeg arbejdede sammen med elskede det fra første dag, på trods af at hun var yngre end mig.

De var generelt rigtig søde, men vi delte ikke holdninger. Fx. mente min chef at hms er pjat og nærmest direkte mishandling, hvor jeg har det lige omvendt. Jeg kunne ikke gå og arbejde med heste hvor ejeren og jeg er helt uenige om hvordan de skal behandles.

nu er jeg kun 17 og jeg har ikke planer om at flytte hjemmfra de næste par år .. det vil jeg virkelig ikke kunne finde ud af.

men når alt det er overstået og jeg har en uddannelse osv så skal jeg klart til udlandet ! jeg vil ikke være i Danmark mere en højst nødvendigt

men jeg syntes det lyder rigtig spændende for dig !

man er vel altid lidt nervøs ved det i starten, men håber da du kommer til at kunne lide det =)
personligt elsker jeg nye steder syntes det er så spændende når alt er nyt og uudforsket.. det er straks værre når det er nye mennesker

men jeg syntes virkelig du skal tage springet ud i det

du kan jo vel altid komme tilbage hvis det ikke er godt =)

men held og lykke

Tjae, nu bor jeg godt nok sammen med min kæreste, men er flyttet 30 km. væk hjemmefra, og jeg har ikke fortrudt
Nu er det ikke den samme situation, overhovedet, men jeg synes du skal tage springet og prøve det

Og jeg som ikke kan vente med at komme hjemmefra

Meget gerne laaangt hjemmefra...

Du kan altid tage springet og synes du ikke om det, så er mor og far heldigvis stadig i Danmark

jeg går som numsefisken også bare og venter på at komme væk hjemmefra og få mit eget, men det bliver først efter mit højskoleophold i første halvdel af '09. Men når jeg så kommer tilbage fra mit højskoleophold og skal flytte hjemmefra, så kan jeg desværre ikke bare flytte hjem igen hvis det ikke går - min mor flytter nemlig til esbjerg (fra nordsjælland), over til sin kæreste. Det syns jeg er lidt skræmmende ! At jeg ikke bare kan tage hjem og det hele vil være som det plejer...

Men det jeg egentlig ville med det svar her, var at jeg primært tror at det bare er fordi du er nervøs over en så stor ændring i din hverdag. Sådan har jeg det også med mit højskoleophold, hvor jeg flytter fra nordsjælland til Skive - næsten 350 km ! wow, det er langt, og selvom jeg glæder mig rigtig meget, så kan jeg ikke rigtig forholde mig til at skulle så langt væk, og være væk fra mine venner i et helt halvt år !

men held og lykke med det =) lyder som et godt sted du har fundet dig

Numse - tro mig, jeg har det nøjagtig lige sådan, men som Sofie siger så er det lige så meget det med ikke at være alene, men at skulle passe ind i en ny familie

Tusind tak for jeres svar, det gav lidt stof til eftertanke.

Specielt tak til Mia, du har været(og er) simpelthen til så stor hjælp - tak!

^ Helt klart!! Nu er jeg også nede fra Jylland af. Hvor er det henne?

Mut : D

Jeg flyttede på kostskole, da jeg var 15, så jeg har ikke boet hjemme siden. Selvfølgelig er det da hårdt i starten, men lige så stille vænner man sig til, at man selv skal tage ansvar for tingene, og man finder også ud af at stole på sig selv og stå ved sine beslutninger. Jeg blev meget voksen af at flytte hjemmefra så tidligt, og det er også noget der har hjulpet mig senere i livet. Da jeg flyttede til New York i 3g syntes jeg absolut heller ikke at det var så overvældende, som jeg havde 'frygtet' det kunne blive.

Hvis du kan lide stedet synes jeg absolut du skal tage afsted. Man skal jo væk hjemmefra på et eller andet tidspunkt...

Du kender min mening - på godt og ondt

Jeg støtter dig i det du gør!

Jeg har ikke selv prøvet det endnu; men som det ser ud nu, skal jeg til at arbejde i en stald i Jylland fra sommeren af = meget langt fra Sydsjælland.

Jeg er også meget spændt på, hvordan det kommer til at gå, for det er virkelig langt væk hjemmefra

Kristina G Outzen: Hvor har du fået arbejde henne?

nu er jeg dog kun 15, saa nej jeg har ikke proevet at flytte hjemmefra uden min familie.

men jeg har dog flyttet vaek fra min hjem by hvor jeg var blevet opvokset.

det vil saa sige at jeg flyttede omkring 800 km vaek, helt til Holland, sammen med min familie.

Det var rigtig haardt, og man skulle vaenne sig til meget. Men nu elsker jeg det simpelthen, og jeg ville ikke flytte tilbage hvis valget var op til mig.

Og jeg glaeder mig absolut ikke til at flytte hjemmefra, dels fordi lige nu har jeg INGEN ide om hvad jeg vil naar jeg bliver "stor".

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 15 og har stadig ikke fortrudt - det er svært ja, men man lærer det jo..

Jeg synes du skal gøre det - det lyder fantastisk og går det ikke, er det jo ikke værre end at du kan tage hjem igen.

Ja, det havde jeg selvfølgelig ikke lige tænkt på...

Jeg håber da at det er en rigtig rar og nem familie at bo sammen med så

Til August rykker jeg alle mine rødder op og flytter så langt væk som man næsten overhovedet kan komme.

Dog er det ikke for altid - men i MINDST 13 måneder skal jeg bo i USA.

Jeg skal være au pair, og bo hos en fremmed familie og sørge for deres børn.

Jeg er 18 og vil være 19 når jeg rejser.

Jeg er VIRKELIG bange for hvordan det hele kommer til at forløbe osv., men i den sidste ende er det hele til én stor fordel for mig. Jeg lærer at klare mig selv og tage ansvar for mig selv. Samtidig bliver jeg meget mere moden og voksen og får en god start på "mit liv som voksen".

Jeg tog hele vejen fra midtsjælland til Norge for fire år siden. Jeg skulle bo og arbejde hos en familie, som jeg ikke havde mødt på andre måder end over mail og en enkelt telefonsamtale. Det eneste jeg vidste om stedet var, at det lå i midtnorge, og jeg skulle være der fra september til maj.

Jeg tog derop for at arbjede med slædehunde. Jeg elskede det, og nogle dage hadede jeg det. Det er noget andet at bo hos en anden familie (jeg boede bare hos et par). Man er sammen på godt og ondt hele døgnet når man bor og arbejder smame sted.

DU vil få nogle dage, hvor du hader det, bare vil hjem, slet ikke kan se hvad du skal der o.sov. Men på de dage må du tænke- jeg er her fordi jeg elsker hestene, det jeg laver o.s.v og når din tid der så er forbi, vil du huske på alle de sjove, fede, gode, spændende og ikke mindst lærereige oplevelser det har givet dig at arbjede og bo hos andre mennesker, og prøve noget du formegentlig kun kommer til en gang.

Mit råd til dig er

Spring ud i det, for du vil fortryde det, hvis du ikke gør. Grib de chancer du får, og tag det som en oplevelse istedet for at spekulere over alle de ting som KAN gå galt, for hvem siger det vil. Det finder du kun ud af ved at prøve.

Og som en af mine venner sagde før jeg rejste til Norge- sørg for at have penge til returbilleten, hvis du får brug for sådan en i utide, for de kan ikke holde på dig, hvis du vil hjem. Nu tog jeg helt til Norge, du skal til jylland- du kan lidt nemmere komme et smut hjem til Fyn.......

GØR DET

... er også nysgerrig da jeg er sønderjyde Hvor er det henne af hernede?

Ja, du kender jo min holdning - du skal være velkommen hos os en aften, hvis du får lyst

Og husk, 2 timer, så er du hjemme hos dine forældre igen.

Jeg flytter selv til USA til august/september, dét er langt væk hjemmefra