Hej ænder.
Kærlighed er- og blir et stort mysterie..
Men nu får i hele historien, og så håber jeg at i forstår den.
håber viiirkelig at i vil hjælpe mig ænder, det vil betyde så meget.
I sommerferien sidste år på en ferie, mødte mig og min veninde tre drenge som vi snakkede rimelig godt med. Vi var kun sammen med dem i to dage, da det bare var en lille ferie på bornholm.
Da vi kom hjem, da skrev jeg lidt sammen med en af drengene som hedder casper. jeg var ret interesseret i ham, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af om han ville noget med mig. (jeg kan mærke på ham at han ikke er typen der skriver sødt til folk han ikke kender godt)
Men nogle uger efter inviterede jeg dem så til en fest jeg holdte, og alle til festen blev ret fulde og det gjorde mig og casper også. det endte med at vi kyssede inde i min seng, men der skete ikke andet.
Dagen efter spurgte jeg om han mente noget med kysset, og han sagde at han ikke rigtig kunne huske noget fordi han var så stiv. han fortalte også at han ikke var klar til en kæreste endnu da han var blevet meget såret af sin forrige kæreste. jeg blev rigtig trist, men havde stadig håb fordi jeg følte at han godt ville noget med mig, på sigt.
Efter den fest har vi så skrevet sammen engang imellem, men ikke særligt seriøst. mest om hverdagsting, men han har da skrevet lidt sødt til mig, men ikke ret meget.
Så her for ca. en måned siden, da tog mig og veninde hjem til casper som også havde besøg af en ven. der havde vi det rigtig hyggeligt og det endte med at mig og casper liggede og snakkede alene i hans seng, og det udviklede sig til at vi kyssede og så endte det med at vik gik i seng sammen.
det skal også lige siges at min veninde og hans ven også hyggede sig gevaldigt.
nå, men vi blev så hos casper hele natten og som sammen alle fire. og der lå jeg da og nussede lidt med casper, men jeg følte ikke at det var noget specielt. om morgenen vågnede vi og mig og min veninde skulle hjemad, men han krammede bare os begge to' selvom jeg havde regnet med et farvel kys. jeg lagde ikke rigtig selv op til det, men alligevel havde jeg håbet på at han ville tage initiativ, men jeg fik bare et kram.
efter den dag har vi stortset intet skrevet sammen, jeg var så bange for at han ville afvise mig igen, så jeg turde simpelthen ikke skrive med ham.
og jeg var i det hele taget ret skuffet over at han ikke gjorde noget ved det.
men her idag skulle jeg mødes med hans gode ven på strøget, fordi jeg havde lånt en af hans trøjer. og da vi mødtes stod vi så og snakkede lidt. og han sagde at han skulle mødes med casper lidt efter og så skulle de også på strøget. og så fik jeg en VIRKELIG ubehagelig følelse indeni. for jeg ville så gerne se ham, men alligevel gjorde det så ondt at jeg ikke havde lyst. det var så trist :/
men jeg nåede aldrig at se ham, men nu idag sidder jeg og er såå ked af det fordi jeg virkelig har en enorm svaghed for den dreng. men alligevel vil jeg bare glemme ham, men jeg KAN slet ikke. det er så svært, jeg har aldrig prøvet at være så forelsket før. og det gjorde det endnu være at jeg så hans ven idag, for det minder mig så meget om casper.
håber virkelig at i vil hjælpe mig ænder!
hvad skal jeg gøre?
skal jeg glemme ham?
eller skal jeg vise mere interesse?
men altså.. det lyder ikke som noget godt det der .. er ked af at sige det!
