(ADVARSEL: MANGE BILLEDER!!!)
Tro det eller lad være. I går, den 1. november 2007 havde jeg haft part på Epirus i 3 år 
Jeg husker det stadig som var det i går, den dag Marianne spurgte om jeg ville have part på ham. Dengang red jeg araberhoppen CA Zabaya, som også ejes af Falcon Arabians. Jeg skulle have haft part på CA Antar, men en anden pige fik part på ham. Egentlig et held, for nogle måneder efter døde vores kære Antar af kræft 
Jeg var på et tidspunkt lige ved at forlade Falcon, havde fundet en hoppe på 5 år, som jeg kunne ride så meget jeg ville. Hun var skøn. Men lige da jeg havde besluttet mig for at sige ja blev hun flyttet, så det gik ikke.
Og ikke ret lang tid efter var det så at Marianne spurgte mig om det ikke ville være noget at få part på Junior, som han kaldes til daglig. Jeg havde aldrig redet ham, aldrig siddet på ryggen af ham. Men han var staldens bedste dressurhest, og selvom jeg svarede at jeg ville prøve ham først, havde jeg allerede her besluttet mig.
Jeg havde en fantastisk første tur på ham. Og der var ingen tvivl! Det skulle bare være os to!
Og så begyndte jeg at ride Junior 2 gange om ugen.
Epirus og jeg, som vi så ud for 3 år siden. Tror det er de første billeder der nogensinde er taget af os sammen:

Juleaftensdag 2004:

Forår/sommer 2005:

Som i kan se på billederne var mine ridefærdigheder begrænsede
Jeg syntes jo selv at det gik fantastisk dengang, men når jeg kigger tilbage er det utroligt hvad den hest er blevet udsat for, og bare har taget positivt imod.
Så springer vi lige videre til forår/sommer 2006 hvor jeg fik mit kamera 
Maj 2006. Jeg var stadig meget meget glad for min lille dreng.

Samme dag legede vi på folden:

August 2006 - det gik fremad med ridningen, men det var stadig svært 


August 2006 - du var stadig nr. 1

September 2006 - de første springbilleder af os nogensinde:

September 2006 - min fantastiske drømmehest <3

Oktober 2006 - jeg havde stadig store problemer med at ride ham. Her får vi undervisning af tidligere part, Mia. Noget vi desværre kun fik gjort en enkelt gang:

To dage senere:

To dage senere igen (; Vi prøvede stadig med lidt spring. Dog havde jeg STORE problemer her, kunne på ingen måde holde ham - dette billede viser meget godt, hvor meget vi havde styr på det:

Men han hyggede sig:

Så kom der ca. tre måneder uden min elskede dressursadel! Den skulle til reperation
Jeg var ved at blive sindssyg af at ride skiftevis uden sadel og med kombisadel!
Januar 2007 - da vi ikke havde noget ordentligt at ride dressur i begyndte vi at springe mere, tror det var her omkring at jeg begyndte at knokle på med at få ham til at slappe af:

Marts 2007 - vores bånd blev bedre og bedre:

Og det gik fremad med ridningen!:


I maj måned, 2007, startede vi så vores første stævne sammen. En LC2 på HSK. Det gik laaangt over forventning. Vi red til 69% og blev placeret som nr. 4
(Desværre fra video)



Og så hopper vi endnu en gang lidt frem i tiden - nemlig til nu 
Jeg er stadig sikker på at den eneste grund til at jeg hvorken fik part på Antar eller hoppen, Solskin, var at jeg skulle være sammen med Epirus:



Og sidst to ridebilleder:


Denne meget fantastiske lille hest har lært mig alt. Han betyder alverden for mig, og ingen andre kunne erstatte ham!
Jeg rider ham nu rundt kun i grime - noget jeg aldrig ville kunne have gjort for bare 1 år siden, der er sket så meget mellem os. Han vrinsker når jeg kommer ind i stalden - der findes ikke noget bedre!
Jeg elsker 'min' hest, det gør jeg virkelig. Og jeg er dybt taknemmelig for at Marianne vil lade mig ride hendes fantastiske dreng 
- og nu skal jeg nok stoppe.
Tak fordi i kiggede med, hvis i er kommet så langt 