Jeg var knap fyldt 15, da jeg blev sat på en flyver til Chicago, og derefter måtte jeg klare resten selv. Skulle så tage en anden flyver til Iowa, hvorefter jeg blev hentet af familien.
Man bliver utroligt moden, af at stå på egne ben i et helt fremmed land. Der er altså ingen kære mor. Det er faktisk ikke så slemt.
Jeg savnede mine venner og familie self. men tro mig, man kommer over det. Når man skal til at af sted, hjem til Danmark, så får man også den helt store tudetur!!!
Så jeg savner jo mine venner og familie derovre helt vildt nu.. Det er skørt. Var ovre at besøge dem i sommers, det var bare så hyggeligt. Det var ligesom at være 'hjemme' igen.
Jeg var også en slags 'tryghedsnarkoman' men man kommer over det, og fortryder det næppe.
Min 'familie' var endda så rare at købe en hest til mig. Den var godt nok ikke redet til helt, men sød var den. Indtil vi solgte den, fordi den hoppede over hegnet og jagtede køer:D
De købte også en 4-hjuls crosser til mig, fordi de vidste jeg var helt vild med det.
..Nu boede jeg jo også laaangt ude på landet. Lars tyndskids marker. Men jeg var så en tur i Californien med andre udvekslingsstudenter, det var super hygge.
Familien tog mig også med til forksellige steder på ferie osv.
Åha, der er så meget at fortælle:D