i dag var dagen hvor ponydyret skulle have sin første halve time på den stoore mark. jeg gik en runde langs hegnet, og gjorde derefter kameraet klar til at tage postkort billeder af en gylden haflinger med blafrende man i bedste jeg-er-en-stor-elegant-friser-stil. men jeg blev klogere!

det er jo forfærdeligt at være alene, også selvom der er græs. og husk- mælkebøtter går til angreb på heste der går alene.

det var hvad det blev til, lidt løben frem og tilbage i halvdoven bryggerhest-stil. man skal jo helst ikke for langt væk fra leddet, så bliver man spist.

og eftersom man ikke tør at spise græs, så napper man bare en luns af sin egen bringe. mmm smager godt

"hvad er din problem hvaaa'?"

meget mere trygt på jordfolden jeg håber godt nok min fladskærm gør hans nydelige nummer MEGET større end den egentlig er

og efter at have kigget alle billeder igennem har jeg fundet ud af min hest har en fantatisk evne til at ligne en der har noget uvelkomment i nummeren.