Oh my god, hvor føler jeg dog bare savnet til den søde islænder i øjeblikket. ):
Fregna er jo blevet solgt, som nogle måske ved. Hun er blevet solgt til min fars kollega, hvilket er helt vidunderligt, for jeg hører jo nyt om hende når jeg har lyst nu.
Det er omkring 2-3 uger siden jeg kom af med hende, og føler egentlig først nu hvor meget jeg savner at se hende, og få nye oplevelser med hende. Bare mærke hendes kærlige mule der puffer til mig, rolige Fregna der følger mig på folden, kommer når jeg kalder, er der når man har brug hende. Det er hun bare ikke mere, og gud man får jo helt tårer i øjnene nu.
Nå. Men hun har det jo fantastisk. Hun er familiens midtpunkt, med 3 piger der hygger om hende hver eneste dag. Hun går på en fold helt op til huset, så de kan se til hende inde fra stuen. Hun går sammen med en springpony og en fåreflok, hvilket hun synes er enormt sjovt.
hun driller fårene, og her den anden dag betød det også at hun havde en lille konflikt med hannen. Han var ret træt af fregna, åbenbart, og stanger hende så bagfra, så hun knækker med bagbenene (De havde godt tænkt at hannen var begyndt at se sig ret sur på Fregna, så de skulle til ud at finde et nyt sted til ham). Fregna som er godt chockeret nu, sparker med begge bagben, og rammer bukken i hovedet åbenbart, han bliver i hvert fald helt slået ud. Han snurrer lidt rundt og går så igen. Så nu har der ikke været flere problemer med ham.
Min fars kollega har aldrig redet, men han skal så til at have islænderundervisning nu, og de har allerede været ved en profesionel islænderunderviser, hvor de får lidt af vide hvor godt hun tølter osv.
De er bare SÅ rare og søde ved hende, og de ved hvad de skal gøre med hende ang. foder da hun har astma og er let til forfangenhed. Jeg er så glad for hun er kommet derud. Så selvom jeg savner hende meget, ved jeg bare hun har det rigtig godt der hvor hun er nu.
Jeg forstår slet ikke jeg havde tid til hende før, nu. Mine hverdage er i hvert fald booket op. - Men jeg rider min gamle part nu. Cocktail. Han er sådan en sød pony. Der er bare ikke så meget udfordring, og han er efterhånden gammel. Men jeg nyder da at kunne have ham at kunne komme til.
Men jeg tænker stadig på Fregna hver dag og håber jeg engang skal ud og se til hende af og til <3
Så kan jeg tage nogle billeder, så jeg også har lidt nyt at vise.
