En depression er ikke en sygdom, men en sindstilstand 
Mange får det, men langt de fleste går bare rundt og er lidt triste grundet årstiden og kan ofte ikke selv forklare hvorfor de er kede af det.
Jeg tror ikke alle Jer herinde har en depression. Langt fra. Det er opblæst til mere end hvad rigtigt er.
Hvilke symptomer tyder på, at der er tale om en depression?
Nedsat stemningsleje
Det nedsatte stemningsleje er kernesymptomet ved en depression. Det er karakteristisk, at patienten oplever omgivelserne som gennem en gråtonet film, hvor intet lyser op, og hvor intet kan ændre den triste og knugende sindsstemning. Det er desuden karakteristisk, at følelsen beskrives som værende helt anderledes end den, man oplever i forbindelse med sorg. Det er en fremmed og ubegribelig følelse.
Manglende glæde og interesse
Alt hvad man ellers kan glæde sig over i tilværelsen er pludselig blevet ligegyldigt, sine børnebørn eller børn, og samtidig med at man plages af den knugende tomhed og tristhed, har man nu også skyldfølelse over ikke at interessere sig for sine nærmeste.
Uoverkommelighedfølelse og træthed
Mange patienter med depression føler en overvældende træthed og følelse af uoverkommelighed. Trætheden kan være så udtalt, at den får karakter af muskelsmerter eller hovedpine. Selv gøremål, der ellers er daglig rutine, som fx den personlige hygiejne, kan forekomme helt uoverskuelige.
Manglende koncentrationsevne
Den depressive kan ikke holde tankerne samlede. Kan ikke mere koncentrere sig om rutineprægede opgaver. Måske kan man ikke holde tankerne samlede om avisen, og måske kan man ikke mere følge med i fjernsynsudsendelserne.
Rådvildhed og uro
Ofte er den, der lider af en depression, plaget af intens rådvildhed. - På den ene side og på den anden side - intet kan tilsyneladende lade sig gøre. Selv den mindste bagatel bliver et problem, og når man tror, man har fundet en løsning, ser den syge straks et andet problem tårne sig op. Omgivelserne bliver let irriteret på vedkommende og har lyst til at ruske i hende og opfordre hende til at tage sig sammen. Rådvildheden er pinagtig for patienten, og tilstanden er samtidig præget af en uro, der gør, at den syge dårligt kan sidde stille på en stol, men konstant er i bevægelse.
Hæmning
I nogle tilfælde har patienten det, man i fagsproget kalder hæmning. Ved hæmning forstås, at alt foregår i "slow motion". Ansigtet er udtryksløst og uden mimik. Patienten bevæger sig langsomt eller slet ikke, og talen er langsom og aspontan. Den depressive svarer kun med enstavelsesord og måske efter lang ventetid, og af og til kommer tilhøreren i tvivl om, hvorvidt der overhovedet kommer et svar. I de allersværeste tilfælde ligger patienten blot hen uden at kommunikere med omgivelserne. Hun er dog ved fuld bevidsthed. En sådan tilstand kaldes "stupor".
Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld
Ved den sygelige depression er det meget karakteristisk, at man ikke føler, man er noget værd. I de lette tilfælde føler man måske bare, at man ikke slår til over for familien, og omgivelserne er måske tilbøjelige til at give den syge ret. I de mere alvorlige tilfælde får den nedsatte selvværdsfølelse karakter af det, man kalder vrangforestillinger. Herved forstås bl.a. urealistiske forestillinger om egen skyld i alverdens og familiens ulykker. En kvinde med en svær depression var urokkeligt overbevist om, at hun og ægtefællen ville blive retsforfulgt på grund af hendes letsindige omgang med familiens penge. Skønt alle gode kræfter med indsigt i familiens økonomi forsøgte at overbevise hende om, at alt var i den skønneste orden, var hun fuldstændig uimodtagelig over for argumenter.
Sortsyn
Der er ingen optimisme. Alle tanker er negative. Uanset hvad der måtte ske, drejer den depressive fortolkning i retning af noget negativt. Man taler om, at den depressive patient er pessimistisk, både hvad angår fortid, nutid og fremtid. Hvad angår fortiden er alt gået galt, og alt hvad patienten tidligere har foretaget sig i sit liv er forkert. Hun føler nu skyld pga. dette. Hvad angår nutiden kan enhver jo se, at det går dårligt, og hvad angår fremtiden, er der intet håb om, at tingene bliver bedre. Snarere bliver alt endnu værre på grund af den depressives uacceptable handlinger.
Selvmordstanker
Mange patienter med depression gør sig tanker om selvmord. Nogle finder blot, at livet ikke er værd at leve, men i andre tilfælde er det mere konkrete tanker om at tage livet af sig, der presser sig på. Det er her vigtigt, at omgivelserne er opmærksomme på dette problem og griber ind i det omfang, det er muligt, dvs. sørger for, at patienten taler med sin behandlende læge om problemet, således at der kan tages de nødvendige forholdsregler.
Andre symptomer
Ud over de symptomer, der allerede er nævnt, har mange patienter nedsat appetit og taber derfor i vægt. Munden føles tør. De fleste patineter sover dårligt om natten, således at de både har svært ved at falde i søvn, vågner flere gange i nattens løb og endelig vågner tidligt om morgenen for ikke at kunne falde i søvn igen. Ikke uforståeligt er lysten til det seksuelle meget afdæmpet.
En del patienter har det, man kalder døgnvariation. Ved døgnvariation forstås, at symptomerne er værst i morgen- og dagtimerne for så at aftage sidst på eftermiddagen og hen under aftenen. Patienten føler ofte en lettelse ved dette, men så meget tungere er det at bære, at depressionen vender tilbage med fornyet styrke næste morgen.
Man har ikke en depression, hvis bare et par stykker af ovennævnte symptomer forekommer. Man har flere symptomer end bare 2-3 stykker, det er ikke "nok" - og kaldes hermed heller ikke en depression, men i stedet en slags vinter-tristhed.
Tror squ ikke I alle går rundt med selvmordstanker, sortsyn, hæmning osv.
Born to be wild 
.
