Ikke rart...

Ved ikke om du kan gøre så meget andet end at tale med hende? Du er jo ikke herre over brødrernes misbrug og forældrenes skændes. (ka man sige det?)

Men ja, synes det er sødt af dig at sige hun kan komme til dig, mon ikke det også hjælper lidt på det hele?

Har prøvet det MANGe gange efterhånden..

Det eneste du kan gøre er egentligt (som du har gjort) at råde hende til og støtte hende til at få noget hjælp. -det er klart at lever man under så dårlig foranstaltninger, så vil det tære på en.

Vær der for hende og støt hende.

MEN LAD VÆRE med at ynk med hende - forstå mig ret, hun har ikke brug for at vide hvor syndt det er for hende, så bare lyt hvis hun snakker om det.

Når du har fortalt hun skulle få noget hjælp kan du som veninde ikke gøre noget andet end at være der. -Det er HENDE der skal tage initiativet til at få noget hjælp, det kan du ikke hjælpe hende med, hun skal selv ville det.

Håber du kunne bruge det til noget?!

-Og forresten når hun græder så lad hende græde, også selvom det gør ondt på dig, det er det der hjælper hende. Vær bare tilstede fysisk så er hun "tilfreds".

Pøj Pøj.

Snak med hende om hvordan hn har det, lad hende græde og trøst så.

Du skal endelig ikk ynke hende på nogen måder, for en person der har det dårligt og bliver ynket, får det endnu værre.

Er der ikk nogle ting i har lavet sammen førhen? For så kunne i da foretage jer en masse ting sammen, så hun glemmer det hun kan?

'Hejj '

omg, jeg forstår dig, det må være så forfærdeligt !

Jeg har en veninde, som skære i sig selv /':

Hun er begyndt på indersiden af armen, så hvis hun rammer forkert er hun færdig, med det samme! Hun har det mega svært ! Hun bliver mobbet ud af skolen og det skal siges at hun er den skønneste pige man nogensinde kunne ønske sig! .

Jeg elsker hende ufatteligt højt og vil aldrig miste hende !

Men vi kan iek få hende til og stoppe! Og hun ved godt at vi ved det og hun ved godt det gør os ondt , men hun kan iek stoppe , er så mega ked af det . ! )': Et forkert træk , og hun er færdig ! hun ved det godt selv , men hun har det så pisse svært ! .

Håber i ved hvad jeg mener , og jeg elsker hende så højt !

Tror ikk rigtig det hjælper at skrive om jeres problemer, medmindre i har en løsning med.

Som de andre siger, så skal du ikk ynke med hende.

Men fortæl hende at du er hos hende, og så vil jeg virkelig sige om din mor, at hun bar skal have så meget ros, det er jo skønt at få af vide, at man bar kan komme hos sin veninde og sove, hvis man har det skidt. Find på noget sjovt at lave, så hun måske kan glemme sine problemer lidt i lidt tid, ved godt det ikk varer evigt. Ellers så ANER jeg ikk hva du kan gøre,

men held og lykke virkelig!

tror desværre ikke du kan gøre andet, end at fortælle hende at du er der for hende altid, ligemeget hvad, så vil du altid være der for at trøste, lytte og snakke.. Og at hun til hver en tid bare kan komme til dig?

Tror desværre ikke du kan gør noget andet, desværre

Først, tak til dem der ville læse det igennem + svare. Det tager også lidt hårdt på mig - at se hende sådan.

Jeg vil gøre mit bedste - gøre det jeg nu kan gøre.

Kender det. Det er aldrig sjovt at se ens bedste veninde lide Prøvede det samme for et års tid siden, mere eller mindre den samme historie. Min bedste veninde prøvede på selvmord, tog stoffer, og hendes forældre slog hende

Men du lyder som en rigtig god veninde. Hun ved at du altid er der for hende, når hun vil snakke er du der til at lytte, du vil tilbyde hende at sove hos dig osv. Hold fast i det, det varmer

Nu skal i passe lidt på hvad i siger. Jeg har været ude for en del mere end de fleste på min alder, og jeg har aldrig jeg gentager ALDRIG fået at vide, at det var syndt for mig. Nogen gange kunne man virkelig godt have brug for at høre netop disse ord

Hvor er det synd for hende (& dig)

-Tror jeg har det lidt på sammen måde, med min veninde der er blevet misbrugt.

Men ja, ved ikk hvad du ellers kan gøre. ? Hun er heldig, at have dig som veninde.

nu fortæller jeg dig lige lidt om min fortid... jeg er kommet over det...

jeg gik på en privat skole i vejle dengang jeg var 14 år, jeg var egentlig en nogenlunde normlt fungerende pige, jeg havde ikke så mange venner i klassen men jeg havde mine heste... men der var en pigei klassen der med ganske få sætninger fik ødelagt min nærmest ikke eksisterende selvtillid... dette resulterede i at jeg havde det meget dårligt med at tgae i skole, græd på vej derhen, skar mig i armen (jeg havde titi forstuvet min arm dengang) og overvejde kraftigt hvordan jeg bedst begik selvmord ( vile tage enstor overdosis sovepiller og svømme ud i vejlefjord). jeg begyndte inden sommeferien i 8. klasse at sulte mig selv, jeg spiste ingenting overhovedet, faktisk vejede jeg kun 45 kg. da jeg startede på efterskole. på efterskolen blev alt anderledes jeg fik venner og fik det bedre med mig selv... og selvmordstankerne forsvandt... det samme gjorde min anoreksi prægede livsform, ikke fordi folk havde ondt af mig, men jeg kom væk... væk fra en mor der altid var sur på min far og lod det gå ud over mig altid... jeg fik ikke medynk og det lykkedes mig at holde alt dette skjult for andre...

Wow, det må jeg sige. Jeg synes det er flot af dig at fortælle det til os. Godt du har det godt nu! ..

hvis det kan hjælpe din veninde... det er nogengange også nok at vide man ikke er alene...

det hjalp ihvertfald min værelseskammerat på andet år med at komme igennem en depression... hun forsøgte at begå selvmord... fordi hendes mor ville tvangsindlægge hende og hendes kæreste var hende utro...

Da min veninde havde selvmordstanker, sagde jeg til hende at så mange elsker hende,incl. jeg selv selvf - hendes mor og far og resten af hendes familie og venner.

Så sagde hun til mig at det ENESTE der ikke kunne hende "gøre" det, tage pillerne var mig. Hun sagde at jeg holdt hende oppe og ville ikke forlade mig, ellers havde hun nok gjort det - for hun var meget tæt på at gøre det 2 gange. Heldigvis går hun ikke inde med de tanker mere, håber jeg ikke.

Men jeg tror helt klart at din historie vil hjælpe på hende, selvom hun har det svært.. jeg håber hun snart får det lidt bedre.

med min veninde sascha var det også risikoen for at det var mig der fandt hende der gjorde at hun ikke begik selvmord... eftersom vi boede sammen på efterskolen var der jo ret stor risiko for at det var mig der fandt hende bagefter og det ville hun ikke risikere...

bare sørg for at støtte hende uden at tvinge hende til noget... lyt når hun hr brug for det...

Det er virkelig svært når ens veninder har det sådan.

En af mine veninder har problemer med sin psykisksyge mor (som nu heldigvis er flyttet til den anden ende af landet). Men hendes far (undskyld udtrykket) har virkelig ikke for mange brikker at flytte med. Det gælder generelt hele familien. Men det er min veninde dre tager sig af hele familien og sørger for at holde orden.

Ikke nok med at hun skal alt det, er lillebroderen nu begyndt at vise interesse for hende rent seksuelt. Hun har fortalt at han flere gange har været inde om natten og har rørt ved hende. Det har han gjort i to år, men jeg fik det først afvide i sommers - har intet kunne mærke på hende, heller ikke vores anden veninde har kunnet mærke noget på hende.

Jeg ved heller ikke hvordan jeg skal hjælpe hende. Vi bor i hver vores ende af byen og det var kun skoleflyt der gjorde at jeg mødte hende. Ig nu hvor folkeskolen er slut går vi hver for sig. Og jeg kan slet ikke komme i ordenlig kontakt med hende. Hun er sur på mig (har samme arbeje og kan ikke altid tage hendes vagter for hende - specielt ikke når hun skriver kl. 11 aftenen før). Så nu er hun vildt sur på mig, og jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre. Har bare lyst til at smække hende sådan en og sige at hun skal tage sig sammen, og jeg jo ikke har sgat nej til bat bytte vagter med vilje, men det syntes jeg snart heller ikke at jeg kan.