Lyder ikke rart ..

Ja jeg har faktisk en story.

Her igår fik jeg at vide at Faust, min gamle halvpartspony, var død. Han var kommet på pension for, ja. Jeg tror det er 1 år siden snart? Og en morgen han lå ude på folden, og dem der passer pensionen kommer ud og kigger til hestene, kan de ikke få ham op at stå, og ringer så til dyrlægen og han bliver så aflivet.

Jeg tror det er et stykke tid siden, men jeg har intet fået at vide.

Rideskolen skal snart ud og besøge pensionen, og jeg havde jo håbet på at komme derud og sige hej til Faust og tage en masse billeder, men åbenbart ik s;

Jeg elsker virkelig den pony.

Lige et billede af ham.

Han blev 24 år gammel.

Uheldigt ...

Han er ellers helt vild pæn

Jaaa jeg havde en stor sort DV på 16 år som jeg købte/min mor gjorde, vi delte om hende, da jeg var en 10-11 år. Hun havde gået som avlshoppe hos en bondemand siden hun var 6 år og kun blevet fanget når hun skulle køres til tyskland og ifoles. Så bare at man så på hende, løb hun LANGT væk, hun var så sky. Men efter et år, kunne jeg endelig ride hende og hun var SÅ god.

Da hun var 19 år solgte vi hende, som skovturshest til en rigtig sød dame i Nordjylland, hun ville ride hende en gang om ugen og bare hygge med hende. Det lød jo perfekt.

Så ringede min mor op til hende for et år siden for at høre hvordan det hele gik og så var det "Vi har slagtet hende, jeg brugte hende ikke og jeg syntes ikke hun skulle gå og jeg ville ikke sælge hende videre" og egentlig, havde vi kontrakt på at vi skulle kunne købe hende tilbage i sådanne tilfælde. Men sådan blev det desværre ikke.

nææææ, men min hund er lige død

Da jeg gik på rideskole, altså inden den lukkede, red jeg den dejligste pony, casio, virkelig min drømme pony <3 ,. men han blev halt og kunne ikke rides, men kom alligevel hver dag for at strigle ham, så hængte rideskolen en seddel op om at casio skulle aflives, fair nok fa hesten ikke kunne bruges mere og stod bar i et rent smerte helvede ,. jeg fik aldrig sagt farvel til ham, fordi de aflivede ham før tid

Og i vinters døde min ørkenrotte imens jeg var på efterskole ,.

Lyder da trist

Vi havde en stor traver (170 stg) som blev 31 år hver morgen i 2 dage kunne hun ikke komme op og stå så man var nød til at forskrække hende, og det skulle hun ikke leve med. Så nu er Andrea på de evige græs marker

Ja. min dejlige hest Latex blev aflilvet i maj i år,

pga. betændelse i leddene, det var hende jeg red nede på efterskolen, og jeg var den eneste der gad passe hende da hun var syg, og også den eneste der red hende det første halve år.

det var bare så hårdt, da hun skulle væk.

lyde rikk godt ..

Julie xxx: er den ??

Min Halvpart døde for 1½ år siden.

hun døde af Tarmslyng.

Glemmer aldrig da jeg fik det af vide

hej

jeg har en historie :

jeg havde før jeg fik den jeg har nu en pony han var så dejlig og sød og jeg var rigtig glad for ham og så var jeg i frankrig sidste sommer, min bror var der hjemme. midt i ferien ringer han til mine forældre og siger at lukas er død!. . . da jeg fik det af vide begyndte jeg bare og tude og jeg tro jeg græd resten af dagen og nok mere til vis man ligger det sammen. jeg savner han stadig og der er inden der kan af statte ham men man bliver jo nød til at komme vider men tænker stadig på ham og tænker på om han har det godt det sted han er kommet hen .. .

Ej hvor surt... ):

Jeg har osse nogle historier:

historie nr. 1 handler om mit nyfødte føl.

For ca. 4 år siden havde vi fået en skønt hoppe føl, som hed Enja.
Hun var et meget skyt føl og der for brugte vi rigtig meget tid på hende, og med tiden blev hun mere og mere sikker på os.
Da hun var blevet noget ældre lukkede vi hende og hendes mor sammen med vores andre heste og det gik rigtig godt de første dage, men en aften da min far går ud for at skulle lyset ved laden kommer alle hestene også enjas mor bare ikk hende selv, min far løber ind til os og siger han ikk kan se hende ( det var blevet mørkt ) vi gik ud i den store græs fold hvor alle de andre heste var kommet fra, og fandt vores lille føl med det ene bed i henget, min mor løb ind for at slukke for strømmen så min far kunne skære hende fri.
Da hun kom fri hang hendes ben bare liv løst ( føllet var stadig i live ), hun kunne heller ikk træde ned på det så vi måtte ringe til dyrelægen, vi kunne ikk gøre andet en at få hende aflivet.
Vi tog hende og hendes mor ud på græs maken og så skød dyrelægen hende.
Mange dage efter ville moren ikk spise, men til sidst begyndte hun igen at spise og lever stadig i dag ( hun er 20, og går med et lille hingste føl. )


Historie nr. 2 handler om en hingst der skulle kastraerst.


for 3 år siden fik vi 3 føl den ene var en mega stor fjord hingst han hed Falko.
jeg elskede den hest og var ude hos ham hver dag, vi var blevet rigtig gode venner.
Så gik der et år og hans mor skulle have et nyt lille føl, så vi valgte at han skulle gå sammen med vores 2 vallaker.
det gik rigtig fint end til alle vores hopper kom over til hegnet for at se på ham, han gik til angrab på vallakerne og brølede som en løve af dem ( han ville slå dem i hjel )
så vi skyndte og ud og tage ham fra dem igen, men viste ikk hvad vi skulle gøre med ham.
vi tog ham ind på vores ridebane så han kunne gå for sig selv, og så fik vi fat i dyrelægen, vi ville nemlig gerne have at han blev kastraeret.
dyrelægen kom og begyndte at skær ( ja i ved jo nok ) men lige pludeslig sagde han at han manglede noget, så han kørte tilbage til kliniken ( det tog en halv time ) ...
da han kom tilbage ville han ligge ham ned men han døde af alt den midicin han havde fået, dyrelægen fik liv i ham igen ved at puste luft i ham gennem hans næsebor.
Da han var færtig med oprationen sagde han at han bare skulle ud på ridebanen igen, men min mor blev sur og sagde at man plejer at syg en hest nå den er blevet skåret mens den ligger ned, men durelægen sagde at han ikk havde skåret særlig dybt så der skedte ikk noget.
Men det gjorde der han tame faldt ud af hans mave og han var døden nær igen.
han belv bedøvet og heldivis blev det bygget på den anden side af vejen så der kom en kran over og hejste ham op imens dyrelægen ortnet ham.
da det var sket gik han i 4 dage og så måtte vi aflive ham.
det var bare så frygteligt..
Også da vi startet sagde dyrelægen vis der sker noget, erstatter vi ...
men det gjorde de ikk, de gav og frem for en stor dyrelæge regning og ville ikk erkende at de havde sagt det andet.
Det hele endte med at vi kun skulle betale ca. 3 - 4 tusien.
Men det vil aldrig erstatte den hest vi elskede så meget.


Historie nr. 3 handler om min brors vallak der ikk kunne spise.


Vi havde en dejlig vallak på ca. 3 år som hed silas. ( det var min lille brors hest. )
Han levede et dejligt liv i starten, men pludeslig holdte han op med at spise og han tabte sig også gevladit, han ville kun spise en lille smule fra vores hånd, men det var ikk nok mad til en ung hest som ham, så vi talkaldte dyrelægen.
Da hun kom her ud og undersøgte ham sagde at der ikk var noget galt med ham og sagde at han ville begynde at spise igen snart.
Men det skete ikk og så ringede vi igen til dyrelægen og der kom en anden ud, han sagde at den var helt gal og at vi skulle havde gjordt noget for længe siden, vi fortalte ham at vi for under en 2 uger siden havde haft en ude og hun sagde at den ville ordne sig.
han sagde at det måtte være en stor fejl og begyndte at tage prøver af vores hest, dem tog han med sig og sagde enden længe vil vi få svar om hvad der var galt.
men der kom ikk noget og vores hest havde fået det så dårligt, at han ikke en gang kunne gå mere, så vi ringede til dyrelægen og sagde at de skulle komme ud for at aflive ham.
det blev han og nogle dage efter fik vi svar for hans prøver, han havde en elistik ungdt om spiserøret og derfor kunne han ikk spise.
Men nu er han død og vi kan ikk gøre noget ved det.

Historie nr 4 handler om min shetlænder

Her i efterårsferien blev min shetlænder ( buller ) aflivede.

Han kunne ikk lukke munden, da han havde kraft i den, han var ca. 30 år og ville ikke kunne holde varmen når det blev helt koldt.

Da dyrelægen kom sagde hun osse at kan var med at få grå stær ( det er når hesten er ved at blive blind )

så det var det enste rigtige vi kunne gøre...

Jeg savner ham utroligt meget, da han var min første hest, jeg fik ham som 2 årige.

Mange sørglige hilsner Victoria

min første hest daimond døde i februar af tarmslyng : (

Jeg var lige kommet hjem fra Tjekiet med skolen da jeg får afvide at min søsters Pony var blevet aflivet om morgenen, det skal lige siges at den pony havde jeg passet fra jeg var 6 til jeg var 13 så den var ligesom min . Jeg var nede og røre den en sidste gang da hun var død jeg grad og grad bare!

Og for at gøre historien værre var min Farmor faldet mens jeg var i tjekiet og det fik jeg afvide sammen dag som jeg sagde Farvel til ponyen.

Farmor døde så 8 dage efter jeg var kommet hjem!

Den væreste dag i mit liv . lige hjemvendt fra tur med skolen også skulle alt det ske !

Hmm Jeg har desværre haft nogen stykker der er gået bort

Musse min gamle shetlænder (Hun var ikke min, havde hende bare som min gene i 4 år) blev aflivet da hun var 19, pga. en meget slem forfangenhed, hun kunne knap nok gå

Julie min gamle fjorhest døde bar li pludselig Red hende om tirsdagen hvos hun havde været rigtig sød, og dagen efter lå hun bare livløs ude på folde, hun blev kun 12 år

Marco H.B. den pony jeg lånte et år, blev aflivet pga. ondt i ryggen 3 år efter jeg havde lånt ham

Flicka blev aflivet pga. en seneskade, hun blev 13

Opal gammel traver, blev aflivet pga. han ikke ku mer efter en kariere som travhest, han blev 15.

Hmm rimelig mange der har mistet livet, men det er mere synd de ska gå og ha ondt

Hm. Altså.

Der har stået 2 heste ude på den gård fregna står ved. Jeg har sommetider redet på den ene. Den var kæmpestor, og SÅ fantastisk rar og sød, og virkelig en kælepot. Hold fast den var så flink!!

Den anden var en avlshoppe. Hun har heldigvis efterladt landets smukkeste hingst! Efter min mening.

Men jeg har aldrig grædt over dem.

Kun over mine 2 hunde. den første hund var jeg ikke ret gammel, den anden hund er ikke så længe siden.

Den var syg, og følte egentlig det var bedst for den sådan. Og så den dag da hun var aflivet og jeg kom hjem fra skole, og hun lå i sådan en dum lille papkasse, fik jeg lov lige at røre hende. Hold kæft det er sku alligevel hårdt at miste sådan en hund.

For at gøre det hele lidt værer drømte jeg en drøm, næsten lige for nylig, om min hund. den der er død nu. Vi gik ikke så forfærdelig meget med den, men den havde det jo godt i vores store have, og den havde en legekammerat også. Men stadig havde jeg lidt dårlig samvittighed nogle gange.

Nå, men jeg drømte at Olga pludselig var levende igen, og det var jo et mirakel, men når jeg så vil hen og ae hende, og kramme hende lidt, begynder hun at bide løs, vrisse, og gø af mig. Og det var helt klart fordi hun var meget vred på os. Måske fordi hun følte sig forsømt? Eller et eller andet helt andet? Fik bare så dårlig samvittighed den morgen. Måske betød det noget? Aj, jeg savner hende. Hun var bare den bedste hun ever..

men dem der har betydet mest er Gambler og Malou

Gambler var min halvpart, men hun blev aflivet i november sidste år da hendes lever ikke kunne mere.

Lige et billede af den skønne, som blev 26 år:

Og Malou, som var min lånehest, blev aflivet for 2 måneder siden da hun havde en udposning i tyndtarmen, som pludselig sprang.

Det var virkelig hårdt, for hun havde jo været min i 1½ år, jeg havde ikke set ejeren overhovedet, så jeg havde jo knyttet mig enormt til hende og hende til mig. Hun vrinskde altid når hun så mig, også selv da hun var blevet indlagt på KVL og nærmest sov af bedøvelsen, så vrinskede hun Hun blev 15

Savner sgu de dejlige krikker