Pyh.. Klokken er 6:46 og Rikke sover trygt og godt. Et minut senere ringer telefonen... Den ringer omkring 5 gange, Rikke kigger på vækkeuret og - klokken er 6:47! Hvorfor er der ingen der har vækket mig?! Jeg kommer jo for sent i skole! Men vent... alarmen er ikke engang slået til? (Mit vækkeur har det med ikke at ringe )

Nå, op at stå! Det var da mærkeligt der slet ikke er aktivitet i huset? GARFUCK! Det er jo lørdag! Hvem ringer dog så tidligt?

- Det var Ole. Hestene står på en mark der tilhører hans mor, og dem der bor lige overfor hestene havde ringet til ham - heste gik uden for indhegningen!

På med tøjet, husk en grime til Bissen, et tov, og så af sted på cyklen klokken 7 lørdag morgen, mens det endnu er mørkt. Tankerne om en hest der er blevet kørt ned pløjer gennem hjernen. (Hestene går ret tæt på en temmelig stor vej med mange lastbiler.)

Jeg cykler den lange vej, og kommer endelig til den ret lange grusvej, der fører op til folden. Midt på vejen ligger der klatter, og der er en masse hovspor. "@!#$, tænk hvis de er taget på skovtur! Så finder jeg dem aldrig!" Skoven omkring folden er en del af Ringkjøbing Amts største plantage. (Mener jeg da )

Nå, men endelig kommer jeg til folden. Jeg kan se en lillebitte hest stå helt alene - det var May. Hun vrinskede da jeg kom, og frem bag en busk i naboens forhave, titter Knægten, og også Bissen frem. Thank God! De siger pænt hej, kommer hen og hilser, og jeg ser hvor slemt det står til med hegnet. -Det var værre end jeg håbede...

Heldigvis var der ikke stød i hegnet (hvorfor? -Pas!), så jeg forsøgte efter bedste formåen at sætte det op. Besluttede dog at tage de to føjtere ind først.

Godt så - hestene daffer ned i den anden ende af folden, hvilket er ret belejligt, da jeg så kan ordne hegnet i ro og mag.

Efter lang tids organisering og hamren, sliden og trækken, er hegnet oppe igen. Ikke optimalt, men det holder.

SÅ ville jeg endelig sige ordentligt hej til los hippos, og klø dem.

Guess what - da jeg kommer ned i den anden ende af folden (på ca. 5 tdr. land), står der IGEN kun en enkelt, lillebitte hest sammen med de 8 køer. (Som hestene til tider deler fold med.)

NO WAY! Hegnet var også trampet ned dér! Jeg kalder på hestene, May vrinsker, og så kommer Bissen og Knægten da heldigvis frem igen

Så fik jeg hjælp af ham der ringede til mig, og vi fik sat hegnet op igen. Hestene kom ind, og endelig kunne jeg slappe af.

Vores teori er, at det simpelthen er KØERNE der er brudt ud fra sin egen fold (der ligger lige ved siden af, men når det er småt med græs kommer de over til os.) Hegnet var nemlig også lagt ned ved deres fold, og de har sgi være grundige!

Det tog 2 timer at fikse hegnet og på hestene ind. (To gange!), og da jeg kom hjem, sov jeg en time mere, for jeg var kommet lidt sent i seng

Men hold da op, en morgen