Konen er selvfølgelig ked af det, manden er udslidt, han er død. Hun råber, hun græder. Måske om hun råber 'NEEEJ!'. Hun råber op mod himlen, hun råber op mod Gud. Hun råber om uretfærdighed.
Han ligger øde, der er langt til nærmeste naboer, langt til hjælp. Livet er måske uendeligt (trist), i så fald er der i hvert fald ren horisont i baggrunden, måske om livet er uendeligt hårdt?
Himlen er lyseblå, men skyerne derpå er grå, måske det trækker op til uvejr, uvejr er jo ikke ligefrem herligt. Alt går i sort for hende.
Jorden er dårlig, den er fuld af sten. Manden har prøvet at dyrke den på bedste vis, men i et hårdt vejr (altså ingen skygge, læ etc.) kan det være svært at dyrke jorden så den bliver til gavn.
Hun har meget tøj på, det må være koldt og jeg kunne forestille mig at det blæser. Tøjet er istykker, de har ikke haft råd til andet, de er fattige.
Han har tabt en træsko, kan man måske komme med ordspillet: 'Han har stillet træskoene' - altså at han er død?
Koldt, død, sorg, frygt for fremtiden, skyldfølelse?, arbejde, gamle dage, sult, træthed, fattigdom, de er langt borte, stilhed - de er i ingenmandsland, hun elskede sin mand - hun græder knælende for ham. Ligestilling mellem storbønderne og daglejerne (der måtte betale storbønderne/herremændene for at få jord) og derfor måtte de jo også betale for at få føde på bordet. Og daglejerne måtte knokle til de i bogstavligste forstand faldt døde om.
Kan du bruge lidt der? Det var lige hvad der faldt mig ind, men er ikke lige den store ørn til analyser.