Heey 
Fandt lige dette digt agtige ngoet, som jeg faktisk syntes var rigtigt godt!
NÅR MENNESKER GÅR FOR VIDT:
Vi står på staldgangen med vores hest.
kæler for den, giver den kærlighed.
Vi nusser om den, og står og tænker på vores kærlighed til dyret.
Vi ville aldrig slå vores bedste ven, eller gør den fortræd.
For så, at når vi kommer i sadlen,
At ty til voldshandlinger, hvor vi sparker den hård i siden, eller giver den et slag med pisken.
Når vi ser ryttere på staldgangen, der giver hesten et slag i maven, på flanken eller andre stedet på kroppen.
Ryster vi på hoved og mener det er forkært.
Men i sadlen er det okay?
I sadlen må vi gerne slå og sparke hesten, men ikke på jorden?
Hesten er da ligeglad?
Hvis du kan slå så slå?
Og sparke så spark?
Og hvis ikke, så lad være...
Dette syntes jeg var rigtigt godt, det giver en noget at tænke over, altså mener at jeg ihvertfald lige som tænkte min holdning igennem en gang til...
Desuden har jeg også¨fundet dette:
En undersøgelse viser at 3 ud af 10 ryttere tyr til skrappe voldshandlinger hver gang de er sammen med deres hest, men indrømmer det ikke...
3 andre af de 10 ryttere tyr til voldshandlinger i form af hårdepark eller piskeslag hver gang de sidder i sadlen..
og igen 3 af de andre 10 tyr til lettere voldhandlinger i form af lettere slag i sadlen eller i stalden hver gang de rider...
Kun 1 af disse 10 ryttere rør ikke hesten hverken i stalden eller når de rider..
Dette er en undersøgelse fra 2005...
Gerne ris/ros kommentare?