Ohøj,
Ja, nu står landet sådan, at der for noget tid siden kom en lille pige (7-8 år?) gående med den her søde lille tungrace-blandingshvalp på nogle uger. Super sød - en rigtig tiger
Grr!
MEN!... Når man så ser, hvordan hun omgik den og hvor meget tålmodighed hun manglede til den - så kan man altså godt selv tænke sig til, at det er temmelig uansvarligt at lade hende gå med den alene.
Der blev sagt "NEJ!!! NEJ NEJ NEJ!!!" alt for mange gange, til at jeg kunne nå at tælle med (hovedsagligt fordi den ville snuse til meget af "verden" - de havde næsten lige fået den, og kender ikke stedet så godt), der blev hevet i snoren, sukket utålmodigt med et "Jaja, hvad vil du nu? Hvad skal du derovre igen?" - og et par "Dét dér gør du aldrig igen!!!" - fordi hvalpen kom glad hoppende imod hende, for at lege 
Jeg er vist ikke den eneste, der kan se, at sådan noget virkelig får én til at indse, hvor uansvarligt sådan noget er - det kan jo gå rigtig galt. Specielt fordi man får det indtryk, at når små børn uden tålmodighed går med hundehvalpe -som netop kræver meget tålmodighed- kan det nemt gå galt.
Ikke sagt, at ALVERDENS SMÅ BØRN mangler tålmodighed - slet ikke. Men jeg synes nu godt, at forældrene kunne gå med barnet. Det er simpelthen for stort at ligge sådan et ansvar på et barn, der slet ikke gider - og dybt forkert, set fra min synsvinkel.
Er jeg bare alene om min bekymring og forargelse over dette? Jeg mener... Jeg ville da ikke sende en pige på 8 år ud med Freja da hun var hvalp, fordi hun både trak, ville lege med alt og alle (både dyr og fodgængere/cyklister), efter vi havde haft hende i et par dage, da det ville kunne ende galt for dem begge - og sådan en bette én vil vel heller ikke have et "for sjov"-hvaplebid i hånden 
Ikke fordi jeg ikke stoler på et barn, men fordi det ville bekymre mig, da hunden lige var ankommet, og vi ikke var så bekendt med hende endnu. Så hellere tage barnet med, og sammen erfare, hvordan man bedst går tur med hunden - senere kunne barnet så få lov at gå alene.
Dette gælder iøvrigt ikke kun børn, men også voksne. Ville aldrig sende min hund ud på tur med en voksen, jeg aldrig havde set hende med. For selv voksne kan have en tålmodighed der bare siger under nulpunktet.
Desuden ville jeg også først have indtryk af, om barnet/den voksne havde tålmodighed til en hundehvalp - for det er, for mig at se, 100% nødvendigt.
Hvad siger I?