Nu troede jeg lige alt gik som smurt!
- Jeg havde lånt to, godt nok meget, stride men kære ponyer, til at gå til selskab med Meti indtil han skal 'væk'.
Alt var fryd og gammen, han fik ikke engang noget hysterisk anfald da Uffe kom væk.
- Han så bare helt salig og lykkelig ud, og stod og nussede og slikkede på de her små ponyer, og var bare så glad for dem.
Jeg havde godt fået af vide, at hoppen kunne være strid og at engang hun havde været ude og gå til selskab for en anden ældre men så godmodig stor hest - var den her store hest gået helt amok, havde trængt hoppen op i et hjørne og losset den indtil de skilte dem ad.
Idag gjorde Meti det så
Mit store godmodige lokum, som er helt syg med andre heste, jo mindre jo bedre! Har været den bedste legeonkel for mit lille føl, siden følle var 2-3mdr.
Han ANGREB ponyerne, med blottede tænder, ørene tilbage og vrum frem og på dem. Op i et hjørne med dem og så fik den ikke for lidt med bagbenene!
- Var primært hoppen han gik efter, føllet rendte jo bare i røven på sin mor. (Føl og føl, 2 års vallak plag).
Men jeg blev simpelthen nød til at tage dem ind, og Meti var fuldkommen hidsig og overgearet og jeg måtte virkelig gøre alt jeg kunne for at styre ham rundt.
Inde i stalden måtte jeg putte ponyerne i en anden boks, for de kunne altså bare ikke stå i boksen ved siden af Meti - han bed dem ind over tremmerne så godt han nu kunne.
- Plagen kunne han lige stå og nusse lidt mule med, men så han hoppen så 'angreb' han over tremmerne. - Han kunne selvf. ikke nå dem, men de stod presset helt op ovre i den ene side af boksen af skræk.
Så over i en anden boks med dem.
Og jeg måtte bruge store ord da jeg skulle ind til det store lokum med vand og ordne dækken, han var bare SÅ sur og hidsig.
- Har aldrig oplevet noget lignende, er sådan lidt i 'chok' - Min søde rare dreng!?
Jeg har fået af vide af en klog veninde, at nogle store heste bare pludselig kan reagere sådan på små ponyer.
- Men kan det være hoppen som provokere? Når det er sket før?
Jeg tænker bare, fedt - de kan jo for pokker ikke stå inde i stalden i 1-2 uger, møgdyr!
Så i morgen prøver vi at lukke dem på hver deres fold, så han stadig kan se de er der og at han har selskab - men så han ikke kan angribe dem. Og så håber jeg ikke han går igennem hegnet.
Aner ikke hvad der gik galt, er helt chokeret over min hest - jeg råbte og skreg af ham, han skulle jo bare væk fra de ponyer - til alt held for mig, har han da lidt respekt for mig, så når jeg råber højt nok holdt han til sidst inde så jeg kunne få ham ud af folden.
- Og jo heller ikke fedt, for han kan slet ikke holde til at drøne sådan rundt, han var helt oversvedt og prustede som et lokomotiv.
Var så sur på ham, MØGDYR! Og når det ikke engang er mine ponyer jo! Måtte lige checke dem en gang igennem for skrammer m.v. men de er heldigvis helt ok, fik ham stoppet inden der skete noget.
Sker det bare ind i mellem? At store heste går sådan amok på de små?