Vores lærer ville have os til at skrive en novelle om havd der nu lige faldte os ind så hun kan bedømme vores 'skriveevner' 
Så vil i ikke læse min og komme med ris og ros?
Sneen føg og den kolde vind flåede i træernes grene. Langt borte kunne de skimte slottet gennem snefnuggene. Snefnug så store som tennisbolde. De kæmpede sig vej igennem vinden som peb om ørene. Pigens lange mørke hår var gennemblødt og sammenfiltret. Sammenfiltret som når hendes bror havde rodet i mormorens strikkekurv. Det uldne halstørklæde klistrede om hendes hals og var mere til besvær end til nytte. Tøjlerne gled over den lange pels på den røde hestehals, mens den stærke krop og den lange ben tappert kæmpede sig vej gennem snedyngerne der var store som huse. Hesten lange lyse pandelok fløj rundt hver gang et vindpust ramte dem.
*
Pigen på den røde var så træt, så træt. Hele tiden lukkede hendes øjne selvom hun kæmpede for at holde dem åbne. Hendes forfrosne fingre have efterhånden fået samme farve som himlen på en skyfri sommerdag og selvom de under hele turen havde klamret sig til hestens lange man var de begyndt at miste taget. Hun gled langsomt ned og have følelsen af at hun faldt, faldt ned i dybet, ned i den bløde, bløde intethed.
*
Den røde hest stoppede brat op da den mærkede den vægt på ryggen forsvandt. Pigen lå i en lille snedrive og var allerede på vej til at blive dækket af et af tæppe af sne. Hesten puffede blidt til hende med sin silkebløde mule, men hun var allerede på vej til drømmeland.
*
Solen skinnede om kap med pigens ansigt og hesten blanke pels. De red i fuld galop over marken, uden hjælp af hverken tøjler eller sadel. Over hele marken var der drysset med blomster som nu og da vejede i vinden når en varm brise fløj forbi. Pigen kunne mærke de bløde hår mod sine bare ben, fornemmelsen af manen der var snoet om hendes fingre. Hesten rytmiske galop gik igennem hende og det var som om de var et. Et med hinanden, et med himlen, et med det hele. Skoven genlød af pigelatter og hestetramp.
*
Hesten kæmpede fortvivlet for at vække den forfrosne pige, men intet lod til at hjælpe. Da hesten indså det galoperede den af sted med forpinte vrinsk og forsvandt i sneen. For pigen var i drømmeland og der skulle hun blive for evigt.
HN vil ikke have at der er linieskift, derfor stjernerne.
