det er iverfald noget p*s hvis man bliver taget i det.. såe ret dumt, og risikabelt + det ikke er så fedt for dem som får stjålet sine ting. dem der stjæler går det jo bare for at være seje

haft indbrud på værkstedet.. nedtur

Gør det ALDRIG !

Det er noget P!S , som bør forbydes, hvilket det heldigvis også er

- Sikke dog en veninde du har ! Nånå , vi er vel så forskellige !

STJÆLER ALDRIG NOGET, og vil iøvrigt få det på min samvittighed , og det er bare UFEDT ! (har en syg samvittighed)

For mig er det ligegyldigt om man stjæler for 5 kr. eller for 100.000 kr. Det er princippet at man kan finde på at tage noget, som tilhører en anden. Der er noget der hedder dit, og noget der hedder mit. Forstår folk ikke det, så er der altså noget galt med deres tankegang - no offense...

Jeg synes ærlig talt det er irriterende, at folk ikke kan holde nallerne for sig selv - end of story.

Det er dybt respektløst, at folk ikke kan finde ud af, "hvad der er mit og hvad der er dit".

Fattige folk har en grund; de må stjæle for at overleve, fordi resten af verden "vender det lukkede øje til" - og jeg ved snart ikke, hvad der er værst; at en fattig stjæler et æble fra en grønthandler med en høj indtægt, eller om grønthandleren ikke tilbyder at hjælpe den fattige ved evt. at tilbyde ham job, lidt mad eller hjælpe på en anden måde.

Selvfølgelig er tyveri ikke en god løsning - men til tider den eneste.

Dog mener jeg ikke, at et anstændigt menneske med en nogenlunde indtægt har noget som helst at gøre med andres ting, medmindre vedkommende er ansat som rengøringsdame el.lign.

Jeg ville aldrig have samvittighed til at stjæle noget, en anden person holdt af - men hvis vi taler Robin Hood, der ta'r fra de rige og gi'r til de fattige, så er det pludselig noget andet, fordi han hjælper de fattige. Og at sætte sig eget liv på spil for andre er mere værd end alverdens guld Specielt når dem man redder, er blevet svigtet af alle andre.

Men almindeligt "hverdagstyveri", såsom drengebander, der mener, at de absolut SKAL røve den butik for alt, hvad der kan spises - der står jeg helt af, for de må virkelig lide af ét eller andet... -Smitsomt

Men ja... Jeg kunne blive ved og ved, og sikkert aldrig helt bestemme mig for, om tyveri er godt/skidt eller moralsk korrekt, uden at gå i dybden - for når alle andre svigter, må man jo klare sig med sig selv og sit overlevelsesinstinkt. Og hvis man har en familie at forsørge - hvad gør man så? Det tager ikke et trylleslag at få en familieøkonomi på højkant og en milliardær tager ikke en tur ned ad "tiggerstræden" og tilbyder 10 familier 1 million til at leve for - get the picture?

Det er ikke altid så nemt, som det ser ud til - men nogle tager det alligevel for givet.

Så jeg vil konkludere, at der er to sider af tyveri; dem der ved, de er nødt til det, og dem, der tror de er nødt til det.

Natacha: Angående dit Robin Hood eksempel; mener du så, at det er okay, hvis jeg plyndrer min stinkende rige nabos villa og sender pengene til Afrika? Har jeg ret til at tage hans penge bare fordi han har mange af dem, og fordi jeg mener, at det er en god sags tjeneste?

Kun svage sjæle, stjæler.

Og det er røv irreterende at blive stjålet fra, - har prøvet det 3 gange. Jeg har aldrig stjålet noget, og kommer heller aldrig til det.

HVAD! syntes du VIRKELIG det er usmart at stjæle!!!

-det var ellers det jeg havde tænkt mig at leve af! sådan bare at kritisere mit kommende erhverv!

...eller not

jo det er fandme et sygt stort tal

>>Angående dit Robin Hood eksempel; mener du så, at det er okay, hvis jeg plyndrer min stinkende rige nabos villa og sender pengene til Afrika? Har jeg ret til at tage hans penge bare fordi han har mange af dem, og fordi jeg mener, at det er en god sags tjeneste?<<

-Det er netop dét, jeg har sat op til diskussion. Om det er moralsk korrekt eller ukorrekt ;

>>Jeg ville aldrig have samvittighed til at stjæle noget, en anden person holdt af - men hvis vi taler Robin Hood, der ta'r fra de rige og gi'r til de fattige, så er det pludselig noget andet, fordi han hjælper de fattige. Og at sætte sig eget liv på spil for andre er mere værd end alverdens guld Specielt når dem man redder, er blevet svigtet af alle andre.<<

Og du spørger, om jeg synes det er okay? Tja... Selvom det i princippet er det samme plot, vil jeg alligevel tillade mig at sige, at der er en vis forskel:

1. I Robin Hood's tid gik man efter enevældet - én person herskede og én person bestemte, hvordan tingene foregik. Det gik mennesker som Robin Hood ikke ind for, og langt de fleste led under det, fordi én sad med al magten og alle pengene, mens arbejderne arbejde hårdt for at kunne tjene nok til at betale vedkommende flere penge end de havde til dem selv. Dét gjorde Robin Hood oprør imod, og blev derved erklæret fredløs, fremfor at personen som havde magten gjorde noget ved det, der udløste Robin Hood's handling. Men i stedet gør han det tilladt for alt og alle at dræbe Robin Hood, i stedet for at åbne øjnene for sit folks problemer, og koncentrerer sig om sig selv i stedet for.

At Robin Hood samler folk, som mener det samme som resten af landet og tager sagen i egen hånd kan jeg godt se det gode i - og når resten af landet er enig med ham i hans sag og én person betaler en hær etc. til at mene det samme, så har jeg vist allerede besluttet mig for, hvad jeg mener om den sag.

-Og det virkede jo; de fattige kom til penge og landet kom på højkant og fik en lykkelig slutning (hvis vi taler Disney filmen).

2. I Danmark lever vi i et demokrati; vi har en stat, vi har valg og vi er med til at præge vores samfund. Selvom man gerne vil have ligestilling, er der alligevel nogle, som har mere end andre - og hvorfor det? -Fordi de har arvet, gode jobs eller vundet i Lotte; de har penge!

Det er ikke Afrikas fejl, at de har vundet - men jeg vil heller ikke sige, at det er 100% rigtigt af vinderen af pengene ikke at støtte en god sag. Og dér er det så, afrikas rigdom kommer ind i billedet; Kan landet egentlig hjælpe hinanden, eller hjælper hver enkelt sig selv?

Herhjemme tjener vi vores egen løn og passer stort set os selv - ingen hjælper den hjemløse på bænken i H.C. Ørstedsparken ved at vise ham vejen til det nærmeste herberg - næh, han kan selv gå op på bistandskontoret, kræve penge, evt. blive afvist, og fortsætte hvor han gav slip.

"Man er sin egen lykkesmed" - men alle er ikke altid lige heldige, og hvis demokrati skal være fair for alle - hvorfor er det så ikke det?

Så herhjemme er det hver sin bid af kagen - nogle støtter Afrika, andre støtter hellere sin egen familie. Hvis du vælger at røve din nabo for at kunne støtte Afrika, er det din egen beslutning, og du kommer højst sansynligt i fængsel. Hvis du synes, at vedkommende burde hjælpe til, hvor der er brug for det, får du enten et nej eller et ja.

Hvis vedkommende siger nej, er det vedkommendes egen beslutning. Om du vælger at tage 1/4 af, hvad han ejer, velvidende om, at han har penge til 10 liv, mens den fjerdedel af måske 100.000.000 kan holde 500 familier i live i 10 år - hvad finder du så selv moralsk korrekt? Om du har 25.000.000 kr. på samvittigheden hvis du har reddet 500 familier fra sultedøden - hvad gør en sur rigmand så, når han kun har ondt i r*ven over hans tab, fordi han er blevet mere grisk og egoistisk med tiden, fordi han alligevel ikke har noget at bruge pengene på? Dér tror jeg, det egentlig problem ligger: egoisme. Hvis vi vinder 16 millioner i Lotto, bruger vi dem gladeligt på fire standvillaer i Spanien, på Mallorca eller en eller anden sydhavsø - samtidig med, at vi beholder huset i lille KBH til at bo i 14 dage om året. Og jo, nogle er gavmilde og donerer penge til fonder og hjælper mennesker gratis - og det er dejligt at se! -Men når dem, der har midlerne til det, ikke gør det/ikke har lyst (?) - hvad skal det så ende med?

Jeg kan stadig ikke se det som to ens ting, da der er den forskel på det; dét var dengang, nu er nu. Robin Hood frelste et helt folk fra en egoistisk overmagt - og så ser jeg hellere at han tager 1/1000 del af overmagtens rigdom til at hjælpe alle andre end indehaveren af magten selv, end at resten af landet sulter til døde. Og hvis vi skal sammenligne det med krisen i Afrika, hvor f.eks. Røde Kors, som beder folk om at hjælpe dem i Afrika, er der én ting imellem; Røde Kors spørger om lov - det gjorde Robin Hood ikke.

Så det er et "både-og" spørgsmål, da der er sket en del siden Robin Hood's tid og Nike-produktionen, som bl.a. sidder på en del penge idag uden at give. Jeg tror det er op til ens egen samvittighed at stille sig selv spørgsmålet: Hvad var fair?

Så om jeg finder det korrekt at Robin Hood stjal et par pengesække og et par liv tilbage og det gik, var måske ikke moralsk korrekt - det var et mirakel.