>>Angående dit Robin Hood eksempel; mener du så, at det er okay, hvis jeg plyndrer min stinkende rige nabos villa og sender pengene til Afrika? Har jeg ret til at tage hans penge bare fordi han har mange af dem, og fordi jeg mener, at det er en god sags tjeneste?<<
-Det er netop dét, jeg har sat op til diskussion. Om det er moralsk korrekt eller ukorrekt
;
>>Jeg ville aldrig have samvittighed til at stjæle noget, en anden person holdt af - men hvis vi taler Robin Hood, der ta'r fra de rige og gi'r til de fattige, så er det pludselig noget andet, fordi han hjælper de fattige. Og at sætte sig eget liv på spil for andre er mere værd end alverdens guld
Specielt når dem man redder, er blevet svigtet af alle andre.<<
Og du spørger, om jeg synes det er okay? Tja... Selvom det i princippet er det samme plot, vil jeg alligevel tillade mig at sige, at der er en vis forskel:
1. I Robin Hood's tid gik man efter enevældet - én person herskede og én person bestemte, hvordan tingene foregik. Det gik mennesker som Robin Hood ikke ind for, og langt de fleste led under det, fordi én sad med al magten og alle pengene, mens arbejderne arbejde hårdt for at kunne tjene nok til at betale vedkommende flere penge end de havde til dem selv. Dét gjorde Robin Hood oprør imod, og blev derved erklæret fredløs, fremfor at personen som havde magten gjorde noget ved det, der udløste Robin Hood's handling. Men i stedet gør han det tilladt for alt og alle at dræbe Robin Hood, i stedet for at åbne øjnene for sit folks problemer, og koncentrerer sig om sig selv i stedet for.
At Robin Hood samler folk, som mener det samme som resten af landet og tager sagen i egen hånd kan jeg godt se det gode i - og når resten af landet er enig med ham i hans sag og én person betaler en hær etc. til at mene det samme, så har jeg vist allerede besluttet mig for, hvad jeg mener om den sag.
-Og det virkede jo; de fattige kom til penge og landet kom på højkant og fik en lykkelig slutning (hvis vi taler Disney filmen).
2. I Danmark lever vi i et demokrati; vi har en stat, vi har valg og vi er med til at præge vores samfund. Selvom man gerne vil have ligestilling, er der alligevel nogle, som har mere end andre - og hvorfor det? -Fordi de har arvet, gode jobs eller vundet i Lotte; de har penge!
Det er ikke Afrikas fejl, at de har vundet - men jeg vil heller ikke sige, at det er 100% rigtigt af vinderen af pengene ikke at støtte en god sag. Og dér er det så, afrikas rigdom kommer ind i billedet; Kan landet egentlig hjælpe hinanden, eller hjælper hver enkelt sig selv?
Herhjemme tjener vi vores egen løn og passer stort set os selv - ingen hjælper den hjemløse på bænken i H.C. Ørstedsparken ved at vise ham vejen til det nærmeste herberg - næh, han kan selv gå op på bistandskontoret, kræve penge, evt. blive afvist, og fortsætte hvor han gav slip.
"Man er sin egen lykkesmed" - men alle er ikke altid lige heldige, og hvis demokrati skal være fair for alle - hvorfor er det så ikke det?
Så herhjemme er det hver sin bid af kagen - nogle støtter Afrika, andre støtter hellere sin egen familie. Hvis du vælger at røve din nabo for at kunne støtte Afrika, er det din egen beslutning, og du kommer højst sansynligt i fængsel. Hvis du synes, at vedkommende burde hjælpe til, hvor der er brug for det, får du enten et nej eller et ja.
Hvis vedkommende siger nej, er det vedkommendes egen beslutning. Om du vælger at tage 1/4 af, hvad han ejer, velvidende om, at han har penge til 10 liv, mens den fjerdedel af måske 100.000.000 kan holde 500 familier i live i 10 år - hvad finder du så selv moralsk korrekt? Om du har 25.000.000 kr. på samvittigheden hvis du har reddet 500 familier fra sultedøden - hvad gør en sur rigmand så, når han kun har ondt i r*ven over hans tab, fordi han er blevet mere grisk og egoistisk med tiden, fordi han alligevel ikke har noget at bruge pengene på? Dér tror jeg, det egentlig problem ligger: egoisme. Hvis vi vinder 16 millioner i Lotto, bruger vi dem gladeligt på fire standvillaer i Spanien, på Mallorca eller en eller anden sydhavsø - samtidig med, at vi beholder huset i lille KBH til at bo i 14 dage om året. Og jo, nogle er gavmilde og donerer penge til fonder og hjælper mennesker gratis - og det er dejligt at se! -Men når dem, der har midlerne til det, ikke gør det/ikke har lyst (?) - hvad skal det så ende med?
Jeg kan stadig ikke se det som to ens ting, da der er den forskel på det; dét var dengang, nu er nu. Robin Hood frelste et helt folk fra en egoistisk overmagt - og så ser jeg hellere at han tager 1/1000 del af overmagtens rigdom til at hjælpe alle andre end indehaveren af magten selv, end at resten af landet sulter til døde. Og hvis vi skal sammenligne det med krisen i Afrika, hvor f.eks. Røde Kors, som beder folk om at hjælpe dem i Afrika, er der én ting imellem; Røde Kors spørger om lov - det gjorde Robin Hood ikke.
Så det er et "både-og" spørgsmål, da der er sket en del siden Robin Hood's tid og Nike-produktionen, som bl.a. sidder på en del penge idag uden at give. Jeg tror det er op til ens egen samvittighed at stille sig selv spørgsmålet: Hvad var fair?
Så om jeg finder det korrekt at Robin Hood stjal et par pengesække og et par liv tilbage og det gik, var måske ikke moralsk korrekt - det var et mirakel.