Nogen der lige gider kommentere min Novelle?

Den er skrevet på 15-20min. så det er ikke noget specielt godt. Men havde travlt. I må gerne komme med både ris og ros, og rette de steder i mener man kunne skrive noget andet, osv.

Jeg åbnede den knagende hoveddør, ind til lejligheden. Der var helt stille. Jeg gik forsigtigt ind, og hørte at både min mor og stedfar var i soveværelset. Overvejede om jeg skulle gå derind, med droppede det igen. Min stedfar ville blive så hidsig, hvis jeg gik ind til dem, og det ville gå ud over mor. Jeg hørte hende skrige, og bed mig i læben. Jeg kunne mærke, hvor ondt det gjorde, hvor sur han var, hvor frygteligt mor havde det. Men jeg gjorde intet. Gik ind i stuen, smed min taske på gulvet, kiggede en ekstra gang på matematik opgaven som skulle afleveres i morgen, men orkede ikke at lave den. Der var rodet i lejligheden. Der lå smadret tallerkner i køkkenet, og en væltet lampe i stuen. De havde skændes hele dagen, min mor og stedfar. Sådan havde det været i snart et år. Mor skreg igen, højere end før. Jeg hørte ham tæske hende, hørte slagene fra den ledning han slog med. Det ringede på døren, jeg gik hen og åbnede. Naboen havde hørt mor skrige, og ville spørge hvad der var sket. "Det var bare en edderkop" Løj jeg. Hun prøvede at kigge ind i lejligheden, med vendte om, og gik ind til sig selv igen. Jeg prøvede at lukke ørene, men det var svært! Min stedfar kom ud af soveværelset. Han vidste, at jeg vidste hvad der var sket, men lod som ingenting. Jeg skulle lige til at gå ind til mor, da han råbte højt "DU GÅR IKKE DERIND!" Jeg løb alt hvad jeg kunne, ind på værelset og låste hurtigt døren. Han havde slået mig fire gange, mens mor så på. Hun havde råbt og skreget, grædende forsøgt at få mig fri, men hun kunne ikke gøre noget. Det skulle ikke ske igen!

Der gik få sekunder, og pludselig hamrede det på min dør. Skulle jeg springe ud af vinduet, eller vælge at få tæsk? Jeg valgte tæskende, for jeg vidst mor ikke kunne klare sig uden mig. "Hvorfor havde du låst?" Spurgte min stedfar surt, da jeg kom ind i stuen. Jeg svarede ikke, men gik lige hen til min mor, som sad i den ene ende af sofaen. "Jeg har det fint skat, det skal nok gå." Hviskede hun stille i mit øre. Jeg så hendes røde øjne, og make up'en som var tværet helt ud. Mor bad mig gå i seng, og kyssede mig på kinden. Jeg lå længe, inden jeg sov den aften. Faldt endelig i søvn, men vågnede igen kort efter. Mor råbte, og græd. Hun skreg højere end nogensinde. Jeg hørte slagene, og mors skrig. Min stedfar blev ved.

Mor skreg, ét langt, og frygteligt skrig. Og så, blev der stille. Helt stille. Jeg mærkede tårerne presse på. Men jeg var stærk, jeg ville ikke græde.