Er vidst blevet lidt inspireret af alle de andre "Året der gik indlæg", men jeg vil bare fortælle lidt om de ni måneder jeg havde min dejlige Malou.

I februar 2004 fik jeg nok den bedste nyhed af min far, jeg fik lov til at få en hest Så i marts 2004 indledte vi jagten på drømmehesten, men det gik ikke så godt

Jeg prøvede RIGTIG mange hest, og synes endelig jeg havde fundet den perfekte, og den dag vi skulle ud for at underskrive kontrakt ringede ejeren og sagde, at hun bare ikke kunne forestille sig et liv uden den hest, så den var ikke til salg alligevel

I midten af september ringede der så en dame der sagde at hendes datter havde en pony til udlån med forkøbsret, og jeg sagde jeg til at komme ud og prøve den.

Ponyen stod hos en pige som også lånte den, den var uopdragen og stod oven i købet med lidt muk

Det gik fint med at ride den, og vi aftalte at jeg skulle ud og prøve den en dag den rigtige ejer også var der, og det gik også godt

Så fra den 1. oktober 2004 overtog jeg den fine pige, hun er halv araber og halv new forest og var på det tidspukt 13 år gammel.

Hun var ikke så god til at stå stille når man sadlede op og stiglede, men jeg begyndte at opdrage lidt på hende.

Og problemerne med ikke at kunne hente hende ind fra fold hod tidligere låner fortsatte også hos mig.

Men det fik jeg hurtigt bugt med da hun fandt ud af at det faktisk var helt rart at komme ind og blive nusset og masseret og mukken kom der også bugt med

I starten kunne jeg ikke rigtig få en samlet, og hun kunne ikke rigtig noget dressur.

Men så begyndte jeg at få dressurundervisning af en der hedder Michelle, og hun hjalp mig og Malou rigtig godt på vej, og efter nogle uger så det i stedet sådan ud:

(Min opstilling skulle der dog stadig rettes lidt på)

Springningen skulle vi også prøve kræfter, og jeg fandt hurtigt ud ad at Malou havde en meget irreterende tendens til at stoppe MEGET tit, og hun stoppede helt sikkert ved høje spring, så vi startede i det små

Som man kan se kunne hun godt lide det, så tror evt. bare at hun har manglet lidt støtte fra tidligere ryttere.

Jeg fik et ret stort kendskab til horsemanship da jeg red western og udøvede det da også med min lille pony, og hun var overraskende god til.

Mange til blev også brugt på springbanen til at ride uden sadel kun med grime og træktove, longere og lege, og vi elskede det

Vinteren kom og dyret fik jeg sig en lille skade, hun haltede ikke, men havde fået sig en lille bule på venstre forben i venstre side

Men dyrlægens diagnose var at hun bare skulle stå 4 dage da hun jo ikke haltede eller viste tegn på ømhed, så idag fire dage hygge vi i stalden Og hun kunne nu stå på staldgangen uden at være bundet og helt stille og roligt når hun blev striglet og sadlet op Hun var min lille engel.

Som vi alle husker havde vi hvis jul i år 2004 og dyret skulle da også ønskes god jul

Som vejret blev dårligere og dårligere, og ridebanen ikke kunne bruges, ønskede jeg at flytte til at sted med ridehus, og flyttede derfor ud hvor min dressurunderviser havde sin hest, og der kom vi i skarp træning, når man har en dressurunderviser der går og smugkigger hver dag

(Bemærk trøjen )

Vinterpelsen var også røget, og manen var blevet klippet, så hun var blevet rigtig smart at se på:)

Springningen gik det også bedre med og jeg var begyndt at få undervisning af en der hedder Rikke som boede derude, sideløbende med dressurundervisning af Michelle.

Vi kunne pludselig springe baner på 100-110 med trippelbarrer, oxer, dobbeltspring osv. Så jeg var meget stolt

Her lidt alm. træning

(Her over 1 meter, så stolt )

Men legen og træningen af horsemanship var bestemt ikke glemt

Det blev slutningen af maj 2005 og jeg måtte desværre indse at jeg ikke længere havde tid til min skønne pony Og var så nødsaget til at opsige lånet af hende.

Den nye låner blev en af parterne på en af de andre heste på gården, og jeg er sikker på at hun har det som blommen i et æg

Det var 9 herlige måneder jeg nåede at have med min skønne pony med store fremskridt og meget ny viden Og jeg vil aldrig glemme min første pony

Tak til jer der orkede at læse det hele