..nytter det ikke noget at tage afstand fra det. Man skal gøre noget når man opdager det, men det er jo ikke let selv at gøre noget. Personen må have hjælp.

Jeg kan ikke forstå hvordan det kan hjælpe, men var en dag så tæt på at gøre det, var langt nede og ville se om det hjalp, men fik så mig selv stoppet.

Jeg ved efterhånden bedre end nogen anden hvordan det føles at være 2. person når det gælder det der..
Har tre veninder som alle skærer i sig selv.. den ene er også på stoffer..
Har set ar der var så dybe så de ikke kunne stoppe blødningen igen..
*Fantasy-girl*-Du kan IKKE hjælpe dem... det er umuligt.. de skal selv finde ud af at komme ud af det.. Du kan lytte til dem, men det er de færreste der vil snakke om det.. De fleste skal helt ned og nå bunden inden de kan se at den er helt gal.
Følesen af at stå på sidelinien og se ens veninder ødelægge deres liv uden man kan gøre noget er forfærdelig..
Det nytter som du siger intet at slå hånden af dem.. det bliver det bare værre af..
Men hvis man ikke har stået i situationen hvor man har skåret i sig selv.. så har man ingen anelse om hvordan det føles..

Kristina..

Ja, og så er der dem der kun gør det for at få opmærksomhed.

En fra min klasse ridsede sig selv på overfladen af underarmen, sådan at der kom en lille rift på størrelse med et kattekrads. I skolen ville hun så hive op i ærmet imens alle kunne se det, og trykke sig selv der og sige: "av av". Nå man så spurgte efter hvorfor hun gjorde det sagde hun så at det var fordi hun følte hun fortjente smerten.

Er det mig der tager fejl, når jeg tror at dem der virkelig har problemer ikke skærer så overfladisk og viser det frem "in public"?

Gør det selv og jeg ser ikke noget forkert i at gøre det - overhovedet. Det er selvfølgelig et tegn på man ikke har det så godt, men det skal man jo have lov til.
Har lige været indlagt på en psykiatrisk afdeling 1 mdr. og er dagpatient nu og dem på sygehuset har sagt OK til at jeg skære i mig selv når jeg har det dårligt. Er der pga. en deprission og inden jeg fik den forstod jeg ikke hvordan folk dog kunne få sig selv til at sidde og skære i sig selv, men nu hvor jeg selv er begyndt har jeg fuld forståelse med det. Det er f.eks. min måde at slappe af på. Ikke fordi jeg ligefrem får det godt når jeg gør det, men når jeg får selvmordstanker er det jo også bedre at skære i sig selv, fremfor at dræbe sig selv.

Synes det er et mærkeligt emne at diskutere, for dem der ikke selv har prøvet det aner ikke hvordan man har det, når man er nået dertil at skære i sig selv og hvad der er værre.

Jeg kender en der gør det for at få opmærksomhed. Hun har gode venner, god familie, og er køn. Men hun gør det for at få opmærksomhed klart.
Men så er det jo, at jeg kender en der har det langt værre. Hun skær meget i sig selv, og syntes hun er grim og klam. Jeg har prøvet at hjælpe, men det er ikke bare noget man gør, også er det væk. Jeg har aldrig gjort det, for det gør jo ondt. Det hjælper mere at hive sig i håret, nå, men.. min holdning til det er smerte. Seriøst, jeg fatter det ikke. Det løser ingenting at stå og tag en kniv, og skære. Men jeg forstår jo alligevel dem der gør det, og deres problemer, og argh jeg ved det ikke.

Hvorfor er det blevet så moderne at skære i sig selv?
Det er sgu da ikke fedt!!
Man er da ikke sej fordi man gør det!!
Tværtimod!! Det er da for dumt og man skal da slet, slet, slet ikke være stolt af det?
Hvad er det dog for noget?

Kristina

vil give Kristina HELT ret!

Man Kan Ikke Hjælpe Dem Der Ikke Vil Hjælpes - og langt de fleste er desværre blandt dem som ikke vil modtage hjælp fra andre!

- Folk der skærer i sig selv gør det oftest for at få opmærksomhed fra bestemte folk, mange prøver på at vise det - selvom de alligevel også gemmer det!

Det er i laaangt de fleste tilfælde unge som ikke får opmærksomhed/eller opmærksomheds krævende som skærer i sig selv!


Endnu engang - Kristina - er enig med dig, de kan ikke hjælpes - de vil ikke hjælpes! - De finder SELV ud hvis de har lysten!

Da man var lille, og faldt på sin cykel og skrabede knæet gjorde det forfærdeligt ondt. det føltes som det værste i verden, men hvis man så pludselig opdagede ens hånd blødte så glemte man øjeblikkeligt alt om knæet, for den blødende hånd var pludselig værre og mere smertefuldt...

Men hvordan får man sig selv til at tage kniven'' placerer den på ens arm og skære..? Er man bare ude efter opmærksomhed?

Jeg gør det bare!
En anden forklaring ville være en dum gang psykoævl, man ikke ville kunne bruge til noget. Er jeg skør, nej!!! Bare så langt nede eller så højt oppe, at jeg slet ikke eksistere på denne jord, det giver et slags rush at have den kontrol, kontrol over ens egen krop. Men det er også den mest nedgørende følelse, man kan bringe over sig selv, skammen i ens øjne..

Gør jeg det for at få opmærksomhed? Nej, det er flovt at indrømme hvor svag og nedværdigende man behandler sin krop.

Jeg gør det af tusindvis af grunde, men mest af alt på grund af alle de små ting. Jeg forbinder mit selvværd i andres opfattelse eller opførsel.. Det ved jeg, det kan alle tænke, men jeg tænker ikke bare, jeg bryder fuldstændig ned, jeg sidder i mørke og gynger frem og tilbage, skælder mig selv ud. Min 'skam' vil aldrig forsvinde helt, men jeg håbe, jeg en dag kan græde uden at tænke på en kniv.

At skære i sig selv, er fordi man føler sig for svag til, at være nok værd til at kunne sætte grænser i sit liv, at forlange. "hvordan kunne du tro, du var en skid værd?" er de ord jeg irettesætter mig me.

Det er deprimerende at stå og skulle købe tøj og så lægge halvdelen tilbage for det viser din arm, eller om sommeren solbade imens man forgæves prøver a skjule sin arm..

Vi sættes alle i bås, jeg har altid tænkt, bare jeg var køn nok, tynd nok, klog nok, sød nok opdagede ingen min smerte. Desværre have jeg ret, folk er mere end villige til at acceptere facaden end at droppe deres stressede liv for at håndtere én, de burde elskes problemer, det er tragisk at selv mine veninder kan sige: "Du er så køn og sød, hvorfor vil du gøre det her mod dig selv?" Det er lige meget hvor køn eller sød jeg er, jeg føler mig værdiløs, med mindre der konstant er en skide cherleader der står og råber: Du er den bedste!!!!

Jeg skærer i min arm for at være fri, og fjerne alle krav og forventninger. Det værste er, at var det bare andres krav og forventninger, ville det sikkert til en vis grænse lykkes mig, men de krav og forventninger jeg kæmper imod, er dem jeg har opdigtet!

Jeg skære i mig selv, fordi jeg er syg!

Det hjælper ikke MIG, det hjælper den lille stemme, der sidder og hvisker i mit øre: "du er intet værd". Intet indeni mig bliver godt af at skære.

Mine ar fortæller sku alle min fortid, at skære i sig selv er noget man gør, når man er svag, det kræver ikke styrke at skære, drikke, sniffe eller ryge, men det kræver mod at stå foran spejlet og sige: "Jeg er noget værd." For så at gå ud af døren og ikke bare tro på det, men forlange andre skal tro det
>>

HGLarsen: Jeg ved ikke om du har prøvet at føle sig så langt nede at døden ville være den letteste udvej?
For når du skriver om at skære i sig selv lyder det som om det er noget være pjat og man istedet bør søge hjælp. Men at tage sig sammen er bestemt ikke let.

Jeg syntes det er noget værre pjat, og hvis man har det dårligt må man kunne finde en anden måde at komme ud med smerten/vreden/sorgen på!

Så let er det ikke, gå op til ens forældre og sige; "jeg har det elendigt, og vil gerne have hjælp."

Tror også at skærer i sig selv kan være et signal på at man vil have hjælp. Det kan være svært at indrøme over for andre at man har det skidt, og derfor begynder man at sende signaler der fortæller at der er noget galdt.

Jeg er ked af at skulle sige det sådan her, men det, at du 'udstiller' dig selv offentligt, som man nu gør her på JHN, og siger at du har problemet nu og fortæller om det - er blot et råb om hjælp og ikke mindst opmærksomhed.
Måske tænker du nu "Psykologer? - NEJ TAK" og det er klart, for man vil ikke have fremmede til at snuse i sit liv. Men hvis du allerede reagerer sådan ved tanken, så ja - er du, barsk talt, selv uden om det.
Betro dig til din bedste veninde, et familiemedlem - en du stole rpå.

Hold da op .. Det var godt nok mange der er "syge" .. Har utrolig ondt af alle jer der er det .. Det er bare ikk fedt ..

Selv kunne jeg ALDIG få mig selv til og skære i mig .. Lige meget hvor dårligt jeg havde det .. Det VED jeg ..

Giver Kristina og Pernille H.G fuldt ud ret i dette forløb ..

Og kan SLET ikk se det fede i det ... Tværtimod .. Ville da sys det var totalt pinligt ..

Jeg HAR gjort det engang. for et år siden havde jeg depression, så skar jeg. dumt dumt, men det hjælper. I andre der ikke har prøvet ved ikke hvordan det er. I vil aldrig nogensinde komme til at føle hvordan det er før i har prøvet det selv.
Følelsen af at være helt nede, der hvor man tror at man aldrig bliver glad igen. Følelsen af at være nødt til at havde det fu*cking blad.

Når man er dér, hjælper det at skære. Lige meget hvad i andre siger. I vil aldrignogensinde kunne være i stand til at fortælle om hvor sindssyg man er hvis man skærer. i har ikke prøvet det.

Og jo, man kan hjælpe. Ikke ved at prøve at overtale en til at lade være. det gør det hele meget værre. Men i stedet kan man være lyttende og forstående, det er tit det der hjælper.

Men ja, har gjordt det selv, engang hvor jeg havde depression, og engang hvor min bedste veninde var stukket af og havde lavet selvmords forsøg. Der skar jeg hendes navn i min arm.

Men ja, vil da give jer ret, det er ikke en god ting, men på nogle folk hjælper det!! Prøv at forstå det i stedet for at mene at man er latterig hvis man gør det..

(og undskyld mit sidste indlæg, syntes bare at det er en meget iontressant debat, så måtte lige være med.. Det vil ikk ske igen)

Mvh.
Julie xxx

Sidste år var det "på mode" i min klasse. En startede, og de andre fulgte efter. Total opmærksomhedskrævende.

Men for dem der rent faktisk har en grund, føler jeg med dem

Jeg sys det er så klamt at skærer i sig selv! ad.

Og det fører til grimme ar

nogen af jeres skoler der havde tilsvarende dille?

til dem der ikke ved hvad en bøesstest er så er det når man holder to negle sammen og gnider dem hårdt op og ned af armen til der kommer et sår. så gælder det så om ikke at sige av... de fleste af pigerne gik rundt med mange sår i en periode og mange har fået grimme ar af det ...

nogen der har haft ligenene modefænomener?

Lille P: den har også været på min skole + en masse andet, som faktisk har været ret sjovt.. men gjort ondt

jeg gider ikke kommentere alt det her, det virker som om at den ene vil have mere opmærksomhed end den anden.. bleeh

MEN! Det irriterer mig herremeget at du, Keah, sidder og gør dig selv til dommer og ved det hele.. du ved IKKE hvordan Chela har det, har haft det eller noget som helst. Du ved rent faktisk heller ikke om hun har været "langt nok" ude eller ej..

bare lige en reminder - pas på at du ikke ved det hele, uden at gøre det.