Hejza... Prøv lige at læs denne søde historie... og når i har læsten please besvar dette: 1. blev du følsom i den? 2. hvis ja, hvordan? (Klump i halsen, en tåre, varm inden i) 3. hvad syntes du om den? Eftertanke! - Den elskede hund Du fik mig fra en hundekennel, da jeg var under 12 uger gammel. Du blev hurtigt forelsket i mig, og tog mig med hjem. Du legede tit med mig, og kaldte mig din bedste ven! Du nussede ofte med mig, foran fjernsynet om aftnen. Vi gik ture i parken, og til stranden, hvor vi så skolen går ned, du legede med mig ude i vandet, og vi tumlede! Ih hvor vi hyggede. Selv om du tog på arbejde, og var væk, vidste jeg at du ville komme hjem igen, og når du kom hjem, tog vi en af vores lange, og dejlige gå ture. Jah, når du skulle til tandlægen og var bange, tog jeg med dig og sad roligt, ved siden af dig, imens du aede mig blødt! Jeg vidste bare at det skulle være mig og dig, dig og mig for altid! Intet ville kunne skille os! Men så kom menneske damen ind i dit liv, jeg måtte dele med hende, men jeg forstod dig, det var vel også godt at du lærte nogle af din egen race at kende, jeg betød stadig meget for dig, og vi gik stadig lange ture med dig, selv om din menneske dame var bange for mig, og ikke kunne lide at du gik de lange ture med mig mere, men du stod imod i starten, og gik med mig. Men tiden gik, og turene blev kortere og kortere… hun fik sin vilje. Så kom menneske børnene ind i dit liv, din menneske dame var bange for at jeg gjorde dem noget, men børnene hoppede bare omkring mig, som om jeg var et stykke legetøj… e lange ture, var ikke ret lange mere. Dit job begyndte at blive hårdere, og dine ture ved stranden, var nu med din kone og børn i stedet for med mig. Jeres liv blev mere og mere stresset og i indså at der ikke var tid til mig mere… Jeg husker tydeligt den dag du kørte mig hen på internatet, du gav mig et hurtigt klap, internat ejeren penge, også gik du. Uden at se dig tilbage. Jeg blev ført ind i en lille gård hvor jeg stod alene. Jeg stod og ventede på dig i flere dage, men du kom aldrig tilbage. Hver gang mennesker kom for at se på ny hund, gøede jeg og hoppede alt hvad jeg kunne, bare de dog valgte mig. Men jeg blev aldrig valgt… jeg kunne ikke måle mig med de små hvalpe, og man indså til sidst at jeg aldrig ville få et nyt hjem! De førte mig ind i et helt stille rum, med hvide vægge og et lille bor, damen beroligede mig og sagde at det nok skulle gå, jeg mærkede sprøjten stikke i mit ben og en væske fylde min krop, jeg tænkte på dig, og de dage vi havde sammen, hvor meget vi elskede og holdte af hinanden, jeg lukkede øjnene, bevist om at jeg aldrig ville vågne igen!