Jeg er virkelig i en meget svær sitation i øjeblikket. Som nogle nok ved, døede min mor sidste år af kræft.

Nu syntes jeg lige det hele begyndte at gå så godt igen, MEN så har min far fundet en kæreste.

Hun er skam flink, men jeg HADER hende, og føler at hun tager min far fra mig.

Så har hun en søn på 5 år. Han er sådan en hyperaktiv møgunge som der løber rundt alle steder. Han er skam fin nok, men jeg har det bare som om at jeg bare ikke kan lade det ske at min far har fundet en kæreste. Jeg har aldrig helt accepteret at min mor døede, og regnede med at jeg kunne tackle det lidt efter lidt, men nu føler jeg mig presset til at acceptere at hun er død og at min far har fundet en ny kæreste.

Jeg har prøvet at forklare ham det, men han siger bare at sådan er det bare.

Jeg ved godt at det måske lyder lidt mærkelig, men det gode ved hende er at hun havde heste da hun var lille. Så hun har sagt til min far at hvis de nu bliver seriøse kærester skal vi flytte på en gård,og det betyder at vi skal købe MIN. en til hest.

Jeg har altid gerne ville flytte på en gård, men jeg har boet i det samme hus i 11 år, og hver eneste gang jeg tænker på flytte på en gård, kan jeg se at vi får bygget en flot stald, hvor min pony, og en hest fra rideskolen jeg er helt vild med, står. Men så vender jeg mig om og ser nærmest(jeg ved godt det lyder mærkeligt) mig som 3-årig komme løbenede ud til min mor om morgen, efter at have maridt.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg syntes bare at mit eget liv går så fint, men at hun øgdelægger det hele, jeg ville ønske at hun forsvandt, men det er hellere ikke fair over for min far.
Og jeg savner min mor mere end nogensinde.

Jeg håber altså at I kan forstå hvad jeg mener!

Knuz fra den forvirret Chatline