Jeg har haft to rigtig grimme styrt. På samme rideskole, NØR, begge gange.
Den første gang red jeg på en hest, der hedder Duval, som var rigtig dejlig at ride, men da vi skulle galopere, kunne jeg ikke styre ham, og ville så ride en 20 meters volte, det ville han ikke, og drejede så skarpt ved barrieren, at jeg fløj af og slog hovedet (med hjelm) lige ned i barrieren, hvorefter jeg landen på ryggen i ridehusbunden.
Jeg fik vejret og kom nogenlunde til mig selv, og kom op på hesten og skridtede af. Da vi skulle sadle af og strigle blev jeg så svimmel og satte mig ud op toilettet, hvor jeg blev hentet af min mor, da min veninde havde sagt at jeg vist nok havde fået det ret dårligt.
Så røg jeg på skadestuen, hvor jeg brækkede mig; slem hjernerystelse var diagnosen. Fedt
Et par måneder efter red vi på den udendørs bane, og jeg red på en stor trakehner, tror jeg det var, på 165 i stg, og vi skulle springe. godt nok et lille spring.
Ja, vi kommer over springet, hvor jeg mister balancen, hesten bukkede, jeg tabte en bøjle, og hesten bukkede igen, og her ryger jeg så af, hvor jeg landede på min venstre albue.
Jeg lå lammet af smerte på jorden, og alt omkring mig skete sådan helt. hmm... det fløj bare hen over hovedet på mig. Der blev ringet efter en ambulance, som blev kørt op på ridebanen, og her fik jeg lattergas, og armen ind i sådan en oppustelig pose, så den ikke kom mere til skade. Jeg var stadig helt lammet.
Så kom jeg på skadestuen, hvor det viste sig at selve albuen var brækket FEM steder, og helt pulveriseret lidt længere oppe, og at min albue skulle opereres.
Jeg var i mellemtiden blevet sulten, og min mor købte en sandwich, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne blive opereret med det samme, men skulle vente til næste dag.
Jeg fik en skrue i albuen, og 16 sting. Jeg var indlagt i tre dage, og skulle have gips på i 6 uger.
Da jeg endelig fik gipsen af kunne jeg ikke bevæge i albueleddet, og jeg gik til genoptræning i et år, og i dag, 2-3 år efter, kan jeg ikke strække armen helt, og den kan ikke bøjes helt, og den knaser helt vildt, når jeg strækker den så meget jeg kan.
Ikke særlig fedt :s