Hejsa..
Skrev lige en novelle, fro hyggens skyld

Linn

Hendes navn var Linn. Stille gik hun hen ad fortovet, alene. Hun var aldrig sammen med nogen, hun var alene, havde ingen venner. Hun var meget indelukket, gik for sig selv. Hun havde mistet hendes mor for et år side, hendes far var alkoholiker og bankede hende. Hun blev mobbet i skolen, hun skar i sig selv, for at få smerterne et andet sted hen, hun havde det svært med alting. Hun gik hen til ´hendes´ sted, det var ved floden, der var så smukt, så grønt, og så friskt. Der gik hun hen, hver dag efter skole for at tænke. Floden gjorde altid hende på glad og frisk, der kom liv i hende, og var ligesom de andre i skolen. Om sommeren badede hun i floden, og om vinteren stod hun på skøjter der på. Hun var altid glad når hun var der. Men så snart hun kom hjem blev hun banket, og hun blev igen til den indelukkede pige, som hun var i skolen. Hun var ene barn, men ønskede sig så inderligt en lillesøster eller lillebror, så det hele ikke gik ud over hende, det var måske lidt egoistisk, men hun hadede hendes liv. Men faderen kunne ikke finde nogen kæreste eller kone, da han drak som et hul i jorden. Hendes liv var bare ét stort hul som hun ikke kunne komme ud af, selvom hun prøvede konstant. Det var svært det hele, og have psyke til at blive mobbet og banket dagligt.
Hun havde en ganske almindelig pigedrøm, som de fleste havde. Nemlig at få en pony. Men hun viste at det var helt umuligt, hun ville aldrig have en chance for det.
Inden hendes mor døde havde hun en sød lille pony. Den hed Millasi, men den blev taget fra hende da hendes mor døde. For faderen ville ikke have sådan et stinkende dyr. Han havde at så stort had til dyr, så han skød selv Millasi. Linn så på da han skød. Det skulle hun aldrig have gjort. Hun havde haft mareridt over det mange nætter. Missasi var en meget tæt knyttet ven til Linn.
Linn havde haft hende siden hun blev født, da Missasi´s mor døde ved folingen.
Hun var så sur, og så skuffet over sin far så hun aldrig talte til ham mere.
Hun gik hjem, og fik sin daglige tæsk, og hun gik i seng. Hun tænkte på dit liv, og om det ikke bare var nemmere at bare stoppe, og bare gøre selvmord. Den tanke havde hun haft utallige gange, men hun var bare aldrig turde. Hun havde aldrig kunne få sig til det, da hun mente at det måtte være en udvej, så at hun kunne komme til at leve at normalt liv.
Men hun besluttede sig for at gøre selvmord, ved hendes yndlingssted, Floden.
Den næste dag gik hun derned til Floden, hun bandt en snor om halsen, og en meget tung sten i enden. Men lige da hun skulle til at hoppe i den dybe flod, kom flotteste hest til syne. Den havde en lang hvid man, og den var kridhvid.
Linn gik stille hen til den og kælede ved den, det var en stor muskuløs hingst. Hun satte sig op på ham, og han sprang i Floden sammen med hende…

Hvad syntes i ?