Hejsa folkens!

I dag har jeg været til rideundervisning

Først lukkede jeg Clair på fold som jeg plejer, og så gik vi lidt rundt samman. Så hoppede jeg op, og sad der og kukkelurede lidt, men Clair spiste lidt
Spændende

Nå, vi sadlede op og red.. Ride, ride, ride. Trav, trav, trav. Galop, galo... Hop, hop.. Det var ikke Clair, men en lille pony, Alexandra, vi kalder hende lige Alex, hoppede med sin rytter. Rytteren faldt af, og Alex var på fri fod.. I Ridehuset
Donau, en vallak på 4, blev temmelig hys, da den lille pony bare trdnede rundt i huset. De andre 4 heste, ink. mig og Clair, sagde ikke det mindste.

Kersti, vores ridelærer, ville prøve at fangeAlex, men det gik ikke så godt, for hver gang hun var gået ned i trav, kom Kersti hen til hende, og så begyndte hun at galopere videre

Jeg stod af for at hjælpe. Fik én af de andre til at holde Clair. Jeg vari den modsatte ende af hvor Alex var, og Kersti gik ud for at hente noget, som senere skulle vise sig at være en spand havre. jeg var i mellemtiden kommet godt op i den anden ende. lidt over midten. Alex løber i retning af Kersti, som kommer med spanden, så drejer hun lige så pænt af, og går stille og roligt hen mod mig. Helt afslappet!

Det var en fantastisk følelse
Nu skal det siges, at ponyen skam er vældig madglad.. Det er ikke det

Hun stoppede også helt, og stod helt stille da hun kom hen til mig. Jeg mener ikke engang at have kaldt på hende. Kun snakket til hende.

Jeg har altid været flink mod Alex, selvom jeg aldrig rigtig har haft noget med hende at gøre.

Og nej, jeg leger ikke hellig, men måtte bare lige fortælle jer hvor dejligt det er at blive foretrukket frem for en rædselsfuld kvinde, med en spand havre i hånden

Hmm.. Det blev lidt langt, men det var jo også en stooor begivenhed
Det var SÅDAN en dejlig følelse. Tror aldrig jeg har oplevet noget lignende.