Hej

Jeg har fået den sædvanlige dødsyge julestil for... I år formåede jeg endda at skrive en dårlig en, med en temmelig ringe tegnsætning Men hvis nogen ville læse den og eventuelt skrive der mening om den, om den var god nok eller skulle skrives om, ville jeg blive glad
Den er ikke blevet gennemrettet endnu...

Og så lige en ting til! Lyder overskriften forkert med det der "Tosse"? Jeg er meget i tvivl om det skal med :-/
(Tager et billede i morgen af Tossen med nissehue på, som så kommer til at side under overskriften )
(Ved godt den blev kort - Men det skal jo trods alt også kun være en stil Og så gad jeg ikke bruge så lang tid på den :b (Shhh!))

På forhånd tak

Julen ifølge Theis Tosse

Julen nærmede sig endnu engang med bjældeklang, røde nissehuer og æblestykker. Juledag var dagen i dag. Gennem staldens søde duft af hø, kunne jeg svagt ane lugten af grønne æbler og nybagte godbidder. På stalddørene hang der allerede smukke kranse af gran, udformet som hestesko og hjerter. Dog bør det siges, at de ikke ligner så meget deres oprindelige udforming mere, da jeg troede de var til at spise.

Jeg stod og gumlede sløvt på mit hø, da min ejer kom. Jeg løftede blikket og lagde straks mærke til den dejlige, sprøde gulerod hun havde med til mig. Jeg trippede ivrigt over til hende, og hun kyssede min bløde mule og gav mig den saftige guleroden, som jeg straks tog imod og knaste mellem tænderne.
”Glædelig jul, Theis. Hvad er dit juleønske i år?”
Den samme sætning hver år. Jeg gav et prust til svar, og fulgte med hende ud af stalden, ud på folden til mine kammerat.
Jo, jeg vidste skam udmærket hvad jeg ønskede mig i år! Hverken den sædvanlige grime, den lækre roe eller det saftige æble. Nej, i år ville jeg opleve noget nyt, noget spændende. Jeg ville flyve med rensdyrene, foran Sprinter, spændt for julemandens kane! Jeg faldt hen i drømmene, lod mig flyve gennem luften i tankernes spind, side om side med rensdyrene. Jeg ville blive den første flyvende hest!

Sneen knagede under mine hove, da jeg travede langs hegnet med mulen kørende gennem dette hvide stads, søgende efter en tot god græs. Min foldkammerat stod længere nede ad, så jeg var nærmest alene.
Da jeg intet græs fandt, gav jeg pludselig et ordentlig spjæt i luften fra mig og satte i en flyvende galop ned mod min ven, Buller. Så flyvende at jeg næsten allerede følte at jeg trak kanen gennem stjernehimlen! Så flyvende at jeg følte at mine ben forsvandt under mig! Så flyvende at jeg gled et god stykke gennem luften, hvorefter jeg landede på halen i det kolde snetæppe...
Buller grinede af mig og spurgte spydigt, om jeg jagtede ænder?
”Nej, jeg skal flyve med julemandens rensdyr!” Svarede jeg med en glad, vrinskende stemme.
”Julemanden er opspind. Og desuden kan heste ikke flyve.”
Jeg vendte mig surmulende om. Selvfølgelig fandtes julemanden. Sikke noget vrøvl at fyre af. Jeg ignorede ham og græssede lidt, mens jeg begyndte at remse rensdyrenes navne op for mig selv. Sprinter, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Selvfølgelig fandtes de! Hvorfor skulle de ellers have navne?!

Spørgsmålet var bare, hvordan jeg skulle fortælle julemanden, at jeg ville med ud og flyve i år. Jeg gik længe og spekulerede, og en trist tomhed gled over mit ellers så muntre sind, da jeg ingen ideer kunne få. Aftenen kom listende og mørket sænkede sig og svøbte landskabet i sin dystre tone.
Pludselig stivnede jeg. Svaret var da så simpelt! Jeg kunne da bare synge den der julemands remse! Og da jeg jo var af lidt amrikansk oprindelse, ville udtalen ikke blive noget problem.

” Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donner, Blitzen,
Over the moon so bright
Thirty-two feet and eight little tails of white,
Hurry, hurry, hurry through the night,
Faster, faster, faster through the sky.
Oh! Look at 'em go,
Santa's laughin'.
Ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho”

En lyd… Jeg stoppede remsen ved første vers og spidsede mine allerede spidse øre. Jeg glippede med øjnene og forsøgte forgæves at fortrænge mørket. Så så jeg noget. Lys. Masser af små lys fra himlen, som hastigt nærmede sig.
Mine ben dirrede under mig, og jeg så mig skrækslagent rundt efter Buller. Hvor var han, nu når man manglede nogen at gemme sig bag ved?
”Hohoho...”
En dyb latter lød fra himlen og jeg kunne nu skimte omridset af en kane og tilsvarende rensdyr. Julemanden havde hørt mig! Jeg vrinskede højt af begejstring og satte i galop mod kanen med blikket fæstnes på rensdyrene, der dansede gennem luften.
Det gav et jag gennem mig, og der lød et højt smæld. Jeg standsede brat, men alt for sent. Jeg var løbet lige igennem hegnet. Dette ville jeg ikke blive populær på! Jeg smed dog hurtigt tanken om hegnet fra mig og satte i galop direkte mod stedet hvor kanen var landet. Alle 8 rensdyr var der! Dog følte jeg en vis skuffelse, da Rodolf ikke var med. Hvor var han dog henne? Jeg havde sådan glædet mig til at se hans røde mule.
Jeg smuttede alligevel hurtigt i et smukt seletøj med guldspænder og de flotteste lys, der blinkede og skinnede som de klareste stjerner, og op mod himlen steg vi. Jeg prustede fornøjet og fløj foran rensdyrene mod stjernehimlen, og skuffelsen over den manglende Rudolf blev hurtigt fortrængt...

En vrinsken lød og jeg vågnede med et sæt. Jeg stod dvalende på folden og var åbenbart faldet hen. Sneen glimtede om kap med den stigende sol. Havde det bare været en drøm? Havde jeg ikke fløjet om kap med stjernerne, side om side med rensdyrene? Jeg sukkede skuffet og og sænkede sørgmodigt hovedet. Da opdagede jeg de små glinsende bjælder på min næsebånd. Jeg gav et overrasket kast med hovedet. Hvor kom de fra? Kunne det have været virkelighed?