Hejsa Alle Igen! 
2 indlæg på samme dag *slemme mig* ved det håber i kan bære over med mig 
MEN Er lige blevet færdig med min stil, og ville da gerne lige havde noget kritik eller ros fra jer dejlige mennesker?  
Min stil:
Den Vanskelige Kærlighed
Tina var en pige på 14 år, hun gik i 8. klasse på en skole på sjælland. Tina var en pige med meget lidt selvtillid, hun følte sig ikke specielt pæn eller noget. Hun havde trods sin alder kun haft en kæreste i hendes liv, som hun så havde kommet sammen med i næsten 1 år. Men nu var hun singel på ny, og var nu fast besluttet på hun IKKE gad drenge mere, de var jo alligevel kun til besvær? Hendes sidste kæreste havde været hende utro, og havde så pludseligt slået op, og kaldt hende alverdens ting, så hendes tillid til drenge var lig med 0, det var ikke noget hun kunne gøre for, men hun ville altid være mistroisk for utroskab. Som dagene gik prøvede hun at glemme ham, ville ikke tænke på ham, bare glemme... Men i takt med hun glemte ham fik hun øjnene op for en anden dreng, han gik ganskevist en klasse under hende, men hun var ligeglad, han virkede sød, hun ville ikke sige hun kendte ham vildt godt, men han var da heller ikke en helt ukendt person. Hun begyndte ligefrem at tro på han måske kunne lide hende? Men nej! Der var ingen der kunne lide hende, ikke af drenge, hvorfor skulle han så kunne lide hende? Pludselig fandt hun grunden, han var anderledes! Han var ikke den der populære type, heller ikke helt bund, han var nok mere den der neutrale type, som hende selv. Efter yderligere nogle dage begyndte hun faktisk at kunne lide ham mere og mere, og begyndte at tro på han osse kunne lide hende, bla. Fordi han var så sød mod hende, i forhold til hvad han var mod alle andre, hun fik hans mobil nr. Og hans MSN (MSN er en slags chat, men hvor man kun kan snakke med dem der er på ens venneliste). Efter en uges tid var hun direkte vild med ham, og det samme ville hun tro han var med hende, men på trods af hun troede det, turde hun ikke rigtig spørge ham, tænk nu hun lagde mere i det end det edenlig var? Men efter denne uge var slut spurgte han hende om de ikke skulle komme sammen, først troede hun det var en joke, men han mente det skam seriøst! Hun blev glad og overrasket på samme tid, og kunne ikke få fremstammet andet end at hun selvfølgelig ville komme sammen med ham. Men i starten var hun alligevel i tvivl om det var for tidligt at få en anden? Hendes anden kæreste havde trods alt lige slået op et par uger forinden? Ville hun overhoved kommer til at stole 100% på ham efter hendes tidligere kæreste? Det var noget af det hun ikke kunne finde ud af... Men dagene blev til uger, ugerne til måneder! Da de havde kommet sammen i nogle måneder begyndte hun at stole mere og mere på ham, han var så sød, venlig, forstod hendes tidligere problemer, viste hensyn, stoppede når hun sagde til. Alt i alt var han anderledes end alle de andre drenge, og hun følte virkelig hun kunne stole på ham! Nu var spørgsmålet om hun ville komme til at stole 100% på ham...Efter 5 måneder stolede hun fuldt ud på ham, stolede fuldt ud på han ikke ville hende noget ondt på nogne måde. Men... Tina's forældre havde fundet ud af hun havde en kæreste, og uden at kende ham begyndte de at hade ham! De forbød hende at se ham, forbød hende at komme hjem til ham, og omvendt,de sås jo i skolen, dette måtte være nok ifølge Tina's forældre! Men hverken Tina eller hendes kæreste kunne holde dette ud! Deres sagn på hinanden blev størrer, på trods a de stadig sås i skolen, men det var langt fra det samme.. De havde bruge for at se hinanden alene, uden andre, men det var umuligt! Tina's forældre ødelagde en hver chance for at de kunne være sammen og Tina blev mere og mere ked af det, frustreet , frustreet over ikke at se ham hun holdte så meget af, ham der gav hendes hverdag lys, ham som gav hende en grund til at leve!... Efter nogle uger kunne Tina ikke klare mere, hun brød sammen, græd sig i søvn hver aften, græd og græd og græd og græd, hun kunne ikke stoppe, hun ville se ham! Efter yderligere 2 uger (i alt 1 måned) Begyndte hendes forældre langsomt at lade hende se ham igen, men det var sjældent og i kort tid, men det var bedre end ingenting, og hun nød hvert sekund sammen med ham. Efter nogen tid med dette fik de langsomt mere og mere tid sammen. Som tiden gik var de kommet sammen i 7 måneder, Tina var lykkelig, lykkelig over at havde fundet en dreng som hun turde stole på, og kunne stole på, på trods af Tina's forældre stadig ikke kunne lide hendes kæreste, men de forbød hende i det mindste ikke i af se ham længere (utroligt nok) Men hun var glad for det selvom hun havde svært ved at tåle deres utallige kommentarer om hvor dum og ussel han var osv. Men hun prøvede bare at tænke "det er deres mening, ikke min!" Men sommetider var det bare så svært for hende at huske på det var deres mening... For alle kommentarene blev mere ondskabsfulde, alle nogle hun havde svært ved at leve med, hun prøvede at være ligeglad, men det kunne hun ikke, hun prøvede virkelig, men nej, det var svært... Men efter 1 Måned Stoppede de med kommentarene, Tina troede de endelig havde indset det ikke hjalp noget, de ville ikke komme til at slippe af med ham ligemeget hvad.. Og da de havde kommet sammen i 8 måneder, blev alt ligefrem til at holde ud.
Det var den, ved godt den er lidt lang Håber i gider læse den igennem, vil MEGET Gerne ha Kritik/ros/gode ideer til den ku blive bedre? |
Den kære lille pony! 