Jeg høre nogen grine og nogen meget høje lyde fra det knaende hus.. det var uhyggeligt.. jeg blev bange.. jeg hik hen og så efter.....

så er det en anden...;)

Jeg kiggede ud af vinduet og så en lille, sammen-krympede skikkelse luske afsted. Første blev jeg bange. Men mon ikke bare det var en hund, elleer?
Jeg gik op på mit værelse igen. Men så... Hørte jeg noget nede i stuen. Det lød som en blaning mellem en knurren og en smasken. Jeg blev stiv som et bræt...

Skriv så videre!

....Jeg gik ind på min storebrors værelse og tog en af hans lommeknive, hvor efter jeg begav mig ned af træppen og ind i stuen
Jeg rystede af skræk og jeg var lige ved at pisse i bukserne. Jeg hørte den forfærdeige skræmmende lyd IGEN....

Skriv så videre

...nu var tingesten indenfor. Jeg for ud i gangen, klar til at slå det lille modbydelige væsen ned! Jeg kunne høre de små skridt... det måtte være et ung og tynd morder!!
Det kom nærmere! Og SÅ! nu slog jeg an -rundt om hjørnet! Hvad mon jeg havde dolket? jeg tændte lyset... en.. en... EN HØNE?! Adr!! Straks ringede telefonen.

Jeg lod den ring et par gange..
men det måtte være noget vigtigt..
jeg tog telefonen men min hånd ryste rigitg meget så jeg tappte den.
en skinger stemme råbt inden i ..
jeg tog den "Hallo..Hallo..Hallo"
men igen svar .. der måtte være nogen der lave nummer med mig.. jeg opdaget jeg have tisse i bukserne

Det dryppede fra mine slidte jeans. Hurtig smæd jeg røret tilbage på telefonen. Jeg sendte en hurtigt lik over mod hønens lig. Jeg vidste, at far ville flippe fuldstændigt ud. Men hvad skulle jeg dog gøre??
Det gibbede i mig, da telefonen endnu engang ringede højlydt. Forsigtigt løftede jeg røret: "hallo?"
ingen svarede... "hallo??" gentog jeg "hmm... Det var synd for din høne, og så med en lommekniv... Det er vores pligt at straffe dig min kære.. Ja, vores pligt!"
Hurtigt kylede jeg røret på. Jeg mærkede panikken sprede sig, fra fingerspids, til det yderste af min storetå.
Jeg blev stående længe sådan, lod panikken sprede sige mere og mere. Jeg så over mod det mørke vindue, hvor jeg have glemt at trække gardinet fra. Det store sorte huld, gabte mod mig. En gang i mellem hørte jeg en grænd slå med ruden, ellers stilhed. Vi var alene, mig og den døde høne, og måske snart en anden??
Mine tanker blev afbrudt, da jeg hørte en let banken på vinduet, ikke bare nogle af træets grene, som slog mod det. Jeg vendte mig mod det og så en bleg, tynd mand stå og banke på mit vindue, ligesom i trance. Så smilede han og løftede en mølædt klovnebamse op forand vinduet, så jeg kunen se det. Så løftede han sin blege hånd og lod den strejfe sin hals. Så smilede, etlangt sindsygt smil.....

han kiggede langsomt på mig, og den lille uhyggelige bamse.. GYS!!

jeg blinkede hurtigt, og pludselig var han væk!!
jeg kunne hører nognen løbe, ike bare stille men med kæmpe storer trampene skrift på loftet!!
det lynede og i lyskæret kunne jeg se en uhyggelig klov...
jeg kunne mærke et kniv skære mig langsomt op ad ryggen og jeg skreg..

så det en ny

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarh.... Bamsen blev ved og ved og ved.... følte jeeg havde en kniv dybt dybt inde i mit hjerte.... Pludselig vågnede jeg.. jeg lå på gulvet med den døde høne foran mig... ruden var knust..!

der var blod overalt..

pludselig stod klovnen foran mig.. nu var den bare ikk bamse længere.. den grinte.. og stod med den røde kniv!!

han skar bogstaverne: HAHA ind i panden..

videre..

jeg skreg igen! "HVIIIIIN"
lukkede øjnene i et par sekunder......
og da jeg åbnede dem igen var 'bamsen' væk! men i stedet stod den lille tynde mand foran mig og stirrede tomt på den døde høne der lå ved siden af moi. manden vendte langsomt hovedet og så på moi, med sine tomme øjne, der lyste langt væk af had, HAD....
så greb han lommekniven og gik langsomt over mod moi.
"lille 'ven' det gør slet ikke ondt! kom her!"
han lignede Gunnar fra >Terkel i knibe<
mine muskler var stive af angst, og jeg kravlede hen af gulvet.... mod redningen......


..... min mobil......


SPooKy!!

... Jeg fik fat i mobilen. F**k den var slukket! Manden med kniven kom tættere på og til sidst havde han fat i mig. Han slog mig i hovedt, vendte mig på ryggen og rev blusen af mig. Kniven kom frem og han begyndte at sige nogle mærkelige ord. Det lød som latin! Han var Satanis!!!!!!! Manden begyndte at skære i min ryg. Jeg skreg, men han blev ved! Der var blod over det hele. Jeg lukkede øjnene... Jeg kunne ikke klare mere.... Da jeg vågnede var han forsvandt....

Uhhha så er det en ny! Inspirationen kommer fra en film§!!

... og jeg lå på gulvet og følte at jeg ingen kræfter havde. jeg prøvede at rejse mig, men følte mine sår på ryggen skære ved forsøget.
Så jeg gav hurtigt op og begyndte at græde. "Hjælp..." var bare det eneste jeg kunne sige, næsten hviskende.
Pludselig hørte jeg en dør blive smækket. Var han kommet tilbage??

Næste

Det var som om jeg fik nye kræfter af rædsel, og stablede mig vaklende på benene. Jeg gik forsigtigt hen til vinduet og hev gardinet til side. Gudskelov, det var min mor og fars bil. Jeg var redet! Jeg skulle lige til at løbe hen og åbne døren, kaste mig i armene på dem, fortælle dem om den den uhyggelige mand, og få dem til at melde det hele til politiet.
Men så hørte jeg nogen gnægge ondt lige under vinduet henne ved telefonen.
Mine ben blev som géle da jeg langsomt bevægede mig hen til vinduet og...