Skal det være nogle man selv har lavet??

her kommer nogen af mine så..
sætter nogle af de nyeste ind og sådan.. Nogen jeg godt kunne tænke mig respons på!
ÆRLIG respons!
hehe!


Drømme

Et spindelvæv af mysterier
Tanker
Og indtryk
Følelser der hvirvler rundt
Ind og ud mellem hinanden
Mens de hastigt kigger forbi minderne
Og danner deres egen historie
En historie der dannes i underbevidstheden
En historie der ikke findes
Men blot er ønsker blandet med lyst
Og måske med en smule frygt?
At give sig hen til drømmenes lege
For at ændre den virkelighed
Man ønskede blot var et mareridt
Håb bliver belønnet
Og kærligheden sejrer
Alt er trygt og godt
Indtrykkene er overalt
De sætter deres spor
Som var drømmene virkelige
Men når drømmene glider væk
Når de sidste tråde knækker,
Og drømmene forsvinder,
Efterlader de kun de knækkede stumper,
Der forfølger os i vores hverdag.
De stumper er guld værd.
De stumper betyder mere end vi tror.
De stumper er roden
Til alt vort håb!



Under Overfladen

Se hende pigen,
Hvorfor er hun så trist?
Hvorfor sidder hun dér helt alene
Og lader smerten fugte sit ansigt?
Hvad er det, de andre ikke ser?
Hvorfor griner de blot af hende,
Når smerten mærker hendes blik?
Hvorfor tramper de på hende,
Når hun allerede ligger ned?
De ser kun overfladen,
Dybderne under havets stille overflade,
Forbliver uberørte,
Usete.
Hvad gemmer sig der?
På undersiden af isbjerget?
Hvad er det der gør,
At hun skal føle smerten så kraftigt?
Hvorfor tror de hende ikke,
Når hun fortæller dem om livet,
Der gemmer sig mørket,
Under overfladen?
Hvorfor ler de,
Når hun falder i fælden,
Hvorfor fryder de sig,
Når mørket kvæler hende,
Hvorfor tier de først,
Når uvejret når op til overfladen?
Hvorfor tænker de først,
Når det er for sent?
Hvorfor føler de først,
Når skaden er sket?
Hvorfor ser de først,
Når isbjerget er knust?




She’s your toy

She’s an illusion
Nothing but an illusion
She’s your illusion
She’s lost in her masks
Lost in her lies
The lies you’ve learned her
She pasts slowly away
As a long forgotten memory
She loose control
Can’t find herself
In the person you showed her to be
Now she’s nothing
You don’t remember her
But she’s there
Somewhere
Maybe she’s the breezee,
Playing with your hair
Maybe she’s the wind,
Annoying to you
Maybe she’s just a voice
A voice in your head
A voice which tried to tell you
How you maked her feel
How you maked her become someone ells
How you maked her die




Når Evigheden Brister

Levede
Levede i en tid med håb
En tid med kærlighed
Med glæde
I en tid med en fremtid
En tid med evighed
Levede
Så chokket
Forfærdet
Tårer fulgte
Vished fulgte
Enden på fremtiden
Starten på fortiden
Sygdom
Forværring
Så mørket
Mørkere end nogensinde før
En stjerne slukkedes
Et liv rendt ud
Og efterlod
En ensom sjæl
Fanget i sin krop
Ladt alene tilbage
Det var i det øjeblik
Evigheden bristede

(Ovenstående, "Når Evigheden Brister", er skrevet om et elskende par, der får af vide, at den ene af dem lider af Aids, og omkring dennes død og den efterladte.)




Ingen Titel

De lever i en vrangforestilling
I en anden verden
De lades som om
Prøver at efterligne
At camouflere sig
Gemme sig
For hvem?
Hvad?
De vil ikke ses
Ikke opdages
Hvorfor?
Hvad frygter de?
Det kan ikke være stilheden
Freden
Idyllen
Hvad så?
Hvad får dem til at frygte?
Der sker dem jo intet
Ikke bagefter
Men før
Hvad med før?
Er det virkelig det de frygter?
Det der sker før
Stilheden
Freden
Idyllen
Frygter de i virkeligheden alle sammen
Den vej vi skal gå
Før vi når
Døden?





Tårer af blod

Løber
Snubler over rødderne
Hulker
Grene pisker mod ansigtet
Snøfter
Sætter sig så
Bryder sammen
Holder hænderne for øjnene
Føler tårerne på håndfladerne
Sænker hænderne
Som blev malet røde af gråden
Løfter forfærdet blikket
Skriger
Prøver at flygte
Igen
Undvige
Igen
Men falder
Igen
Kæmper
Igen
Dør
Igen
…

Han forlader hende
Efterlader
En beskidt krop
Liget af en pige
En pige
Der græd tårer
Tårer af blod





Lige 6 digte fra mig (;

Ja. både fordi det jo er et indlæg lavet bl.a. til at man kan give konstruktiv kritik ti ldigtene, og fordi jeg ikke gider igang emd en debat om copyright & ophavsret!

Ja, jeg har et par digte.
Ikke ret gode. Men prøver. Prøver sq!

Mobbet:

Føler mig alene.
Altid.
De andres øjne hviler aldrig
Aldrig!
Jeg kan aldrig være som jeg vil være
Aldrig være normal
Ikke når de er der.

De kigger altid
Jeg er udstødt med ord
Få ynkelige sætninger
Ynkelige ord.
Der ødelægger mit selvværd
Det ses ikke udenpå
Men det er indeni

Mit selvhad vokser
Kan ikke se noget smukt.
Ingenting!
Mobberne føler sig godt tilpas
Eller gør de?
Hvorfor skulle de egentligt have det godt?
Hvem har det egentlig værst.
Mobberne eller offeret?
De er begge ofre.

Der er pauser i det
De har andet at lave.
Men mærkerne er der stadig
Fra mobberiet
Sår der aldrig helt vil hele
Mærket for evigt
På ondt og godt.
Det er begge parter.
Begge ofre.
ALLE!

Sandheden:

Sandheden
Er den det bedste?
Der er altid noget bedre end sandheden.
Altid.
Alle lyver
Nogle gange
Altid.
At lyve er bedre

Men der er aldrig nok.
Løgnen er et tæppe
Der aldrig er langt nok.
Det vil aldrig dække helt?
Der vil altid være lidt sandhed.
Så hvorfor lyve?
Det hjælper ikke.
Men det kan alle jo sige.

Jeg lyver også.
Men det hjælper jo ikke?
Jeg prøver at skjule sandheden
Lyve
På bedste måde
Men det dækker ikke helt
Det vil det aldrig gøre.
Der vil aldrig være nok!

Fat:

Can i?
Be thinner
I'm to fat
Why cant I just be pretty?
I feel.
Fat.
Can i even do something?
I'm hungry.
I want to eat.
But i wont eat.
I'll be fat.
An animal
A starving animal.
Doomed.
Hungry, but keeps on going.
The show must go on.
If i dont eat
I'll be pretty
They will like me.
They will see me.
Not the fat one i am know
But a new person
But the weigth doesnt move
I'm fat
To fat!
I muss punish myself.
It's my fault
I'm to weak, to fat.
To ugly.
I have to do something.
The scars.
From the knife.
I cant stop.
The knife hurts
But my pain inside is bigger.
The scars are growing
Bigger and deeper.
On the skin but also inside.
They will newer go away.
The pain will always be there.
I'm doomed.
Forever.
It's my fault!
Stupid me.

Kærlighed:

Kærlighed?
Som en brise der kommer svævende
Og forsvinder igen
Kærlighed er
Måske en anelse ondt?
Den kommer ind
Sætter sine træk og forsvinder igen
Og ødelægger livet for personen
Livet?
Kærligheden?
Alt er ødelagt
Men den er også nødvendig
Som ilt
Som en hjælpende hånd
Der holder os oppe
Til at leve.
Leve.
Kærligheden er.
Nødvendigt
Uundværligt
Hårdt
Dejligt
Det lyder som livet?

The mirror:

The mirror
Is close.
To close.
I dont wanna look
But it's tempting.
To tempting.
I take a step closer to the mirror
And look inside.
Oh my god!
I see.
Things i dont wanna se.
In the mirror there is a fat girl.
To fat.
She's eating cake, candy and food.
She smiles.
I hate her.
She's ugly, fat.
I will never be like her.
If i was like her?
I would leave. Now
But i think it's my faith.
To be like her.
I walk closer to the mirror
And i find out.
That the girl in the mirror.
Is me.

Det var dem.
Ved de er grimme.
Hehe.

Yay, her kommer et par digte fra mig afff....

Ærgerlse

En knugende, stramt trykkende fornemmelse.
Knuden i maven der gnaver og slider.
Fortrydelsens usynlige kræfter der overtager kroppen.
Spændte muskler.
Et strengt udtryk i ansigtet, og en indre knurren.
Knurren af nuet.
Knurren af fortiden.
Knurren af sig selv!
Kun dette fylder ens tanker.
Hvad der skete!
Hvad der skulle have sket!
En hidsighedsrastløshed spreder sig i kroppen.
Får arme og hals til at opføre sig uvant.
Kaster med hovedet! Slår hænderne mod lårene!
Klasker en hånd på panden og synker tilbage.
Nøjedes med den hurtige, ugennemtænkte indskydelse
Egokrympelseslethed.
Afskyer sin egen dumhed!
føler sig skampisket af sig selv - med god grund.
Ønsket om at kunne ændre fortiden og viske ud.
Skuffelsen og håbløsheden.

(det digt der kommer nu er måske lidt forvirrende... det handler om alle de indtryk man ikke ligger mærke til man får når man kører i en bil eller bus (her bus) og jeg er meget ramt af køresyge, så... tja )

Den stille time.

Den svage brise der blæser en i ansigtet.
Den varme duft af sødme og stof, der næsten kilder i næseborene.
Hører folk rømme sig svag. Derefter højere.
Enkelte mumlende stemmer. Hele tiden med undertonen fra en arbejdende motor.
Nogengange forsvinder den næsten.
For så at bryde ud i et bragende støn og brøle videre.
Kigger ud gennem glas med brune pletter. Ser alt og intet.
På få sekunder når man at se hvad ting der sker udenfor.
Bramsvej - Høgegade - Nyborgvej.
Når ingen gade at se.
Kun hvide bogstaver på blåt.
Ser en kvinde. Kridhvide tænder! Mørk mystisk makeup. Let påklædt.
Ubevægelig.
Hænger på en glasvæg, og prøver at give en god grund til at købe hendes firmas produkt.
ved siden af hende en mand. Men længselsfulde øjne på hende.
"Hvis man køber en trøje som hendes, vil ens drømme gå i opfyldelse!
Ens liv vil ændres brat, og alting ville blive bedre!"
Det burde alle vide efter at have set den plakat.
Uden at dreje hovedet, kommer der alligevel konstant nye syn.
Ser så mange ting. Tænker måske videre over dem.
Ser en gammel mand.
Var han i krig?
Var han engang stor og modig?
For nu at være gammel og svag?
Og allerede er han ude af syne igen.
Tænker ikke mere på ham.
Nu er der nye syn.
Børn - biler - butikker.
Mærker at al den skiften påvirker mig.
Mærker kvalmen stige op gennem mig, helt til den sidder og dunker i halsen.
Nu vil jeg stoppe.
Ud.Væk. Forsvinde fra den bekvemme plads og begive mig videre på egne ben. Give mig tid til at stoppe og betragte ting.
Give mig tid til at tænke.
Men jeg er fanget.
Tvunget til at vente til motoren stopper.
Siddende med et stærkt ubehag.
Tænk at noget så enkelt kan være så hårdt!
Det varer længe før mit lillebitte ønske kan blive opfyldt.
Frihed.

og så et digt jeg skrev for 2 år siden om min klasse.

Før sandheden.

Det går ikke!
Det går ikke mere!
Intet kan man!
Intet kan man lade være med!
Det onde er ved at vinde
En sejr, et spil
Om friheden
Om høfligheden
Om de små ubetydelige ting, som i virkeligheden er betydelige
Alle er gået amok
"Enhver er sig selv nærmest!"
Nogen bliver selviske, sure, sære eller sindssyge
Andre bliver Ondskabsfulde, grove, voldelige eller åndssvage
De svigter
De svigter venner
Familie
Bekendte
Men mest af alt sig selv
Overlader deres sjæl, deres krop, til det onde
Lade det tage magten fra dem
Og lade dem glemme at kæmpe for det gode
Ingen takt og tone
Går aldrig i kirke
Bliver hensynsløse, tænker kun på deres egne behov
Larmer når der skal være ro
Taler når de skal tie
Glemme når de skal huske
Ikke nogengange, men altid

Intet kan man!
Intet kan man mere!
Ikke høre
Ikke tale
Intet gøre
Uden at blive hånt, fnyst ad, brokket til
Hvis man siger sin mening bliver man overfaldet
Sådan er det!
Sådan er det blevet!
Skal det blive ved?
NEJ TAK!
Stop det!
Udslet det for evigt!
Det er kun sådan fordi de ikke kender sandheden!
Eller vil kendes ved den!
Ingen har såret dem!
De er kun selv skyldige i deres problemer!
Misbrug af røg, fordi det "er sejt" i starten
for så at blive afhængig!
Men alligevel benægtelse af det
De er SELV dovne
De har SELV ikke gidet at gøre det de blev bedt om
ikke bare glemt det
De har det ikke slemt fordi de går i skole
MEN FORDI DE RYGER OG HAR ALKOHOL MISBRUG I SÅ TIDLIG EN ALDER!
Så tror de at de hele tiden kan opføre sig som om de var påvirkede, for så er verden lettere at klare
Alt er jo nemmere hvis man skyder hul i andres følelser
Tror de!
Det er hvad de tror, før de lærer sandheden at kende.
Hvis de ville prøve at tage sig sammen og få et bedre liv, ville de indse at livet først er en leg når man har styr på det.
Det vil de se efter sandheden.
Men før sandheden....
Vil deres liv se ud som det er beskrevet her
og sådan ser det ud nu
Synes jeg.

















Vil MEGET gerne have positiv eller negativ kritik! Det er længe siden nogen har kommenteret mine digte. Så sig endelig hvis i har en mening om den! jeg ka ta det!

Mia