Så fik jeg også skrevet 5. afsnit! Bare for sejt, ik'? hehe...
Nå, men her kommer det :
Julia, 5. afsnit!
”Jeanette, må jeg godt passe Houdini?” spurgte Julia næste dag. Hun stod på kontoret, og Jeanette sad i kontorstolen ved det lille skrivebord. I baggrunden hang en masse flotte hestebilleder, blandt andet ét af Jeanette og hendes springhest, Sprite Light.
”Det må du da meget gerne, Julia,” svarede Jeanette. ”Kunne du ikke tænke dig at ride en tur på ham nu?”
”Nu? Jamen jeg skal først ride på næste torsdag!” sagde Julia.
”Det ved jeg, men der er jo ingen, der gider ride ham lige nu, så jeg tænkte, at du lige kunne ta’ ham ud en times tid og træne ham lidt på ridebanen. Jeg har ingen elever lige nu, så jeg kan bare undervise dig. Men hvis du ikke har lyst, så…” svarede Jeanette.
”Lyst?” råbte Julia. ”Der er ikke noget andet i hele verden, jeg hellere vil!”
”Fint, så sadl ham op, jeg venter nede ved ridebanen.” sagde Jeanette og rejste sig for at åbne døren. Men Julia havde allerede flået den op og var langt nede af gangen.
”Hov, Julia, lige en sidste ting,” tilføjede Jeanette og Julia stoppede brat op. ”Hvad?”
”Du kommer nok til at skulle ride sammen med Anica,” sagde Jeanette og tog en slurk af sin kaffe.
”Skidt med hende!” råbte Julia og løb videre.
Et kvarter senere skridtede Julia Houdini rundt på ridebanen. Hun gav ham løse tøjler, så han kunne strække halsen og slappe af, før de skulle i gang med at ride. Det gik jo helt godt! Julia sad i sadlen med rank ryg og fløjtede glad. Mens hun blev straks i dårligt humør, da hun så, at Anica kom ridende på Buster.
”Å-åh, Houdini.” Julia lænede sig frem I sadlen og klappede Houdini på halsen. ”Nu kommer Anica Sippesnob!”
Julia besluttede sig straks for, at lade som om, hun slet ikke havde bemærket Anica.
”Fint, Julia,” råbte Jeanette inde fra midten af ridebanen. ”Nu har han skridtet et stykke tid, så prøv at sætte ham i trav! Bare slap helt af og husk at give fri med tøjlerne. Houdini er en meget følsom pony. Sørg for at have bløde håndled! Ja, sådan!”
Julia lod Houdini trave rundt på volten. Det var helt anderledes end at ride på Buster og Parleur. Houdini tog små, korte skridt og hans bevægelser var behastede, men det så faktisk ud som om, han nød det! Julia klappede ham på halsen og smældede med tungen.
”Rigtig godt, Julia! Men prøv at få ham til at løbe lidt langsommere,” råbte Jeanette.
Julia satte sig tungt ned i sadlen og lukkede benene om Houdinis sider, og Houdini begyndte at trave langsommere. Det føltes så dejligt, at vide, man havde styr på det!
Anica så lidt småsur ud, og hun red kun Buster helt nede i den anden ende af banen.
Jeanette råbte til Julia, at hun skulle sætte i galop. Først blev Julia helt bange ved tanken. Hvad hvis Houdini ville reagere lige så voldsomt som i går? Men hun blev straks rolig igen, da Houdini lavede et perfekt anspring til venstregalop og galoperede roligt og kontrolleret rundt på volten.
Da Julia havde galoperet lidt, råbte Jeanette: ”Super! Hvad med et lille spring? Der står et lille et fremme dernede på cirka 70 cm.! Det kan I to sagtens klare!”
”Springe?” spurgte Julia forbløffet. ”Okay, jeg prøver!”
Med hjertebanken drejede Julia Houdini mod springet, og den lille pony satte afsted i en rasende fart.
En, to, tre. Julia talte Houdinis galopspring.
”Hjælp, jeg falder af, jeg falder af, nej, nej, rolig nu, Julia, slap af, det går nok, nej, jo…hjælp!” mumlede Julia. Men det var for sent at vende om. Houdini styrede direkte mod springet og var ikke til at stoppe…
Fortsættes
|
