Av stakkels dig

Men vær glad for det ik gik værre!
Her sidste år skulle jeg ud og prøve hest.. Prøvede så en pony der slet ik var som ejer havde beskrevet.. lækker pony. .hmm.. var så en trav-pony der ik ville galopere, og som passede, var døv over for hjælperne og ja.. :/ Da jeg prøvede at lave nogen anspring emd den gik det bar totalt stærkt i trav... Ville så korte traven og samle den op, men pludselig styrter vi bare.. Og det gik så langsomt følte jeg! Og jeg lå nedenunder hesten.. 100%.. var kun det nederste af mine bend er var fri af hesten.. Mit hovede var presset end og ku ik trække vejret + havde savsmuld/jord/grus overalt i øjne, næse og mund.. hesten flyttede sig IKKE! Jeg begyndte at smågræde af angst, skrie (hvilket var ret svært i denne situation

) og sparke ti lhesten med benene så den ku flytte sig.. men pludselig hører jeg min ridelærer komme løbende og råbe jeg skal ligge stille, og kan høre der er nogen der sparker og hiver i hestne (lyder brutalt men ku jo vær blevet kvalt og kvæstet og sårn!) og endelig er jeg fri.. men for en sikkerhedsskyld må jeg kun MEGET langsomt vende mig om på ryggen og spytte sand ud (der var MEGET i min mund ka jeg så li si jer

)... Efter vi hat tjekekt at hvert eneste led fungerer får jeg lov emd støtte at gå uden for banen... Der var ik sket noget (mirakuløst nok!).. Havde jeg ik haft vest og ridehjelm havde jeg nok vært handicappet nu.. ret skræmmende

Jeg fik en sodavand at skylle munden med og sad så ellers lidt i græsset og hvilede.. Dem der var der og så på under hele forløbet sys jeg var vildt tough

næste dag var jeg ude og ride og springe og sårn igen
ok egoistisk nok valgte jeg at skrive min egen hist.. men hva