|
|
| Afsnit 18! Muahahaha!!!! |
| Forfatter: |
Theis&Buller - Ludvig |
| Dato: |
18-12-2003 21:48 |
|
Jaja... Jeg ved det ikke passer ordentligt sammen med dage osv...... PYT! Hun har simpelthen redet ved dagskiftet! 
Der gik næsten 10 minutter inden Tabitha kom til sig selv, og satte farten ned. Hun fik Elliot ned i skridt, og mærkede at han humpede. Hun sprang bekymret af og så sig om. Hvor var hun? Hun anede det ikke! Midt i en skov lignede det. Ikke en hun kendte. Hun gøs. Hun måtte blive der natten over... Hun trak lidt rundt med Elliot, og fandt vand, som hun dybbede sin trøje i, hvorpå hun viklede den om hans ben, som afkøling.
Næste morgen (Torsdag!  ) Vågnede hun ved en urolig og sær vrinsken. Elliot havde revet sig løs fra det træ han havde været bundet ved, og travede nu uroligt tundt ved hende. Trøjen var røget af.
Hun frøs. Først opdagede hun intet mærkeligt ud over den løse hest. Så s hun det. En stor hvid lysende skabning. Så smuk som den skønneste blomst, renere end det klareste vand, og hvid som det reneste sne. Den skinnede virkelig! Nej nærmere lyste. et magisk lys!
Hun vågnede op af den trancelignende tilstand dyret havde bragt hende i. Hun gned øjnene. Nej den var god nok! En vaske ægte enhjørning! Her! Hos hende!
Dens skønhed var så... Hun synkede hen i drømme igen. Og pludselig var dne væk! Havde det været indbildning? Hun prøvede at genkalde sig et billede af den... Men så kun tåger.
Nu måtte hun videre! Hun fandt en lille bæk hvor hun og Elliot drak, men intet mad. Pyt... de måtte snart være hjemme.
Om aftenen var der stadig uendelig skov. Uendeligt! Hun vidste hverken fra eller til. Med mindre hun havde gået i ring, måtte hun for længst være noget ud!! Hun gøs. Hun bandt Elliot til et træ, nær et lille vandhul. Først drak de lidt, hvorefter hun gik lidt rundt. Hun fandt hvad hun ledte efter. En skarp sten. Og en tilpas god kastegren. Hvis hun blev ved sådan måtte hun fange noget at spise!
Det blev ikke den aften. Mørket havde sænket sig, og hun kunne ingenting se. Hun lagde sig, sammenkrøllet for foden af et træ.
Pludselig lyste det op. Den eventyrlige enhjørning var vendt tilbage! Det gav hende et stik af håb... Eller var hun ved at miste forstanden?
"Skoven er uendelig. Du har en mission her... Find den og udfør den..."
Enhjørningen forsvandt igen, lige så pludseligt den kom. Og igen var alt om dens udsende tåget. Mission? Hvilken mission? Skulle hun bekæmpe mærkelige fjender eller hvad?
Pludselig lagde hun mærke til noget. Det var forår! Her var det forår. Ikke vinter! Men hun undredes ikke engang over det... Hun sukkede bare og lagde sig til at sove...
Jaja.... Elsker altså lidt eventyr Undskyld at historien kom på vildplan
 Mvh. Theis
Jeg er ikke farlig, for jeg er en adventskrans, og nogen gange en varulv, men uden lys!
 Fire mælkekartoner og et julehjerte
Tegneserie-Julekalender
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Den er rigtig god |
|
|
**overskriften**
Knuz Sofie
Husk: Hestens fejl er rytterens fejl!Hvorfor ride racerene heste når en blanding er lige så godt?Min mailMin hp
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet
hehe.. sådan!