Det er da skræmmene, når unge piger (og alle andre mennesker) bliver voltaget og/eller dræbt af sådan nogle psykopater.
Men nej, det er ikke noget jeg gå og tænker over.
Der bor 6 millioner mennesker i Danmark, og jeg føler mig ikke spor mere udsat end dem. ((og det er ikke meget))
Jeg bor tæt på et større Psykiatrisk Hospital, og der er da også en lukket afdeling med div. underlige personer.
Jeg kendte faktisk en pige, der ikke måtte tage bussen forbi 'sindsygehospitalet' "for man ved jo aldrig"
Men man kan bare ikke gå og gemme sig og være bange for sådanne ting. Jeg kører da tit med pågældende bus, jeg går tit igennem psykiatrisk hospital, jeg går tit tur med min hund i parken, hvor nogle af de sindslidende også kan gå.
Og ja, -der er vel nogle mindre rare folk på et Psykiatrisk hospital, men langt de fleste er altså bare almindelige mennesker ligesom os selv! De fleste har jo bare et psykisk problem med dem selv, som de får hjælp med. Det er overhovedet ikke noget at gå og være bange for.
På et tidspunkt var der en eller anden børnelokker-ting, der havde forsøgt at lokke nogle børn med sig. Han stod tæt op ad vores skole.
Det var ret ulækkert, og jeg fik af vide (vi fik et signalement) at han var en gammel mand. Det syntes jeg da var ret vammelt, at han sådan luskede rundt lige i nærheden.
-Men jeg turde godt gå igennem skolen samme aften, da jeg kom hjem fra stalden.
Jeg har aldrig i mit 14-årige liv mødt personer af værre karakter end de hjemløse tiggere i Århus.
Derfor kan jeg ikke se grund til at jeg skulle gå og gemme mig, og kigge mig over skulderen for at se om jeg nu blev forfulgt af en spooky mand.
Selvfølgelig passer jeg på, og smutter da også over på den anden side af gaden, hvis der eks. går en fuld og underlig mand på fortovet ved siden af mig.
For man ved aldrig hvad der sker, og det bryder jeg mig ikke helt vildt om.
Susan-sagen var da helt klart forfærdelig. Men jeg har aldrig tænkt over at det kunne ramme mig, og gået og passet på det.
Jeg har da også gået alene rundt i nogle lejligheder, og omdelt sådan nogle kaffe-poser
(Susan solgte lodsedler eller sådan noget)
Men det er ikke noget jeg går og tænker over til daglig.
Til det med SARS.
Jeg synes det er en ret uhyggelig sygdom, men jeg tror den moderne teknologi er så langt fremme, at den aldrig vil nå at udvikle sig til "pest2".
Man skal lige huske:
-Sygdommen er brudt ud i et af Verdens tættest befolkede områder.
Alligevel drejer det sig om et en-cifret antal tusinde, der er smittede.
Hvis det var "pest2" havde den sandsynligvis smittet
mange flere mennesker, og sygdommen ville være meget mere udbredt.
Desuden er vi bedre forberedt på sygdommen, end de i sin tid var på pesten.
Og så har jeg læst, at 90% af alle dem der får SARS overlever.
Så jeg tror (og håber) ikke den når at udvikle sig mere
~Ida
ICQ:177703680
MSN: halifax_ida@yahoo.dk 
~ Den zmukke tøZ! ~ 
I ♥ Shagall! 
-Citat Garfield 
Jeg skyndte mig at gå oven på og lade som om der ikke var nogen hjemme. Jeg stod i vinduet ud til vejen og da manden kom tilbage til bilen, røg hans blik op på mig 
Han rystede på hovedet og gik ind i bilen. Han holdte stille lidt og kørte så. Jeg var vildt bange 
Ha´det godt, dér 