Hej igen.

Endnu et indlæg fra mig, håber ikke I bliver alt for trætte af mig og mine indlæg. Men men ... jeg har jo ferie ikke !?

Har bare ikke kunne tage mig sammen til at fortælle jer om det før nu, men der skete jo noget helt forfærdeligt her på vestfyn hjemme hos os midt i januar ca.

Min lillesøsters nye pony Ramina, som I fleste jo nok ved hun havde fået !? Ramina løb løbsk.
Mie og jeg stod nede i stalden og sadlede ponyerne op og da Mie ville løfte forhoven på Ramnina blev hun forskrækket og hoppede op i luften.
Hun stod bundet til hendes bokslåge som så faldt af, da det er sådan en rulle-ting !!! Hun nåede også at ramme Mie i hovedet med hoven.
Afsted gik det med Ramina, op i min fars værksted med den her tunge jernlåge ned over ryggen, hun kom i klemme i en af maskinerne og endlig sprang trækketovet og lågen faldt af. Hun væltede hele mit stævneskab ned over sig så alt faldt ned over hende og alle vores sadler og stakitter faldt ned over hende.

Så løb hun ud af døren med sadel og tæppe hængende efter sig ned på vores (heldigvis ) fold. Nu troede vi jo at vi have hende, for jeg havde været inde og hente mor og far inde i huset. Vi løb ned på folden og prøvede at få dæmpet hende lidt ned men det hjalp ikke spor !!!

( Det skal lige siges det var aften, og meget tåget )

Ramina tog tilløb og sprang hegn og hele molivitten fordi hendes (nye) tæppe dinglede ned af siden af hende og hun løb ud på landevejen ved siden af os.

Min far løb efter hende med et trækketov og hun farede ned i byen. Min mor kørte efter i en bil og Mie og jeg blev hjemme og begyndte at ryde op i stalden.

Nede i byen ved e'en af købmændene blev hun kørt ned og væltede ned på siden men hun løb videre og løb ned til rideskolen, her blev hun også kørt ned, hun sprang simpelt hen over en bil, og smadrede hele forruden !!!
Hun løb videre og væltede en knallert. Så løb hun ud på en mindre vej og ind i en skov. her mistede alle sporene af hende.

Min far blev i mellemtiden samlet op af en billist, og mange havde allerede ringet efter falck og politi.
Alle fra rideskolen hjalp med at lede, og Mie og jeg var stadig hjemme.

Ude ved Helnæs som ca. ligger 15 km. væk så en mand hende og vendte om og kørte efter han målte hende til at løbe helt op til 30 km. i timen. Endelig blev hun så træt at han kunne fange hende, og vi nåede også at komme ud til hende. Så blev hun kørt på dyrehospitalet. Og hvor så hun ud.

Det var tydeligt at hun havde været nede og ligge, for hun var drivvåd og sort af jord. Hendes ben blødt helt vildt, og mange fra rideksolen havde taget tøj og strømper af så vi kunne binde noget omkring. Hun støttede overhovedet ikke på bagbenet og blodet strømmede ud.

Endelig kom falck og dyrelæge og de gav hende smertestillende og afsted til hestehospitalet kl. lort om aftenen. Dyrlægen operede hende starks og lagde hende i fuld narkose. I mellemtiden havde min mor selvfølgelig været hjemme og hente Mie og jeg så vi kunne komme med.

Heldigvis sagde dyrelægen at hun nok skulle blive god igen, men hvor så hun ud aldrig har jeg set noget så forfærdeligt ...

Når men dagen efter var hun på benene igen, men noget slap og FORSKRÆKKET af H til ... Hvor var hun bange.
Ponyen har jo ikke kunne se noget, men har blot fulgt de hvide streger på vejen.

14 dage efter har hun fåert forbindingerne af, og det ser meget pænt ud hun fik syet omrkigng 5-10 sting i forbenet og bagbenet kæmper vi meget med fordi det er så fourenet.
Vi er jo meget taknemmlige fordi der ikke skete mere, hun kunne jo være død !!!

Mie's hovede skete der heldigvis ikke meget med andet end en stor bule ...
Mie har været ude at trække hende med både sadel, tæpper og hovedtøj og i trafikken og hun er meget rolig, hvis man tænker på hvad hun har været i gennem.
Lige nu kan jeg se hun står ude på vores fold og spiser halm. Hun er en smuk pony ...

men sikke en forskrækkelse det var, føj !!!!

Men nu kommer der snart massage og smed til hende, og hun har fået ormekur, snart er hun så god som ny og min lillesøster kan komme på ryggen af hende igen.
Dagene efter var der en masse jornulister der ringede .. og i Ude og hjemme kom en artikkel i, hvis nogen så det og i fyens stiftidende.

Det var meget forfærdeligt, og hvor var der panik, gråd og bange anelser her hjemme, puh ha... nu kan jeg ikke holde ud at skrive mere om det !
Jeg kunne bare se billederne af hende for mit ansigt af hende hele tiden !! Min lillesøster havde ikke reageret og vi havde ringet efter lægen som sagde at hvis hun ikke snart kom til den normale verden blev hun nød til at blive indlagt vi var simpelt hen så bange for at Mie var gået i chok for hun grinede og legede og snakkede slet ikke om Ramina, hun var stort set ligeglad, Men så begyndte hun endelig at reagere normalt...
Det blev vist lidt langt ... håber i føler med Ramina

M.V.H
Julie
~Mange drømmer om et evigt liv, selv om de ikke ved hvad de skal foretage sig en regnfuld søndag efter middag ~
Citat: Susan ErtZ