Det kender jeg godt, man bliver simpelthen for vant til at der er en anden person der når man sover - jeg vågner vildt mange gange i løbet af en nat hvis kæresten har bestemt sig for at ta' en nat hvor han spiller computer f.eks. og det er bare irriterende!

Oveni, så har jeg lidt et pinligt problem - men jeg er mørkeræd, som i rigtig rigtig hysterisk ræd hvis jeg skal ud i mørke.

- Det kan virkelig være en stor kamp at gå ud og lukke hundene ud i haven til nattetis f.eks.

Her fornylig skulle min kæreste så også til koncert, i KBH - hvilket er pænt langt væk fra hvor vi bor Så måtte jo så bare lære at sove alene.

- Faldt også i søvn på sofaen, med disney channel kørende på lav lyd i baggrunden *GG* Ved 5-6 tiden vågnede jeg og gik ind i sengen og sov videre.

Havde oveni været så plat, at jeg havde været i bilka og købt et rundboldsæt vi havde snakket om at købe anyways, men der var et alubat i, så det bat havde jeg med mig når hundene skulle ud i haven og tisse for nat

Jeg HADER mørke, og i mørke så HADER jeg vores store hus med mange lyde og vinduer og... IH!

- Og den aften/nat kunne jeg ha' revet hovedet af hundene når de gøede af pjatting

Jeg kan godt sove alene, hvis mine dyr er der, og der er lys tændt i gangen, mod toilettet og på mit værelse. Men godt sover jeg ikke ligefrem.

Jeg er også ekstremt mørkeræd, ligesom Rollo. Og hvis min hund skal ud i haven når det er mørkt, og jeg er alene, så er det bare med en køkkenkniv, ikke et bat Jeg har dog ikke haft brug for den endnu

Hvis mine dyr ikke var der, tror jeg ikke at jeg ville få lukket et øje. Jeg ville nok ligge og gemme mig under min dyne, og skide grønne grise!

*GG* Den med at ta' en STOR drabelig køkkenkniv med har jeg også gjort! Og så tænker man, hvad fanden ville man gøre hvis der faktisk stod en? Jeg tror ikke jeg ville nå at gøre en skid andet end at hyle af skræk alligevel

Eneste der nogensinde har gjort mig 100% tryg, er faktisk at ha' en stor hund!

- Med min mormors hund ved min side har vi bl.a. en juleaften gået rundt udenfor i bælgravende mørke for at skræmme indbrudstyve væk fra de andre huse m.v.

Nu har jeg 4 styks á 6-10kg og det batter altså bare ikke meget Jeg vil ha' en 50-60kgs vovse der kan sige "VOV" hvis det er nødvendigt!

Haha, netop! Jeg tænker tit på hvad jeg egentlig ville gøre, hvis jeg var i situationen hvor jeg skulle bruge kniiiiven. Men jeg når altid at gennemtænke nogle veje jeg kan løbe, hvis der sker noget

Jeg har heldigvis en golden retriever, som gerne sige vov hvis der går nogle for tæt på huset, når de ikke skal gå der. God hund!

Jeg har det ret svært ved det. så fik jeg mig et kæledyr

Ej.. på den ene side sover jeg dårligt, når jeg sover med andre, men damn, hvor hader jeg at sove alene.

Jeg har først indenfor de seneste uger øvet mig på at sove inde i min seng, ellers har jeg sovet på sofaen, siden min eks og jeg slog op - det er snart et år siden men det er lidt fjollet at ligge og få ondt i nakken på sofaen i en toværelses, bare fordi det ikke er rart at gå i seng...

Jeg elsker mørke

Men jeg har det med døre. Hvis jeg sover alene, så SKAL jeg tjekke ALLE rum for onde mennesker der skulle have listet ind, og så skal døren lukkes, så er det rum "sikkert"

Men mørket synes jeg bare er hygsomt.

Men kan ikke sove når min kæreste hun ikke er der. Mere fordi jeg er forvendt Så sover uroligt indtil hun kommer hjem.

Jeg kender det godt. Både det, også er jeg lidt bange for mørke. Det er ret plat, eftersom jeg bliver 22 i næste måned.

I denne her weekend er jeg faktisk alene, har dog haft veninder sovende i nat, men de næste to nætter skal jeg sove alene. Jeg ligger også og lytter efter lyde, jeg synes hele tiden det lyder som om, at der er nogen der prøver at bryde ind.

hvor jeg bor nu er der altid folk så det er ikke noget jeg ligger så meget mærke til.

men hvis jeg skal sove i min mors hus uden hende eller min kusine er hjemme. såeh ja. tændt lys. tændt computer og en film der kører. jeg er ikke glad for det. og ja så er jeg også en af de typer der er bange for hvad der kan gemme sig i mørket.

Altid noget jeg ikke er den eneste som er mørkeræd

Det er altså utroligt hvilke monstre man kan få til at "vokse frem" ind i mørke rum! Man VED godt der ikke rigtig er noget, men alligevel...!

Jeg sover skønt alene heldigvis. Boede med min eks i tre år og to store hunde, det var da rart. Specielt fordi vi boede i vestbyen af Vejle som er kendt for bumser og junkier, så om aftenen var det rart med vovserne. Men har aldrig haft brug for dem

Så lige da vi gik fra hinanden og jeg skulle til at bo alene, så var det meget mærkeligt at være HELT selv, men efter noget tid hvor jeg havde lært de forskellige lyde at kende så sover jeg superduper. Bor endda i stuen og sover tit med åbne vinduer...

Har heller intet problem i at gå ud om aftenen, men tænker mig da altid om så jeg ikke går helt øde steder :]

Puha neej kan slet ikke sove alene, ikke engang selvom dyrene er her ..

Er simpelthen så mørkerad at det ikk kan beskrives, så er glad for at se jeg ikke er den eneste

Jeg har det ikke værre med at sove helt alene i huset end jeg har med at sove alene på værelset.

To år på efterskole har dog gjort at det er kedeligt og rigtig, rigtig trist at sove alene på et værelse...

Jeg har det ok med at sove alene, med mindre jeg hører mystiske lyde, for så er jeg og min paranoia overbevist om at der er en voldtægtsmand i lejligheden!

Lige pt. bor jeg halvt derhjemme ved de gamle og halvt hos min kæreste, i hans lejlighed. Han er rejst til Thailand og er væk i 2 uger, og jeg skal passe lejligheden imens, og jeg nåede kun at sove alene dernede 3 nætter før jeg tyede til mor og far haha

Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med at jeg er vant til at han er der, og jeg havde ikke prøvet at sove der før, uden ham. Nu skal jeg sove der i nat, så jeg håber det går lidt bedre, ellers må jeg alliere mig med alubattet!

Jeg fortrækker helt klart at sove med nogen, men jeg kan sagtens alene. Er ikke så let at skræmme.

Hmm.. altså.. det er ret sjældent jeg er helt alene i huset (bor hjemme med mor, papfar & bror) men for et par uger siden måtte jeg sove HELT alene en enkelt nat. Troede ikke det blev noget problem, men må indrømme at jeg faktisk ikke syntes det var særglig rart. Bor midt i Hillerød, som bestemt ikke er noget "farligt" sted, så det var jo ikke som sådan fordi jeg var bange, men alligevel ubehageligt.. Måtte så ringe og skrive med min kæreste hele aftenen indtil jeg lå i min seng, og så gik det da også okay med at sove.

Men generelt sover jeg dårligt når jeg sover alene - altså forstået, når jeg sover i sengen alene uden min kæreste. Er så vant til at der ligger en ved siden af, at jeg åbenbart slet ikke kan finde ud af andet mere :b

Bortset fra det, så vil mit største problem med at være alene hjemme når vi er flyttet (kigger pt efter lejlighed sammen), at der kan være edderkopper... SUK. De kommer tit frem om aftenen, og så bliver det et problem at sove, hvis kæresten ikke er der. For jeg kan ikke gøre noget ved dem, og jeg kan i hvert fald SLET ikke sove, hvis de er der!! Må håbe jeg får nogle gode naboer...

Har det normalt, fint nok med det..

Men når jeg er rigtig dårlig, og har meget kvalme - vil jeg helst, sove i samme rum som min mor. :-I

Jeg har aldrig rigtig haft problemer med det, men har nærmest heller aldrig sovet alene imens jeg boede hjemme.

I starten i lejligheden i København var jeg også ret utryg, men det gik hurtigt over, indtil der en nat kl 02 stod en mand og meget gerne ville ind hos mig på 4. sal, i sidste ende viste det sig og være underboen, der i sin brandert ikke kunne huske, hvad sal han boede på, men hold kæft jeg var bange, og den efterfølgende uge sov jeg med fjernsynet + lyset tændt, og jeg kan stadig blive lidt angst ved høje lyde!

Men p.t holder jeg sommerferie hjemme hos min mor, og her er det slet ikke noget problem, fordi vi bor i sådan en stille by

Jeg har aldrig haft problemer med at sove alene... MEN efter jeg har mødt min kæreste har jeg faktisk lidt.

Hvis jeg er ved ham mens han er på arbejde, så kan jeg egentlig godt falde i søvn på sofaen. Men hvis jeg ligger derhjemme, uden ham. Så ligger jeg og tænker og tænker på alt muligt, og kan bare ikke falde i søvn. Også sådan at det tit går så vidt at jeg nærmest får "tvangstanker" om ånder osv. Altså at jeg for mig selv ligepludselig ser noget, som ikke er der. Det er bare mig selv der forestiller mig det.

Desuden vågner jeg MANGE gange om natten når kæresten ikke lægger ved siden af mig, men når han er der, sover jeg hele natten.

Det gør åbenbart meget for mig om der ligger en ved siden af eller ej

Jeg kan godt sove alene, men jeg synes bestemt ikke det er fedt. Pt. passer jeg min mors hus i frederikssund og de dage, hvor min søster er på job til langt ud på natten, der sidder jeg altså vågen lææææænge, før det blir sengetid

ellers bor jeg på kollegie, hvor der altid er liv.

Da jeg boede hos min mor i rækkehus var det bestemt ufedt at sove alene. Det skete heldigvis ikke så tit, men når hun så var ude havde jeg svært ved at falde i søvn på trods af at jeg var vant til lydene osv.

Nu bor jeg hos min far i lejlighed og her er der ingenting. Det er nok tanken om at der er nogle rundt om mig hele tiden og at vi bor på 2. sal og folk nok foretrække de lavere sale.

Hos min kæreste som bor alene i et belastet boligområde sover jeg heller ikke alene. Hverdagene er som sådan fine nok, men i weekenderne ved man aldrig hvilke bumser der kan finde på at luske rundt.

Jeg sover fint alene. Faktisk så sover jeg mere uroligt, hvis der ligger nogle ved siden af mig. Om der er andre i huset lægger jeg ikke rigtig mærke til. Vi bor på landet, så jeg er vant til mørke og stilhed