Sagen af den at jeg har denne rigtig skønne hest, men en bøllehest overfor andre heste..
Han har sparket hans fold-buddies RIGTIG mange gange. De fleste gange har det været mindre skrammer, men desværre også værre tilfælde. Han går sammen med en ældre hest om dagen, som desværre er den der bliver ramt mest.
Der er ikke mulighed for at han kan gå med en anden skal det lige siges.. For ca to uger siden blev han ramt, så der faktisk hang sådan en lille hudlap. Det ser dog pænt ud igen. Så sker det så IGEN, at han i forgårs sparker ham på bagbenet, hvor det havde blødt ret meget..
Det er SÅ frustrende både for ejeren og mig. Man føler sig bare magtesløs. Han har hos forrige ejer gået alene (fordi han var hingst) så han kan simpelhen ikke finde ud af det.. Det er for det meste i forbindelse med når de får wrap/hø eller er inde i deres skur hvor der ikke er særlig meget plads, hvis de ryger i totterne på hinanden. Men lige meget hvordan man fordeler maden eller prøver at undgå disse situationer, så er det en umulig kamp.
Det skal siges at den gamle hest, kommer ind om natten og så kommer der en anden hest over til ham om natten (de går i løsdrift) og den hoppe sparker han sjældent.. Det er bare synd at sådan en gammel hest skal sparkes sådan.
Det skal dog siges at han også har lange perioder hvor der intet er. Hvilket også er grunden til at de stadig går sammen. For var det hele tiden - så havde det set anderledes ud. Der kan gå måneder hvor man bare tænker YES og så ligepludselig så bryder det bare løs igen.
Umiddelbart virker det til, at han bare ikke skal gå med ældre heste (da de jo tit bukker under fordi de ved at de er svagere) Vallakker på hans egen alder får også bøllebank, dog ikke så voldsomt synes jeg, da de bedre kan "sige fra" og gi lidt igen. Så det har mest bare været småskrammer. Hopper virker det umiddelbart til vil være bedst.
Og nu lyder det sikkert helt TOSSET at han går sammen med den gamle hest. Men somsagt er der lange perioder hvor der ikke har været noget - og det er her på det sidste det har været værst. Hvilket jo også er derfor jeg overvejer nogen ting..
For det er nemlig sådan, at skal han flyttes - vil det for det første stille nogen krav til hvilket heste han efter min mening vil fungerer optimalt med, for at det ikke bliver det samme igen. Det i sig selv kan blive svært. For det andet har han knæskalsfasthæftning og skulle han flyttes er der ikke andre løsdrifter i nærheden - ergo skal han i boks om natten og det ved jeg med garanti vil forværre hans låsninger i begge bagben..
Så lige meget hvad, vil det være noget møg faktisk. Hvis han bare kunne opføre sig pænt - for jeg synes godt nok ikke det er nemt..
Ville egentlig bare ud med det, hvis i kom så langt 
Har med vilje posted den på + 15, da jeg tror jeg for mest ud af det her)