... Min kæreste har altid sagt, at ridning skal være noget man gør fordi man kan lide det - man skal have det sjovt når man rider.
Efter jeg solgte min gamle Islænder for 4 år siden (de gamle her på JHN vil nok kunne huske Røde - mit lille kuglelyn) har ridningen aldrig været det samme for mig. Jeg red - jeg arbejde endda som rytter, jeg nød det - men det var ikke SJOVT, jeg skridtede ikke af med ondt i kinderne, fordi jeg ikke kunne stoppe med at smile - sådan som det var med Røde.
Bevares, jeg var da glad når noget gik godt eller fungerede - men ikke sådan, jublende-glad-i-låget.
På arbejde - 5 års hingst.
Min smukke dejlige Røde i sneen, marts 2006
Jeg troede den tid var forbi, at jeg måske ikke rigtig var til ridningen længere - men jeg kunne jo alligevel godt lide mit arbejde.
Så blev jeg gravid
På ryggen af Lillen (med hovedet under armen - ingen ridehjelm og kondisko) jeg har her under 3 mdr. til termin.
- min smukke søn kom til verden i september 2009 - jeg var på hesteryg igen kort tid efter.
Første tur på Lillen efter fødslen.
Jeg VILLE ride, men jeg var usikker - meget usikker.
I starten af december eskalerede det hele - jeg sad stor hylende og rystende på ryggen af Lillen. Jeg turde hverken forsætte eller hoppe af...
De næste mange måneder turde jeg dårligt fodre vores heste, jeg var blevet skrækslagen for al omgang med hestene... Jeg VLLE - men jeg turde ikke. Skrækken der sad i mit hoved, vandt desværre over lysten i mit hjerte 
Til mit store held bød marts 2010 på en glædelig ting - jeg fik muligheden for at låne en pensioneret springhest, som havde hoppet S til internationale stævner - hun skulle nu være avlshoppe, men nåede dog at hjælpe mig med min frygt inden...
2. gang på ryggen af Pia-hesten, jeg var dødnervøs og skridte kun meget kort.
Jeg blev modigere og mærkede at usikkerheden begyndte at fortage sig - Piahesten gav mig mod på ridningen igen, hun lærte mig også at ridningen skulle være en leg - en leg, hvor begge de to individer skulle have det lige sjovt.
Pia hesten april 2010
I maj rejste Pia hjem til Finland for at starte sin nye karriere som avlshoppe. Jeg red igen ikke - havde ikke modet på vores egne heste i stalden. Ville gerne - turde ikke.
Noget skete i slutningen af juli måned... Min kæreste red rundt på hingsten ned på vores springbane, jeg mærkede suget, lysten og viljen. Spurgte om jeg måtte prøve - red et par runder i trav og skridtede derefter af. Jeg var lykkelig - det føltes godt, det føltes rigtigt!
2. gang på ryggen af hingsten.
Min dejlige ven...
Jeg begyndte nu at komme i gang med ridningen - ikke bare af hingsten med også af vores hoppe Zemmi.
Zemmi - slutningen af juli måned.
Hingsten er og bliver dog min favorit - han er jo springhest, men vi leger nu lidt med dressuren... Vi har til og med været ude til lidt stævner...
Opvarmning ved vores første stævne sammen.
Jeg har i Prick-hingsten fundet en ven - en makker. En hest jeg stoler på, en hest jeg nyder hvert minut med, en hest jeg elsker at ride...
I går fik jeg taget lidt billeder af os sammen - vi har meget at lære os endnu, fremfor alt skal vi lære hinanden at kende. Men at vi begge nyder hinandens selskab - ja det er jeg faktisk ikke i tvivl om.
Min ven...
Wroooooom - fuld fart frem...
Starten på en stor arbejds pirouette.
Vi er startet - vi gør det her sammen...
På ryggen af dig er ridning sjovt igen
Jeg håber I overlevede min lange fortælling - jeg ville egentlig bare have vist de sidste billeder, men nu fik i min historie.
En lille kommentar er altid velkommen 
