Det er vidst efterhånden længe siden I har hørt nyt fra "Giraffen", så her kommer en lille opdatering.
Sidst jeg viste billeder, så det ca. sådan ud:


Det er ikke mig, der rider på ovenstående billede, jeg gik med en brækket arm.
For et par uger siden var Giraffen med i byen for første gang, hvor vi skulle starte LC1 og 2, denne gang med mig som pilot. Jeg havde redet 4 gange efter jeg fik gips af, så det var ikke ligefrem meget, vi havde trænet.
I første klasse var målet bare at komme ind på banen, i anden klasse at kunne gennemføre programmet.
Begge dele gik til over alt forventning! I første klasse var hun noget spændt og trykkede sig, men vi blev belønnet med godt 61 % og midt i klassen. I anden klasse kunne jeg rent faktisk få lov at ride, og vi fik sørme hele 67,5 % og blev nr. 2 
Det så ca. sådan ud - ingen kommentarer til hvad pilotens hænder laver, jeg er åbenbart travlt optaget med at kigge på dem 



I fredags var vi endnu en gang taget i byen, til sadelkåring i DV.
Giraffen var virkelig eksemplarisk at have med, og selvom det ikke gik helt som forventet - "kun" DS - ændrer det ikke på at jeg endnu en gang blev bekræftet i hvor fantastisk en hest hun er!
Billeder fra dagen kan ses her
Jeg håber virkelig at vi snart får nogle henvendelser på hende, hun fortjener et hjem, der virkelig sætter pris på hendes mange kvaliteter!
Kommentarer og konstruktiv kritik er velkommen - men jeg er opmærksom på mine hænder og at jeg skal kigge op i stedet for på hænderne... 