er dog 19 nu men du kan da lige få et indblik i det alligevel.

på en måde flyttede jeg da jeg var 17 (ind på den fagskole jeg gik på) men flyttede for alvor hjemmefra da jeg var 18.

flyttede udelukkende pga uddannelse. den HF jeg ville på kan kun tages i viborg, så afsted med mig.

jeg æælsker at bo for mig selv : D eller det på kollegie, men det jo stadig "mit"

komme op om morgenen, tjoeh altså ja jeg pjækker meget. tilgengæld tar jeg stadig min uddannelse (og min su for den sags skyld) seriøst nok til at komme op og tage i skole.

at styre pengene,(ved godt du ikk spurgte men med alligevel skal en) det kommer helt af sig selv. bruger du for mange penge på "pjat" og sjov er der ikk penge til mad - sur ass, og mad er vigtigt for mig, så selvom jeg elsker at shoppe så er mad 1. priotet. (har heldigvis et beløb til "fokælelse"(shop, besøge venner, byen osv) hver måned.

Tid, omg det var det største shok for mig - man har jo virkelig ikke særlig meget tid til noget - altså jo man tar sig tid - men der skal handles ind, laves mad, laves lektier, ryddes op, gøres rent, vaske op + vaske tøj. og så vil man jo gerne chille rundt i byen, hygge sig med dem man bor sammen med og se film og hvad man nu ellers laver.

det man skal være meget opmærksom på, er hvor meget su du kan få der hvor du havner. for bare fordi man bor ude kan man ikke få udeboende SU, du skal bo langt nok fra dem + tjener dine forældre rigeligt penge får du ikke noget oveni den udeboende sats.

selvom jeg bor i viborg (midt/nordjylland) og mine forældre i svendborg(sydfyn) får jeg kun 3300 kr om måneden grundet mine forældres indtægt - det er mindre end min huslege og skole (1400 om måneden til animationsskolen min hf er kombineret med.) så jeg kan ikke klare migselv og har ikke tid til et job - så mine forældre betaler huslejen for mig.

der er selvfølgelig nogle som ikke er gamle nok til at flytte hjemmefra i sådan en alder, lærer man hurtigt når man bor på kollegie og ser hvordan en klassekammerater efterlader fællesområderne f.eks

men go for it! det SÅ fedt at styre det selv (og mærke at man har styr på det )

der er bare dine regler, og du kan gå ud uden at tænke på der er nogle der skal vide hvor du er hele tiden osv.

håber det hjalp lidt : )

Jeg flyttede hjemmefra lige efter jeg var fyldt 20.

Jeg havde ikke mulighed for (eller lyst til) at flytte mens jeg gik på gym, da jeg så skulle meget tidligere op om morgenen og bruge mere tid på transport.

Jeg bor alene nu, og det er skønt at have sit helt eget.

Man kan rende skrigende rundt, være nøgen i hele lejligheden og have sin mad i fred i køleskabet

-enorm frihed.

Jeg savner nogle gange, at der er bare én anden i huset.

Men jeg skal aldrig bo med mere end én person, jeg fik virkelig nok, da jeg boede med 3 andre.

Kollektiver fraråder jeg.

Mit råd er at vente til endt uddannelse (hvis det er gym el. lign. man er igang med).

Jeg flyttede hjemmefra som 16 årig.
- Og det har da været svært en gang imellem. Men det modner en RIGTIG meget.

Jeg bor nu i min tredje lejlighed, som jeg forventer at bo i de næste mange år. Da det er på kollegie, jeg må have to hunde her, og det er placeret i den by jeg forhåbentlig skal gå på universitetet i.

Man lære at prioriterer sine penge, når man først har levet en måned, hvor den sidste del, har været så stram at man har levet for stort set ingenting. Så lære man at spare, og ikke drikke og feste pengene op.

Det er bare SÅ befriende, at have sit eget sted. Man skal ikke slåsse om pladsen i køleskabet, eller om hvem der skal gøre rent.

Og man behøver ikke sige til nogle, hvornår man er hjemme og hvornår man tager i byen.

Jeg har været under uddannelse.
men man skal lige undersøge, hvad man kan få i SU, om man kan have arbejde ved siden af, eller man vil leve på SU lån.

Jeg flyttede hjemmefra som 19årig, for snart et år siden, da jeg var færdig med min studentereksamen.

Jeg ventede til jeg var færdig, da jeg så kunne få et fuldtidsjob = have råd til at bo bedre og leve bedre, end hvis jeg var på SU. Plus at så engageret som jeg var i min skole, var det rart ikke altid at skulle gøre alting selv - en stor del af tiden stod jeg for det huslige derhjemme, men når min mor så lavede mad eller gjorde rent, var det også bare en kæmpe befrielse, hvis man sad midt i eksamen eller en vigtig aflevering!

Nu ved jeg ikke om det er noget andet, fordi det jo er job og ikke udd. jeg har nu, men har ikke haft problemer med at komme afsted, bare fordi der ingen slavepisker er

Men jeg har nu altid pjækket meget, også da jeg boede hjemme - hvis jeg ikke havde lyst, så havde jeg ikke lyst. Færdig slut. Så det havde ikke gjort den store forskel om jeg havde boet ude..

Jeg bor i øvrigt sammen med en veninde. For os fungerer det FANTASTISK!! Jeg er LYKKELIG for at bo sammen med hende. Vi er gode til at deles om opgaverne og udgifterne, hjælper hinanden meget, forstår at give hinanden albuerum og privatliv.. Og ja..

Jeg flyttede hjemmefra (sammen med kæreste) da jeg var 17 år. Ingen af os havde særlig mange penge så der lærte jeg hurtigt at mad er vigtigt!

Men jeg har altid været god til at priotere mine penge, så det har ikke været et voldsomt problem.

Ang. at komme tidligt op, det kommer meget an på personen. Jeg har enormt meget selvdiscpilin men mange i min klasse, de kommer aldrig op og vælger at gå i byen. Bruge alle deres penge på en enkelt bytur (flinke forældre, - JA!) osv... det er ikke skiii'e smart.

Jeg ville nok vente til jeg var færdig med uddannelse for at have al fokus omkring den. Men det var ikke muligt i mit tilfælde desværre =)

Men jeg er nu RIGTIG glad for at bo ude

Jeg flyttede hjemmefra 1. febuar i år, dvs. mens jeg gik i 3.g.

Jeg er meget glad for at jeg flyttede. Det gav mig meget mere engagement i skolen, da jeg har haft nogle psykiske problemer som gjorde at jeg ikke fungerede. Jeg kan sagtens få tid til det hele, men jeg har også en lille lejlighed

Mht. penge så er jeg ret god til at prioritere, og så har jeg madposer til hver uge. Jeg lægger det samme beløb i hver pose som så er til mad og når de er brugt, så må man spise hvad der er i skabene Og så handler jeg engang imellem med min mor, og så sponsorerer hun gerne lidt

Er 19 nu godt nok, men flyttede da jeg lige var blevet 18.

Skal siges jeg bor sammen med min kæreste og har gjort det fra starten.

Jeg vil ikke fraråde dig det for jeg lider ikke ligefrem fordi jeg er flyttet så tidligt (;

Men det kræver planlægning. Tænk på om det også kan lade sig gøre om et halvt år for ellers går det nemt galt (;

Jeg flyttede i første omgang på højskole efter gymnasiet, i en alder af 19, derefter flyttede jeg så hjem et par måneder, indtil jeg fandt mig en lejlighed.

Jeg bor sammen med en veninde fra højskolen, i en dejlig stor 3-værelses på Frederiksberg, vi har hvert vores værelse samt fælles stue, badeværelse og køkken - Det er en fantastisk ordning. Det er rart at have en masse fællesarealer, men samtidig have hvert sit værelse, hvor man kan gå hen at være privat, når man har brug for det.

Overvejer man at flytte sammen med en veninde, er det dog virkelig noget man skal tænke nøje over, det kræver et virkelig specielt venskab, hvor man kan være 100 procent sig selv over for hinanden hele tiden, det nytter ikke noget, hvis man ikke kan dette, holder på ingen måde i længden. Vi lever som et gammelt gift ægtepar, spiser sammen, zapper tv sammen, shopper sammen, går i biffen sammen, går aftentur sammen, tager på picnic i de Københavnske parker hver gang vejret tillader det, og sådan fortsætter rækken af ægteparsaktiviteter - det er skræmmende!

Nå, men tilbage til udgangspunktet - Jeg er rigtig glad for at bo alene, hvor der ikke er nogen til at bestemme over mig, men samtidig er jeg også glad for den tryghed der ligger i at have en roommate at komme hjem til - så det er lidt blandet.

Generelt har jeg lidt den holdning, at man bør bo hjemme til man er færdig med sin ungdomsuddannelse, men forhindrer familielivet en i at koncentrere sig om skolen, og kan man få penge ting at række, er det en fornuftig løsning.

Men lav plus-/minuslister og læg et fornuftigt budget med ekstra plads til uforudsete udgifter - så er jeg overbevist om, at man godt kan klare det, selvom man måske er en smule ung i forhold til gennemsnittet

Jeg flyttede hjemme fra 2 mdr efter jeg fyldte 18, men fyldte 20 i sidste uge, og dengang gik jeg i 2g. på hhx. Jeg startede med at flytte i en etværelses lejlighed, som jeg da var glad for (og til tider savner). Men jeg endte med at droppe ud - til dels fordi jeg var for doven til at komme op om morgenen og fordi jeg ikke havde det godt i den klasse. Så jeg valgte så at arbejde i 8 mdr. indtil jeg så kunne finde ud af hvad jeg rent faktisk havde lyst til. Da jeg jo boede i en ungdomsbolig var jeg nødt til at flytte så fandt mig en toværelses hvor jeg boede et års tid - nu bor jeg så sammen med en veninde i en treværelses lejlighed, hvor vi har fælles stue, køkken og bad og så har vi hvert vores værelse.

Jeg synes det var rart at bo for mig selv først.

Hende jeg bor sammen med kendte jeg faktisk ikke før vi begyndte at lede efter lejlighed sammen - og det kan godt anbefales at flytte sammen med en man ikke rigtigt kender fordi man så lærer hinanden at kende på en helt anden måde.

Jeg besluttede mig så for at starte på Aalborg Studenterkursus som er hårdere end hhx, og efter på fredag har jeg afsluttet første år Dog med en fraværsprocent på 11 - men det er faktisk en meget lille det af mit fravær der skyldes pjækning eller at jeg har været for doven til at stå op. Med tiden er jeg blevet så meget bedre til at høre vækkeuret og komme op om morgenen.

Men sørg for at have lagt et ordentligt budget, og så vil jeg anbefale dig at have et fritidsjob - for su'en rækker ikke så langt når man jo har husleje, mobil, kabeltv, internet, forsikring, licens, forbrug og alt det andet man også har såsom lån, fitness, buskort etc.

Jeg flyttede hjemmefra som 18-årig (hvilket jeg stadig er). For mig har det slet ikke været svært, KUN dejligt.

Jeg har ikke haft problemer med at komme op om morgenen (ikke mere end jeg havde før i hvert fald) og kan nu oså sagtens styre min økonomi.

Hvis du ikke har mulighed for at få udeboende SU (eller at arbejde meget, så du har samme beløb til rådighed) vil jeg nok ikke mene det er en fantastisk idé, hvis også du vil have råd til at have et liv ved siden af din bolig.

Min husleje er super billig (1700 inkl. forbrug og internet + husholdning), men bor også på kollegie. Derfor har det måske også været en lidt blidere start, da jeg altid har haft nogle og lave mad med, se tv med osv. Men det er jo ikke alle der ville kunne lide denne løsning. Jeg arbejder kun lidt ved siden af min SU, og har også råd til tøj og sko samt opsparing hver mdr, så synes nu ikke jeg har det hårdt økonomisk.

Konklusionen på dette snart lange indlæg må være, at hvis du har det godt derhjemme, så bliv. Hvis ikke, så flyt hellere.