Har ligesom dig set et program i fjernsynet, hvor der netop blev lavet forsøg med, hvor meget folk var villige til at hjælpe andre. Først prøvede de at klæde en mand ud, så han lignede en hjemløs, denne mand lagde sig så på fortovet og lod som om han var i store smerter og var kommet til skade. Der var ikke én der stoppede for at hjælpe ham.

Tilgengæld stoppede alle op for at hjælpe da manden senere var klædt i pænt tøj og så præsentabel ud. Ret tankevækkende.

Jeg plejer nu at hjælpe folk, synes jeg. Har især været ude for mange gange at have set en hund rende rundt uden en ejer. Så sørger jeg altid for at kigge på dens halsbånd og ringe til ejeren, eller hvis den ikke har halsbånd på, at få den ind i bilen og køre rundt og spørge folk i omegnen om de ved hvem ejeren er. Nu har jeg ikke så tit været ude for, at støde på mennesker, der var i nød... hvis de bliver hjulpet af andre, plejer jeg at blande mig uden om, men hvis ingen gør noget er jeg faktisk rimelig god til at være den, der tager ansvar

Min uforbeholdne mening nu: Ja! Jeg ville klart stoppe op og hjælpe. Men har faktisk aldrig været i situationen.

Det eneste jeg har oplevet, det var en bil, der skred ud bagved mig på motorvejen. Kunne se, at det var 5 biler længere nede i rækken. Da var jeg på vej til at stoppe ind, men så at en anden bil var stoppet ind.

Har dog et par gange stoppet op, og også fået min mor til at vende bilen, når jeg har set en "herreløs" hund. Har bl.a. fulgt en lille sød vuf hjem, som var løbet ud af en have

Men mht. det med at hjælpe en person, der ligger på jorden, der vil jeg altid hjælpe til! Har dog aldrig oplevet en person, der direkte lå på jorden. Har dog mødt et par stykker på byture, som sad og hang, der har jeg spurgt dem, om de var ok.

Har spurgt om jeg skulle hjælpe dem, følge dem et sted hen etc.

Sådan vil jeg simpelthen ikke lade folk sidde. Ej heller om "de selv har været uden om det", når det var i en brandert!

Det kommer meget an på situationen og mit eget overskud den dag

Er det en fuld person i byen, eller et barn på gaden, tilbyder jeg gerne min hjælp.

Er det en slåskamp ville jeg ikke turde.

Tænkte over det så sent som i forgårs, da kæresten og jeg kørte forbi en med havariblink på hovedvejen. Den var ikke kørt fast eller galt, men vi stoppede ikke og der tænkte jeg da lige over det.

Men det er forskelligt.

Hvis det vitterligt var en der lå på gaden - så ville jeg stoppe og tjekke om personer var OK eller manglede hjælp.

Men hvis jeg kom kørerne og nogle holdte fast - så nej. Kun hvis de holdte i vejen for mig. Lyder måske ondt, men jeg har alligevel ingen mulighed for at trække en fri.

En ulykke, så skulle jeg nok stoppe.

Har selv oplevet at køre galt (bilen fortsatte ud på en mark pga. is i et sving). Og da var jeg nu alligevel glad, da der kom en bil forbi. Han stoppede, spurgte om jeg var OK og om jeg havde brug for hjælp - det havde jeg så ikke. Men alligevel det at hjælpen var der HVIS jeg havde manglet det.

I nævner jo selv at det er dybt latterligt, hvis man ikke hjælper..

Men synes alligevel det er utroligt at SÅ mange biler kunne kører forbi fx, ham manden vi stødte på.. Det var en lille bitte landevej, der var nærmest kun "en vej" fordi der var så meget sne, og ikke én bil stoppede op.. Øv skuffende..

det kommer and på hvor, hvornår , hvem og hvad. ja der er folk jeg ikke ville hjælpe eller spørger til. evil me.

Ja - selvfølgelig vil jeg hjælpe i nød! Jeg har selv haft behov for det i nød for et par uger siden,.

JA!

Jooh, jeg vil meget gerne hjælpe, men jeg passer nu på med hvad jeg gør.

Engang da jeg var på vej på arbejde (jeg kører med tog nogengange) kommer der en mand op og spørger mig om jeg vil hjælpe ham, han er virkelig i knibe siger han.

Det er noget med at han har epilepsi og han har et anfald, og at han ville tage sine piller men han rystede så meget at de røg ud på gulvet på toilettet, om jeg ville hjælpe ham med at samle dem op. Han mumlede rimelig meget og virkede meget desperat, så jeg skyndte mig bare med ud på toilettet.

Da jeg kommer derud er der ingen piller og han er pludselig fuldstændig rolig. Pludselig lukker han døren og trækker bukserne ned og prøver at holde mit hoved fast. Jeg går i panik og banker på døren og prøver at komme væk. Heldigvis kommer konduktøren forbi og åbner døren og hiver ham ud. De stopper toget og smider ham ud, hvor kan jeg ikke huske og hvad der skete derefter kan jeg heller ikke huske, det var bare så forfærdeligt og klamt og uhyggeligt!

Det er rigtig dejligt at hjælpe folk og det er dejligt at få hjælp, men pas på!

Jeg ville hjælpe ja..

En slåskamp ville jeg ind i ikke bryde, fordi ejg ville være bange for at komme med i den..

Her i sidste weekend, blev min kæreste og jeg mere eller mindre overfaldet.

Der var ingen slåskamp eller noget. Der gik folk forbi, men ingen stoppede op. Alle kiggede bare den anden vej.. Der skete ingenting, men er skuffet over at folk ikke reagere eller noget.

Jeg holder altid øje med om der er personer i de biler der holder inde til siden, og som man kan se der er kørt galt/andet.

Jeg har selv prøvet at køre galt, bilen lå på siden på en mark, og jeg kunne ikke komme ud. Min mor kom dog efter 10 min., da det skete ret tæt på hvor vi bor. Der kørte en del biler forbi imens jeg ventede på at hun kom, og ikke én stoppede!

tjah jeg har selv oplevet at folk bare er kørt forbi, da jeg væltede på cykel. Der gik noget tid før nogen kom hen til mig.

Folk har travlt med deres eget liv jo.. Man kan jo ikke komme forsent på arbejde og sådan noget

ej, men jeg dømmer ikke folk. En hjemløs kan se ret så uhyggelig ud, og så er det ikke altid man har lyst til at gå hen og røre ved personen. Men det er da tankevækkende.

Jeg må sgu være ærlig og sige; Jeg tror der er situationer, hvor jeg IKKE ville hjælpe folk!

Hvis JEG så en UTROLIG påvirket, tilsyneladende hjemløs mand, med lugtende og iturevet tøj, som lå og klynkede over den brandert han selv havde forårsaget efter at have drukket den tyvende øl, med bræk ned af hagen og @!#$ stående ud af buskerne, tror jeg ærlig talt ikke jeg ville hjælpe! Det lyder møg egoistisk, og jeg kan slet, slet ikke forsvare det; Men jeg ville ærlig talt ikke gøre det.

Forrige år var jeg på vej hjem fra en bytur (sommeren), da jeg mødte sådan en mand. Han lå dog ikke ned, men ellers passer beskrivelsen overfor godt! Han var SÅ fuld at han knapnok kunne gå, og han havde skidt i sine bukser, og stank LANGT væk! Jeg ANEDE ikke hvad jeg skulle gøre, men spurgte om "Han var okay". Resultat; Mens jeg ventede på bussen holdt han mig PÆNT ved selskab med at være YDERST nærgående (ELSKER at blive taget på låret/røven af fulde mænd! ), og pludre uforståeligt løs. Han var dog harmløs i og med at han var så fuld, han ikke kunne gøre meget . jeg ringede dog til politiet så snart jeg havde sat mig ind i bussen, for at forklare at han måske behøvede en nat på stationen for at sove branderten ud.

Så tja.. Det er vel nok at hjælpe, men hvor meget ved jeg ikke, da politiet næppe tager det som en "sag med stor priotitet" .

Så kort; Nej, jeg ville ikke altid hjælpe "en person i nød" - hvor trist det end lyder. Men det kommer sgu også fuldstændig an på situationen!

TrineM: WOW! Var DYBT rystet over at have læst dit svar! Hold kæft hvor ubehageligt! Og sikke et svin - det var GODTNOK et fejt trick!

Godt DU fik hjælp! Snakkede de med dig bagefter om det?

Det med den hjemløse er ganske simpelt, udseendet betyder så meget i vore dage. Folk får problemer når de klæder sig "forkert". Det har jeg godt nok set meget af når jeg er businessmors "skræmmeassistent af første grad". Så snart hun tager jakkesættet på, aå har ALLE respekt for hende! Afprøåvede det i en bus. Først havde jeg metal outfit (eyeliner, sort, osv.) og spillede høj heavy på min MP3. CHaufføren bad mig skrue ned! Og folk gloede og så ret fordomsfulde ud. Da jeg tog jakkesæt på og lavede samme nummer, var der INGEN der sagde noget. Og folk træder til side for en osv, det handler alt sammen om roller vi kan spille. Hvis jeg er punker, ser folk ned på mig. Tager jeg minkpelsen på, tror folk jeg er rig = mere respekt. Vi har lært at hjemløsrollen betyder: snavset, ulækker, taber, person jeg ikke vil ses i selskab med

Jakkesæt betyder: Forretning, magt og PENGE = godt selskab

Jeg stopper for at hjælpe når jeg kan, får dårlig samvittighed hvis ikke jeg gør det. Så alt fra at spørge folk om de er ok når de vælter med cyklen til at hente katte ned fra træer

Jeg var også selv dybt rystet i lang tid efter. Turde ikke køre med tog i lang tid derefter og var virkelig bange for at gå alene lang tid efter.

Ja, ham konduktøren sad ved mig hele turen og snakkede med mig. Han spurgte om jeg var på vej hjem, men jeg var jo på vej på arbejde. Så ringede han til mit arbejde og fortalte hvad der var sket, og spurgte om det ikke var okay jeg tog hjem igen.

Det var det jo selvfølgelig og vi stod af ved næste stop og han tog turen tilbage med mig igen, sad ved mig til mine forældre kom og hentede mig. Virkelig sød sympatisk mand, som virkelig hjalp mig!

Jeg snakkede med politiet efter og de havde haft problemer med ham før, og at de ville tage fat i ham. Mere hørte jeg ikke, men har aldrig set ham igen, og jeg husker tydeligt hvordan han ser ud!

Trine:

Puha.. Sgu ikke sjovt. Men altid noget at han var så flink! Tænk hvis du bare skulle sidde alene hele vejen på arbejde, uden at nogle lige snakkede med dig!

Forstår godt du husker hvordan han ser ud; men forhåbentlig ser du ham da aldrig igen .

Trine : Woow !! det lyder alligevel ret creepy! var det i svendborg toget ? s:

forstår godt du havde det så dårligt bagefter!

Line Larsen;

Ja, jeg er han dybt taknemmelig, jeg tror jeg var gået i panik hvis ikke han havde hjulpet mig.

Louise;

Ja, det var det. Jeg var på vej til Ringe på arbejde. Så jeg har det ikke så godt med at køre i tog for tiden.

Trine : det kan jeg satme godst forstå!