Jeg havde sagt det lige ud til hende og droppet hentydningerne. Det nytter jo noget ikke det andet

Og, f... hvor må det være irriterende!

set i bakspejlet, er hun nok ikke din veninde fra din side af. Men jeg tror at hun godt kan lide dig, og at hun ser dig lidt som et forebillede... Hvis hun syntes dårligt om dig/din stil og de ting du gør, ville hun nok ikke gøre det samme - men jo, kan godt se det er skie træls, men derfor syntes jeg at du som en rigtig ven, skal konfronterer hende med det på en pæn måde, men også som hun forstår det...

Det er jo et eller andet sted synd for hende, at hun har så meget brug for at være en anden end dén hun egentlig er.

Men så er det at DU som en god veninde skal sige, at hun må se at stå ved hende selv og danne sig sine egne meninger, ingen vil have en kopi rendende, det er belastende og kedeligt ikke mindst.

Numse: ja lige præcis, det er synd for hende. Og jeg plejer slet ikke have problemer med at fortælle folk tingene, men hende her opfatter bare ikke altid det man siger, på den måde det bliver sagt. Hmm, hun får det fordrejet til hvad hun vil høre, og ikke hvad der bliver sagt.

Jeg tror det er derfor jeg har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal sige det, for jeg er pisse irriteret, men ønsker alligevel at sige det på en ordenlig måde, det er bare ikke nemt at finde den rigtige måde når jeg har på fornemmelsen hun bliver temmelig fornærmet.

Se det lyst!

Du er bare foran hende

Kan du ikke sætte dig ned med hende på tomandshånd og virkelig trænge ind ved øjenkontakt og lettere skrappe ord, vil hun ikke forstå, så må hun jo have den hårde version.

Og så må hun blive fornærmet, det er hendes eget problem.

Det lyder som om hun virkelig har et personlighedsproblem. Hun er sikkert utrolig usikker på sig selv, og så er det jo nemmere at være ligesom dig fordi hun synes du er som hun egentlig gerne selv vil være. Jeg ville tage en alvorlig snak med hende om det, og hvis ikke hun bliver vildt fornærmet og i fortsætter jeres venskab, så prøv måske at hjælpe hende med at "finde sin egen personlighed" eller hvordan man lige skal sige det. Altså fx når i er ude og shoppe sammen, så prøv at få hende til at købe noget tøj du måske ikke selv ville købe, og sig sådan noget som "Eej denne her ville være flot til dig! Den er virkelig fed, men jeg vil komme til at se alt for bleg ud i den..". Og bare fremhæv en masse positive ting ved hendes personlighed, ting som hun kan være stolt af, og som kan give hendes selvsikkerhed et løft