jeg er lige stoppet på min skole som er næsten som en kostskole/efterskole så jeg ved lige hvordan du har det!

det var specielt hårdt for mig fordi de har været omkring mig med min far og alt hvad der er sket omkring det og ligepludselig gik det op for mig at de kunne ikke være der for mig på samme måde mere og det ville bare aldrig blive det samme igen.

har desværre ingen kur imod det, men leder også selv desperart efter en.

men husk at smile over alle de gode ting du oplevede.

Ja det er nemlig svært at forstå at man ikke kan få det tilbage igen. Det lyder så voldsomt når man siger det, men det har trodsalt også været ens hverdag igennem et år.

Nu ved jeg ikke hvad der er sket med din far, men når man har oplevet den støtte man kan få, så er det sku svært at vende hjem igen..

-Hvad skal du næste år?

ligepræcis !

jeg skal på gymnasie i viborg - dvs også langt væk fra alle dem jeg kendte i folkeren. men 2 fra min seneste klasse skal heldigvis med.

kort hvad der er med min far skred han fra det hele og har været min mor utro gennem flere år og lyver hele tiden og gør det hele herhjemme usikkert og alt muligt og chikanere ret tit min mor og vi får tit beskeder som " jeg ved ikke om jeg gider jer endnu. et stadig meget forvirret" og alle sådan nogle ting. det ret hårdt for jeg har altid været fars pige og har rigtig svært ved at holde ud at være hjemme så både lærere og elever var der altid for mig inde på skolen. og det bare svært at acceptere at de ikke lige er dem jeg kan smutte over og snakke med. jeg ved de altid vil være der hvis jeg ringer eller skriver . men det bliver bare aldrig det samme.

Det er ikke helt det samme, men altså jeg sluttede også folkeskolen og skal starte på gymnasium efter sommer.

Kommer til at savne de mennesker heeeeeelt sindssygt, især fordi jeg bor et stykke fra dem, og vi bliver alle spredt fuldstændigt. 10'klasser, tekniske skoler, gymnasier, highschool osv.

Og jeg kom ind på min 4. prioritet, ergo er det et sted jeg egentlig på ingen måde har lyst til at starte .

Ville så f'ucking meegt hellere fortsætte i folkeren, omgivet af alle de dejlige mennesker jeg er vant til .

Men altså, må bare 'starte på en frisk' efter sommer, og få det bedste ud af det . Man blir jo sikkert glad for det med tiden .. Håber jeg !

Louise: Okay, det lyder ikke for rart. Plus det gør det hele værre. Når man kommer hjem og så rammer hverdagen ligesom igen..

Stoppede på efterskole for hvad.. Hrm, 2 år siden, må det være nu. Var i hvertfald 06/07 jeg gik på efterskole.

Og jeg var ligeså ked af det som dig. Vil stadig gerne gøre mit år om igen, starte imorgen. Ush hvor jeg savner det.

Tror ikke der er nogen kur til at komme videre.. Tiden læger alle sår

lige præcis. derinde var det lidt ligegyldig for mig . altså jeg lagde jo ikke mærke til noget var anderledes men så kommer man hjem og det hele er noget værre noget

Jeg kender det - var turen igennem før jeg startede i 1. g (er lige blevet student nu).

De første måneder var et helvede.. Og i kontrast til al det velkendte og alle vennerne på efterskolen føles det enormt uoverskueligt og ensomt at starte på gym., hvor mange andre kender hinanden, og man selv er palle alene i verden.. Men hold ud!!! Det BLIR bedre og om tre år er det gym. du har det elendigt med at undvære

Jeg ved det er en ringe trøst - men både jeg og min veninde havde de problemer der da vi stoppede på efterskolen.. Jeg har stadig kontakt til mine gode venner derfra (meget endda) og har haft det godt alle tre år på gym. med de venner jeg fik der! Det samme vil ske for dig Op med modet!