Det startede dagen inden jeg skulle op til det stævne, jeg havde glædet mig til i årevis. Jeg havde pakket bilen, sadlen og hovedtøjet var pudset, striglekassen var pakket og vasket, alt var klar! Så den dag kunne kun gå for langsomt, jeg sov næsten ikke den nat, jeg var ALT for spændt!
Jeg vågnede ved en kilden i min mave, nu var tiden endelig kommet! Jeg gik ned og spiste morgenmad da min mor kom med sin evige kommentar, "spis nu lidt mere, du er så tynd og dit lange lyse hår skal klippes nu!". Derefter skyndte jeg mig i bad, vandet var dejlig varmt, det hjalp på maven.
Jeg trak i det kolde ridetøj, og løb ud af døren, for at give min hest Wonder et dejligt kys. Vi havde pakket bilen, derefter skulle vi bare at have Wonder ind i hestetraileren, og starte bilen og køre. Jeg havde et hesteblad jeg læste i, så tiden kunne gå lidt hurtigere.
Da vi ankom til stævnet, fik vi Wonder ind i sin nymugede boks med noget friskt vand. Jeg gik rundt for at "tjekke stedet" og jeg fandt nogle jeg havde snakket med til tidligere stævner. Jeg snakkede indtil tiden var inde til at køre Wonder klar til min klasse. Jeg rensede hans hove og striglede ham smukt over pelsen. Nu var han klar! Jeg tog ham ud af boksen og ud på opvarmingsbanen. Jeg startede med at skridte, så travede jeg lidt, og så töltede jeg til sidst. Nu var han opvarmet og jeg ventede kun på mig og Wonders navn ville blive råbt op. Efter et stykke tid, blev vores navn råbt op, nu var tiden kommet. Speakeren bad os om at skridte en runde, derefter tölte to runder. Det gik bare super! Nej ikke super, mere end det - fantastisk! Han var også godt svedig. Han kom ind i boksen og blev sadlet af.
Jeg gik ud til min mor og far, efter at havde klaret Wonder. De var meget stolte! Dagen var bare forløbet perfekt, solen skinnede, Wonder var dygtig, dejlige sandwichs og skønne mennesker! Jeg vidste bare dagen ville forløbe perfekt! Troede jeg. Da jeg skulle tjekke Wonder inden den næste klasse var han væk! Jeg tænkte først "Mon han har lukket sig selv ud, og løbet sin vej?", men nej jeg måtte tænke realistisk. Han var blevet stjålet! Jeg løb ud til min mor og far, råbte at Wonder var væk! Vi løb alle rundt og ledte og ledte, men ingen spor fra min skønne hest! Jeg gik i gråd! Jeg græd og græd, i flere timer tror jeg!
Har bare lige læst den igennem, og rettet sådan lidt hurtig. Det med fed forstår jeg ikke - er det noget specielt islandsk?
Men husk afsnit, SÅ vigtigt.
Synes det en fin lille historie, skal du skrive mere på?
.
