Mit liv er noget @!#$ pt. Det skaber tanker og som det måske fremgår at følgende tekst, så er dette indlæg lavet fra for at få det ud fordi der skal være plads til noget nyt.
Så hvis i vil læse det bliver jeg glad. Behøver ingen respons. Blot muligheden for at lukke det ud og skabe plads til noget nyt.
Lyden af lighteren, flammen der blusser op. Sekundkort lys. Røg der fylder lungerne, vinden river i træet. Nikotinen i blodet og stemmer fra gaden. Døren lukker, lukker lydene ude. Den korte rus mens mørket falder på. En ensom lampe der lyser på den våde asfalt. Tanker der fylder hovedet, papirer der fylder bordet. Kulden der ligger som et tæppe om kroppen.
Den burde kunne mærkes. Men ingen følelse trænger ind. Tomme tanker, tomme følelser. Stof mod hud, bløde kærtegn. Summen. Summen alle steder. Opgiver at bestemme den. Den er der. En tom summen. Det hele vokser, intet kan rumme den. Det skal ud, må ud. Kan ikke komme ud. Fyldes til der ikke er mere plads. Plads til noget. Plads til noget ubestemmeligt, plads til noget unødvendigt. Der skal være plads. Der er ikke brug for plads, men der skal være plads. Pladsen skal skabes. Der skal skabes plads af nogen, til noget. Plads til tomme tanker, tomme følelser.
Ringen på fingeren. Indsnævrer følelsen. Der er ikke plads til andet end ringen om fingeren. Ringen giver plads til det nødvendige. Men ikke mere. Ordet indsnævres. Der er ikke plads til mere i det. Plads kan ikke beskrives med plads. Men det skal være der. Til tomme tanker, til tomme følelser. Der skal ud, der må ud. Helt ud. Væk. Så der kan rummes mere. Der skal rummes gode ting. Som en kort rus. Den kan gentages. Igen og igen. Rusen skabes, kommer ind, trænger ud. Der er plads til rus. For den forsvinder. Der må ikke skabes plads til andet.
Der leves for rusen. Rusen skaber liv. Og lukker tomme tanker ud. Eller gemmer dem væk. Gemmer den langt væk. Men de kommer igen. For ellers er der ikke plads. Men der er plads til mere rus. Som igen gemmer væk. Det skal gentages. Til sidst glemmes det. Det skal væk.
Har lige besluttet at den tekst skal skabe plads for mig. Måske bliver der behov for at skabe flere ord til den, for at skabe mere plads i mig. Men nu er den der indtil videre.
Det er ikke sikkert at det skaber forståelse for andre end mig. Det kommer ud af en lang sammenhæng som er i mit hoved, men det er ikke parat til at blive lukket ud endnu.
